Hvem var de første mennesker på jorden?

Om skabelsen af mennesket, fortæller Bibelen:
"Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen." 1 Mos 2:7
Lad os lige kigge nærmere på to ord i dette vers, nemlig "mennesket" og "jord". På hebraisk hedder "jord" adamah og "mennesket" hedder adam. Navnet på mennesket fortæller altså, at mennesket er af jorden - mennesket er skabt til at passe den jord det selv er dannet af. Det er altså en misforståelse at tro, at adam var et bestemt menneske - I det mindste enhver mand er en adam på hebraisk. Denne forståelse er stadig bevaret i begravelsesordene, udtalt af Gud til adam:
"Ja, jord er du,
og til jord skal du blive.«" 1 Mos 3:19
Hvad med kvinder - er de også adam/adamah iflg. Bibelen? Lad os se på det. For det første er en bedre oversættelse af adam, altså "jordvæsen" (i stedet for menneske). "Jordvæsen" er dannet af jordens ler/muld og fik liv da Gud blæste livsånde i dets næsebor (1 Mos 2:7). Jordvæsen er intetkøn - der var ikke noget seksuelt over "jordvæsen". Hvorfor kom kvinder/mænd så ind i billedet?
"Gud Herren sagde: »Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.«" 1 Mos 2:18
Stedet er svært at oversætte, men "alene" her betyder ikke kun at være den eneste - det betyder mere alene i betydningen fremmed. Guds løsning på denne fremmedgørelse var altså, at skabe "forhold/relationer" - forhold mellem mennesker. Vi læser, hvad forholdet gik ud på:
"Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn. Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham." 1 Mos 2:19-20
Her bliver de manglende relationer udstillet. Efter jordvæsenet var skabt, skabte Gud alle dyrene. Jordvæsenet havde autoritet til at navngive alle disse senere skabninger, men fandt ikke en "det" kunne relatere til (ikke "han", som oversættelsen fejlagtigt siger). Men dette problem bliver nu løst i teksten:
"Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam:
»Nu er det ben af mine ben
og kød af mit kød.
Hun skal kaldes kvinde,
for af manden er hun taget.«" 1 Mos 2:21-23
"adam" er her jordvæsenet, og alle "han" bør i den denne forbindelse erstattes med "den/det" for en mere nøjagtig forståelse af teksten. Det rigtigt spændende sker på hebraisk i de to sidste linier:
"Hun skal kaldes kvinde,
for af manden er hun taget"
Her er "manden" oversættelsen af det hebraiske hankønsord "ish", medens "kvinde" er oversættelsen af hunkønsformen af ish, nemlig "ishah". Intetkøns jordvæsenet var altså blevet opdelt i to kønnede væsener - jordvæsenet, som ribbenet var taget fra, var nu et seksuelt væsen (eller i det mindste et hankønsvæsen). Men nu rækkede navnet jordvæsen (adam) ikke længere, så han gav sig selv og kvinden navne der reflekterede deres nye status: "ish" og "ishah". Og nu kunne mennesket få de eftertragtede relationer - nemlig relationen mellem mand og kvinde:
"Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød." 1 Mos 2:24
Lige en indskudt bemærkning. Når kvinden kaldes en "hjælper der svarer til ham", betyder det ikke en mindreværdig hjælper, men en ligeværdig hjælper. Nogle oversættelser vælger her ordet "medhjælp" for at understrege dette. Det hebraiske ord for hjælper er "ezer" ikke "ebed", som ville betyde "tjener". Sjovt nok tenderer en del konservative kirker imod at opfatte stedet, somom der stod ebed, men det gør der altså ikke! Denne indsigt i, hvad der i virkeligheden står i teksten er reflekteret i dette citat
af St Bernardina:
"God did not make a woman out of a bone of Adam’s foot, so that he should tread her underground, nor out of a bone of his head, so that she should dominate him; but he made her out of his rib, which is close to his heart, to teach him to love her truly, as his companion" (Citeret i Jensen "God’s Word to Israel" sidee 53 note 8).
Jordvæsenet adam kunne altså ikke skabe en ordentlig relation, selvom alle dyrene (vers 19-20) var der for det. Ja, Jahve Gud selv (vers 15-17) selv talte med jordvæsenet, som alligevel ikke fandt en passende relation. Først da jordvæsenet blev splittet i mand og kvinde kunne de skønne relationer opstå. Kapitel 2 slutter af med et af de mest misforståede vers i hele Bibelen:
"Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke" 1 Mos 2:25
"Skammede" er her oversættelsen af ordet "bosh". "Bosh" er ækvivalenten til at føle sig mindreværdig i forhold til en anden. At de ikke skammede sig, betyder altså, at manden og kvinden opfattede sig som ligeværdige - de havde ikke noget at skamme sig over, i forhold til hinanden. Først efter "faldet" forsvandt denne samhørighed, så de skammede sig over deres nøgenhed.
Traditionelt opfattes det somom der kun var et jordvæsen, Adam. Jeg har her valgt at skrive adam med småt, fordi adam i disse vers ikke bruges som et egenavneord. 1 Mos 4:25 er det første sted, hvor Adam bruges som et personligt navneord, og derfor det første sted jeg mener Adam bør stå med stort.
Dette relaterer til en diskussion der ofte føres blandt eksperter - var der et jordvæsen, eller mange? Jeg citerer:
"While it might appear that we are dealing here with the creation of only one couple, scholars say the Hebrew suggests that we are dealing with the creation of humankind in general. The Hebrew word for man, Adam, is not used as a proper name for an individual until Gen 4:25. Until then, Adam is not a masculine noun naming a historical person but a collective noun and refers to each of us. The story is saying man cannot understand himself apart from woman, woman cannot understand herself apart from man, and neither can understand their humanity apart from God. Both are fully human only when in union with God, and man and woman are incomplete without each other." http://www.frtommylane.com/bible/enjoying_paul_old_testament/03_ot_second_creation_account.htm
Var de første mennesker Adam og Eva? Det kan man stille meget store spørgsmålstegn ved, iflg. Bibelen. Det/de første væsen(er) var jordvæsenet adam (afhængig af, om man opfatter det som et eller flere væsener). Senere kom dyrene. Da jordvæsenet forsvandt blev det erstattet af manden og kvinden (mandinden). Da de forsvandt blev de erstattet af Adam og Eva (Adam bruges første gang som navn i 1 Mos 4:25, og kvinden fik navnet Eva, da mennesket faldt (1 Mos 3:20) - navnet reflekterer, at hun nu kunne få børn.
Bibelen selv siger intet om, hvorvidt der har været en gradvis evolution eller ej. Faktisk er Bibelen relativt ligeglad med verdens skabelse - det fylder kun 2 kapitler i hele Bibelen (som forøvrigt giver to ret forskellige versioner af verdens skabelse, hvilket indikerer, at teksten skal forstås mytologisk). Intet i de kapitler udelukker evolutionsteorien - det er et spørgsmål om tolkning. Alligevel hævder mange fra det religiøse højre, at evolutionsteorien går imod Bibelen. Hvilken del af Bibelen er det, evolutionsteorien går imod, spørger jeg bare?

