7tilføjet af

Hvad der skete i weekenden.

Jeg har fået lyst til at fortælle om en oplevelse, min mand og jeg havde her i weekenden.
Min mand havde liget været ude og gå med vores hund (Pjalte) på den sædvanlige morgentur, men da de kom tilbage sank Pjalte sammen og kunne ikke rejse sig igen. Han krampede lige da han faldt og lå og trak vejret stødvist og besværet. Min mand råbte til mig: jeg tror Pjalte er ved at dø! Jeg tror han har fået et hjerteanfald.
Så skyndte jeg mig at ringe efter dyrlægen, men det varede bare så længe inden han kom. Jeg gik frem og tilbage uden at kunne få ro i kroppen, mens jeg spejdede efter bilen. Til sidst spurgte jeg min mand, om jeg skulle bede for Pjalte, for jeg var så bange for, at han ville være død inden han fik hjælp. Min mand sagde: jamen det kan du da godt, men det hjælper jo ikke noget! Så bad jeg for Pjalte. Jeg bad om, at han måtte komme op på benene igen og blive friskere.
Der gik yderligere et kvarter før dyrlægen kom. Imens havde Pjalte fået det værre. Øjnene stod ud af hovedet på ham og han var ved at blive kvalt af iltmangel. Hans slimhinder var kridhvide, både ved øjnene og ved tandkødet.
Dyrlægen konstaterede, at der ikke var meget at gøre. Han lyttede først på hjertet, men det fejlede ingenting. Så sagde han, at det enten var en indre blødning eller blodet, der var begyndt at nedbryde sig selv, for han havde ingen blod til at holde kroppen igang. Kun en blodtransfusion kunne redde ham - og det ville højst forlænge Pjaltes liv et par dage. Han sagde også, at uden indgriben ville Pjalte dø i løbet af eftermiddagen, så det bedste ville være at aflive ham.
Jeg sagde til min mand, at vi skulle sætte alle sejl ind og prøve med en blodtransfusion, for vi er begge meget glade for Pjalte. Dyrlægen ringede så til en anden dyrlæge for at høre om udsigterne til en evt. behandling, men den anden dyrlæge sagde også, at der ikke var noget at gøre. Desuden havde han ikke noget blod på klinikken.
Min mand og jeg ved meget slukørede. Min mand spurgte mig, om jeg ville gå ind og sige farvel til Pjalte. Det ville jeg selvfølgelig. Jeg gik ind til ham. Men da jeg kom ind HAVDE PJALTE REJST SIG OP!!!!!
Han kom mig i møde og logrede med halen!!!! Lige med det første tænkte jeg kun på at sige farvel og jeg nussede ham lidt p hovedet, før det egentlig gik op for mig, hvad der lige var sket.
Dyrlægen og min mand stod ude ved bilen og ventede. Så gik jeg hen til dem og sagde, at Pjalte havde rejst sig op! De kiggede begge mistroisk på mig. Da jeg sagde, at det her måtte være et mirakel, nikkede dyrlægen og svarede: ja, det er det! Så spurgte jeg dyrlægen, om han havde givet ham noget? Han svarede, at han ikke havde givet Pjalte noget, for ingen medicin kunne hjælpe i den her situation. Jeg spurgte så min mand, om vi ikke lige skulle vente et par timer og se tiden an? Han svarede, at det kunne vi så godt. Dyrlægen gik også med til det og tilbød Pjalte lidt binyrebarkhormon, som kunne kvikke ham lidt op. Det kunne ikke helbrede, som han sagde, men det kunne gøre Pjalte lidt friskere.
Så kørte dyrlægen sin vej.
Pjalte lå resten af eftermiddagen og var sløj, han trak stadig vejret lidt besværligt, men det var absolut ikke som det vi så om morgenen. Og han sad ind imellem også og kiggede med ørerne oppe.
Næste dag var han frisk!!!! Han rendte rundt, som han plejede og var parat til den helt store gå-tur.
vi kørte så ind til en tredje dyrlæge, for at få endeligt bekræftet, at det var forsvarligt, at lade Pjalte leve videre. Den nye dyrlæge kiggede ham grundigt efter i alle ender og kanter. Slimhinderne så fine ud, organerne var ikke hævede - ja, han kunne intet finde, som var unormalt. Han var meget forundret over vores historie (jeg fortalte ham ikke, at jeg havde bedt for Pjalte). Den eneste forklaring han kunne give var, at Pjalte havde fået et bistik, som havde givet ham et chock, og han forklarede, at binyrebarkhormonen måske havde gjort Pjalte lidt friskere (at Pjalte havde rejst sig op INDEN han fik binyrebarkhormon, sagde jeg heller intet om). Så tog han nogle blodprøver, som vi kunne få svar på samme dag. Men det viste sig, at der heller ikke var noget galt med dem. Der var lidt forhøjede antal hvide blodlegemer, men ikke nok til, at man kunne sætte en diagnose).
Senere på aftenen ledte vi på nettet under "anafylaktisk chok".
Der stod:
"Hvad er fremtiden for din hund, hvis den har anafylaktisk chok?
Sygdommen er meget alvorlig og ofte livstruende. Derfor er det yderst vigtigt, at hunden kommer i behandling med det samme. Kun ved en omfattende og øjeblikkelig indsats kan man redde hunden. "

