Hvem forsørger hvem....?

Inspireret af et andet indlæg på debatten, kunne det være sjovt at vide hvordan forsørger-modellen ser ud i dagens Danmark. :o)
Er kvinderne igen begyndt at gå hjemme, eller arbejdes det stadig lige meget på begge sider af "hegnet"? Er det måske også igen blevet iorden at være hjemmegående husmor? Eller bliver kvinder der går hjemme stadig betegnet som arbejdsløse?
Jeg selv er ikke ligefrem arbejdsløs, men jeg er ikke ude på arbejdsmarkedet, som det så smukt kaldes. Min mand og jeg har det godt med vores fordeling, men der bliver kigget lidt skævt nogen gange da jeg fortæller om min arbejdsstatus. :o)
Hvad med dig selv?
Hilsen Kajsa

- der er kun mig, til at forsørge mig!
- Men da mine børn var helt små, havde jeg 3 hjemmegående år - i skarpt trav. Det var den fordeling alle havde bedst af, og han tjente rigeligt med penge, så hvorfor ikke indrette sig så alle havde optimale betingelser? Jeg læste så et par fag som privatist, fordi børnestemmer ikke altid kunne gøre det ud for den "åndelige føde". Men jeg var meldt ud helt og aldeles.

...i det mindste tjek på hvad der er i lønningsposen. :o))
Kajsa

Og nu er jeg allerede gået i dækning.
Jeg har været hjemme i mere end et halvt år nu. Har bildt alle ind jeg læser, men fakta er jeg har to enkeltfag, som ingen relevans har for mit studie, på HF. Så kan jeg lige trække den op på de 12 timer, så de lader mig i fred. Min nærmeste familie ved. Men aldrig har jeg skullet høre så meget fra svigerinderne - det overgår min fantasi. JEG er simpelthen en dynge lort og en golddigger. Så jeg favner bredt.
Jeg er udbrændt træt og ineffektiv og trængte til et "frikvarter". Der er ingen af gimperne i familien, der kaldte min kæreste for golddigger, da jeg forlod mit studie og arbejde på akkord på fabrik så vi kunne klare os, mens han skrev speciale.
Vi har det godt sammen, men omverdenene, synes ikke det er iorden. Jeg har jo ikke engang præsteret barn.

Er det ikke sjovt som omverden er på barrikaderne når nogen melder sig ud af det fastsatte mønster? Hold da op hvad de kan. :o)) Også ikke engang børn..... Jamen hvad får du da din dag til at gå med? (jeg håber du kan høre ironien her) ;o))
Ha en god dag. :o) Chin up. :o)
Kajsa

af at være enlig forsørger nu, og det går fint ;O)
At den ene part i et forhold går hjemme, betegner jeg så absolut ikke som arbejdsløs, tværtimod. Den der vælger at gå hjemme skal jo som regel lave alt det huslige - alene - phua bliver helt svedt ved tanken - smiler..
Det vigtigste er at det fungerer i de små hjem, og så skal vi nok grave alle gamle fordomme ned og glemme dem.
For mig eget vedkommende, sætter jeg familie og samvær højst. I mit liv er penge ikke det vigtigste det er vores sundhed, glæde og sammenhold..
God aften til alle
En mor og Q

Og når man så har en dejlig søster el bror der er der for en, så gir det altså livet et extra pift. Er kærliheden der ikke så hjælper pengene heller ikke noget.
Mvh Graf

...som en hest mens jeg taster løs på computeren.... ;o)) Jeg kan ikke engang bryste mig af ærefulde idealer... ;o))
Kajsa

uforbedrelig Q. Herligt med din humor..
Smiler stort
en Q

...mener! Hvis du har det godt med jeres fordeling, så kan andre bare blande sig uden om, så længe I forsørger jer selv.
Nu for tiden har både min mand og jeg fuldtidsarbejde, men da børnene var små, havde jeg en periode, hvor jeg kun havde afløsningsarbejde på tider af døgnet, hvor min mand havde fri. På den måde passede vi selv ungerne. Dengang var der ikke noget, der hed barns sygedag, og min løn var kun lige over mindstelønnen, så for at få det hele til at hænge sammen i dagligdagen og økonomisk, besluttede vi, at vi selv ville passe børnene, og jeg skulle gå ned i tid.
Det var dejligt, da de var små, for vi behøvede ikke at bekymre os om at slæbe små børn afsted til pasning kl. før-fanden-får-sko-på om morgenen, og det var heller ikke noget problem, hvis en af dem var syg.
mvh hønemor1001