Rart at få en ny fortolkning af skabelses beretningen, der ikke er baseret på fanatisme :)

som er virkelig interessant. Og jeg holder med vores kære debatkollegaer, et godt indlæg med dybde i.
Men et spørgsmål. Hvorfor har man så ikke holdt det tema hele vejen igennem.
Det er virkelig en smuk tanke, at uden manden er kvinden intet og omvendt. Altså ligeværdige. Men Biblen indeholder jo et budskab om, at manden er kvindens hoved. At kvinden skal tie i forsamlinger osv.
Hvorfor så lige det?
Hilsen Manjana
tavse-vidner.dk

Da mennesket faldt, blev folk fremmedgjorte for hinanden. I skabelsesberetningen symboliseres det ved, at de skammede sig over deres nøgenhed og forsøgte at skjule den. Forstillelsen, manipulationen og selvhævdelsen indfandt sig. manden skød skylden på kvinden - som sendte den videre til slangen.
Mytologisk kan man altså forklare kønskampen som en følge af vores faldne verden. Det gennemsyrer hele Bibelens (og Moselovens) forestillinger om, at kvinden er mandens ejendom og legetøj. Også de første kristne var influerede af denne tankegang, og forlangte at kvinden skulle være manden underdanig. Men dog var noget nyt sket - man anerkendte i rpincippet, at mænd og kvinder var ligeværdige i Kristus. En udvikling vi for alvor har taget hul på i det seneste århundrede - nu ikke med udgangspunkt i kristendommen, men dog i den kristne del af verden. Bibelens tankegods har stadig stor indflydelse på folks forestillinger, og hvem ved - måske har selve ordene i Bibelen initieret den udvikling?

burde have taget kønsrolle kampen op allerede dengang, så var mange kvinder skånet for mangt og meget. ;)
Man kan kun gætte, hvordan det forholder sig. Det lyder logisk det du skriver.
Selvfølgelig er der forskel på mænd og kvinder, men den ligeværdige respekt kommer man nu engang længst med i et forhold/ægteskab.
Ingen ejer hinanden og man kan ikke leve hinandens liv.
Hilsen Manjana
tavse-vidner.dk

Det lyder somom du ikke ligefrem savner JV's kønsrollemønster.....

