0tilføjet af

Hvad er Guds visdom ?

Visdom er ikke det samme som kundskab. En computer kan oplagre enorme mængder af informationer, men der er næppe nogen der vil sige at den er vis. Ikke desto mindre er der en nær forbindelse mellem kundskab og visdom. (Ordsprogene 10:14) Hvis man for eksempel havde brug for nogle gode råd i forbindelse med et alvorligt helbredsproblem, ville man jo ikke konsultere en der kun havde lidt eller slet ingen kendskab yil lægebehandling. Sand visdom bygger altså på nøjagtig kundskab.
Jehovas kundskab er ubegrænset. Han er den eneste der altid har eksisteret, og kaldes derfor "evighedens Konge" (Åbenbaringen 15:3) I alle de utallige tidsaldre han har været til, har han altid fulgt med i alt hvad der er sket. Bibelen siger: "Der er ingen skabning som er usynlig for ham, men alle ting er nøgne og blottede for hans øne, ham vi skal stå til regnskab." (Hebræerne 4:13, Ordsprogene 15:3) Som Skaberen har Jehova fuld indsigt i det han har skabt, og han har lagt mærke til alt hvad menneskene har foretaget sig helt fra begyndelsen. Han undersøger alle menneskers hjerter, og intet undgår hans opmærksomhed. (1 Krøniker 28:9) Da han har skabt os med en fri vilje, glæder det ham når han ser at vi træffer kloge valg i livet. Som den der "hører bøn", er han i stand til at lytte til utallige bønner samtidig. (Salme 65:2) Og det giver sig selv at Jehova har en fuldkommen hukommelse.
Jehova har ikke alene kundskab. Han ser også hvordan tingene hænger sammen og forholder sig til hinanden, og har overblikket over de uendeligt mange detaljer. Han vurderer og bedømmer, han skelner mellem godt og ondt, mellem væsentligt og uvæsentligt. Han ser ikke på det ydre, men på hvad de bor i menneskenes hjerte. (1 Samuel 16:7) Jehova har således forståelse, eller forstand, og dømmekraft, egenskaber der indebærer mere end kundskab. Men visdommen overgår alt dette.
Visdom er evnen til at forene kundskab, dømmekraft og forstand og omsætte disse egenskaber i handling. Et af de ord der i Bibelens grundtekst oversættes med "visdom", gengives også med "lykkeligt udfald" eller "praktisk visdom". Jehovas visdom er ikke kun teoretisk. Den virker i praksis og fører til resultater. På grundlag af sin store kundskab og sin dybe forståelse træffer Jehova altid de bedste afgørelser og gennemfører det han har sat sig for, på den bedst tænkelige måde. Det er sand visdom! Jehova bekræfter sandheden i Jesu ord: "Visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger." (Mattæus 11:19) Alt hvad Jehova har udrettet i universet, er et tydeligt vidnesbyrd om hans visdom.
Hav en god dag!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.