Jeg er også af den "gammeldags holdning",(og nu venter jeg på hug) at børnene faktisk har det bedre af at have mor eller far at komme hjem til efter skolen. Mange glemmer alt for hurtigt hvor vigtig familien egentlig er. Der sgu ingen der bliver lykkeligere af at skrabe en forfærdelig masse penge sammen, til sig og sit store hus. Den der anskaffelse af dyre ting, og udgifter der simpelthen forlanger at begge forældre arbejder en vis legemsdel ud af bukserne, har jeg aldrig forstået.
Kajsa

er om den eventuelt hjemmegående kone er til byrde for samfundet. -En hjemmegående husmor forsørges af manden og er derfor ikke til byrde, hvorimod en på overførselsindkomst er skatteyderne til byrde.

Så længe én uden arbejde ikke er til byrde for samfundet, respekterer jeg denne på lige fod med en selvforsørgende. -Men så snart én lever på nas er der ingen respekt!

Min holdning er delt af mange.

Ja jeg er sikker på at din holdning deles af mange. Rigtig mange uden forståelse eller sympati.
Gælder din holdning også langtidssygmeldte, og invalidepensionister?
Kajsa

idet den slags personer ofte er hypokondere, pyldrede eller bare lud dovene og snyder sig til lægeerklæringer.
Et fåtal er berettiget invalidepension etc. og det er ok... måske 20 % af dem der får det!

bilder du dig ind?
Du skulle simpelthen skamme dig..
Jeg vælger at tro du bare er ung og ikke tænker så meget over hvad du skriver
En Q

for mit vedkommende var det jo også ca. 20 år siden, jeg var hjemmegående!!!
Men jeg synes, at der er en tendens til nutildags, at det ikke må koste noget, hvis man vælger at have børn. Og det er forkert, synes jeg. Man kan ikke som almindelig "middelklassedanskere" både have to karrierer for fuld udblæsning med over 37 t/uge, hus med alle de nyeste bekvemmeligheder, to biler i garagen, og så tro, at man kan give børn en ordentlig opvækst samtidig.
Børn kræver tid, og den med "kvalitetstid" er en gammel skrøne, som er opfundet af dem, som vil både blæse og have mel i munden samtidig.
Det er ikke sikkert, at den løsning, som vi valgte, er optimal for alle. Nogle vælger at have forskudt arbejdstid, nogle har bedsteforældrene boende lige henne om hjørnet, nogle vælger at have en barnepige et par timer om eftermiddagen osv. osv. osv. for at få dagligdagen til at hænge sammen. Det er altsammen OK!
Men man SKAL efter min mening forberede sig på, at det koster noget at få børn, og man kan ikke fortsætte et hæsblæsende liv i overhalingsbanen, hvis der skal være tid til at opdrage sine børn til at blive ordentlige voksne.
mvh hønemor1001
PS: Folk kan kalde mig gammeldags for den holdning, men jeg er ligeglad!

...har du dem fra mennesker der er lige så velfungerende fysiskt som du er?
Kajsa

Det var jo det jeg mente med mit, ikke lige så intelektuelle indlæg. :o))
Kajsa

Jeg er på 30 timer og min mand på fuldtid. Synes dog selv at jeg har dobbelt arbejde, da min mand ikke deltager i rengøring, (svinger måske støvsugeren èn gang hver anden måned) tøjvask eller madlavning.
Sådan er det jo nok for de fleste kvinder. (Ikke at jeg bifalder det!).
Når ungerne er store og flyttet laver jeg aldrig nogensinde mad mere. ;-)

Hej Kajsa!
Det var ikke dig, jeg hentydede til i mit PS, for jeg havde opfattet dig som en med en holdning svarende til min egen. Det var derimod de mange mennesker, som gennem årene har beskyldt mig for at være for gammeldags, jeg gerne ville "fyre lidt op under".
mvh hønemor1001

Ungerne er flyttet hjemmefra, og gæt hvem der laver mad....? Ja ikke min mand. ;o)
Men nu er det et valg jeg selv har gjort, og jeg trives fint med det. :o)
Kajsa

du er ikke andet end en skide provokatør.
Mange deler min mening.

Så nu får jeg slet ikke at vide hvilket øl-mærke de drikker ved stambordet....... ;o)
Kajsa

- tror du, han kan komme det samme sted to gange?

...men hvor skulle ellers mænd af hans støbning sidde og diskutere hverdagens alvor, med ligesinnede.....?
Kajsa

- så er der også luft omkring.....

...er godt for helbredet.....og så er der mindre risiko for en tidlig invalidepension....
Kajsa