meninger. På den ene side, så er det okay at gifte sig, hvis det ikke kan være anderledes ;). Men på den anden side er det bedre at forblive alene, da man så bedre kan bruge al sin tid i Herrens tro tjeneste.
sbrh har udgivet et hæfte, der hedder dømt til døden. Det handler om udstødelse, men sbrh giver en glimrende forklaring på, JV's læresætninger igennem hæftet. Det kan vamt anbefales at læse. Jeg læste netop noget om ægteskab i det igår. Vi var nogle stykker, der bare sad der som et spørgsmålstegn, for har vi virkelig troet på det engang? Det var egentlig så tragikomisk at vi bare begyndte at grine.
Og jeg savner absolut intet fra min tid som JV'er. Intet.
Jeg kan huske at jeg engang stod ved et sommerstævne under en sang. Stemningen og atmosfæren virkede så, ja nærmest fortryllende. Dagen var skøn, himlen var fuldstændig blå. Jeg kiggede på alle dem, der var tilstede og tænkte, det her vil jeg aldrig nogen sinde undvære. Hvordan kan nogen dog undvære det her?
Det kan man, for alt det jeg nu har fået i tilgift, opvejer langt den smule jeg var glad for som vidne.
Grunden til jeg lige nævner det her, er at jeg blev fortalt forlede af en udstødt, at hun savnede at være JV'er. Savnede især sommerstævnerne. Så er det lige jeg spørger mig selv, hvis man kun er i troen af den grund, hvad er man der så for?
Suk, kan kun håbe hun besinder sig.

Hilsen Manjana
tavse-vidner.dk

[sol][sol][sol][sol][sol]det var mig jacob[s] [s][s][s][s]

Jamen det lyder jo meget fint, især med alle de ord du har oversat fra biblen til hebraisk. Nu er problemet jo så bare at man på hebraisk ikke bruger samme bogstaver som vi gør her i Danmark eller resten af vesten for dens sags skyld.
Så nu du oversætter jord til hebraisk - adamah, jamen så er det sådan man ville udtale det skrevet med vestens bogstaver, men skal det oversættes rigtigt til hebraisk så er det:
אדמה
Adam på hebraisk vil blive stavet גבר
Og så minder det lige pludselig ikke så meget om hinanden.
Men din hypotese lød da meget fin :)
Dog er det efter min bedste overbevisning, at hvis man ønsker noget nok, jamen så skal man nok for det trumfet frem indtil det lyder overbevisende. Men det gør det jo ikke mere sandt end så meget andet.
Bare se alle de teorier der har været om 9/11, der findes jo et utal af "overbevisende" hypoteser, som forskellige mennesker har lagt på nettet.
Måne landingen for eksemplel osv.
Alle disse ting som aldrig er blevet be eller afkræftet med 100% sikkerhed, vil der altid være nogen der danner sine egne meninger om ind til de har overbevist sig selv om at det er sådan det er, og derefter pådutter andre med deres overbevisning.

tak for den gode vilje
BIO496
her kommer den virkelige historie , i korte træk , som dråber i vand . det er først og fremmest historien om verdens største mand , og den første . før det skete var BIO var ikke nogen mand . han var en fræk lille abe som alfahannen havde store problemer med at styre . BIO fes ned fra træerne når lejlighed bød sig . og det vat tit . på sine forbudte ture ned på jorden lærte BIO mange interessante ting . flere farver end alfahannen fortalte , mange små nuttede omvandrende himmerigsmundfulde . og plads , god plads , altid nyt landskab bag den næste busk . kort sagt : Bio fandt jorden meget tiltrækkende men løven var stadig et problem hvad angår store udflugter . men BIO har allerede set for meget . da BIO kommer hjem en dag er det et frygteligt regnvejr og han prøver at snige sig op på sin sovegren . den går ikke . BIO får igen hån og tæv og rejser sig langsomt efter alfahannens hærgen . et lyn flænger mørket , nabotræet . BIO ser op og en lille brændende gren sidder fast . forslået , fortvivlet griber BIO den kolde ende og springer adræt ned på jorden . han fryser da han får øje på løven . mærkeligt nok er den stille og næsten venlig . BIO går et skridt frem mod løven . løven piver og stikker af . da BIO kommer hjem får han ikke tæv . selv alfahannen var venlig da BIO kom tilbage , snart efter byggede BIO og vennerne verdens første bålplads , og de besluttede at rejse mod nord beskyttet af ilden . de var grå i begyndelsen , og de rejste . de blev brune , og de rejste . de blev nøgne og sorte , stadig retning nord . til sidst blev BIO og vennernes efterkommere hvide , alt sammen takket være BIO , verdens største mand