Det er hentet hos "netdyredoktor" under http://www.netdyredoktor.dk/sw4357.asp
Men Pjalte fik ikke øjeblikkelig behandling. Han rejste sig op uden behandling!
Så bønner hjælper virkelig! Jeg er bare så glad og taknemmelig.
Kajsa
tilføjet af

Bliv dyrlæge

Du kan score kassen!
Og nej! Jeg tror ikke på mirakler, der er nok en naturlig forklaring, mon ikke?
tilføjet af

Wauw

Min bror sidder i kørestolen, er afhængig af verden rundt om ham.
Han er, har været døende i lang tid.
Han har været i Lourdes, prøvet alt, gør i kirke, har et bibel osv, og er stadigvæk døende.
Hvad er opskriften på din oplevelser.
Er der en bestemt tro, er der en bestemt gud man skal henvender sig til, gør alle andre noget forkert, hvem er det du henvendte dig til.
Og min ven, han døede sammen med 680 + i et fly ulykke, du ved vel nok at det var på Tenerife, hvad har vi glemt at bede til.
GØR JEG GRIN, tja det kan man vel påstå, nej jeg stoler ikke på din historie.
Jeg har nemligt også haft en hund, (med kraft) og oplevede mærkelige episoder.
Bede, hjælper, fordi du bruger din tanke virksomhed, og hunder har evner vi ikke kender noget til, men hænge det på den krog, er forkert, fordi, det var muligt dyrelægen som hjulpet din hund, uden at sige noget. Eller Jehova som kommet bare forbi ,o)
Har du sendt ham et tanke/Tak
vh
Tom
tilføjet af

Hej "skepsis er sundt" og tomtitomtitom

Jamen det kan da godt være, at det var tilfældigheder, tankepåvirkning, andre forklaringer eller dyrlægen der gav ham en hemmeig dosis, uden vi så det, som var forklaringen på Pjaltes bedre tilstand.
Jeg kan fortælle, at Pjalte blev dårligere i dag og vi kørte ham ind og blev scannet. Det viste sig at være en stor svulst i hjertet som samlede væske indeni hjertet og fik blodet til at stoppe med at løbe rundt. Pjalte var i en bedre forfatning i dag end i søndags, hvor han stort set blev så godt som kvalt på grund af iltmangel. På trods af en forbedret tilstand i dag - i forhold til i søndags - ville dyrlægen have ham omgående aflivet. Han blev kørt hjem og her sidst på eftermiddagen kom dyrlægen og gav ham den sidste sprøjte.
Så ingen grund til skinsyge eller misundelse!
Jeg vidste godt at det kunne vække forargelse, fordi Pjalte var en hund og der er mennesker som dør af cancer og andre årsager, men oplevelsen har alligevel styrket min tro på, at det hjælper at bede. Den har faktisk givet mig rigtig meget tro. Og tomtitomtitom: jeg bad til Gud og brugte kun ordet Gud, da jeg bad for Pjalte. Det samme kan du gøre hvis du vil bede for din ven.
Kajsa
tilføjet af

God historie.

Hej kajsa simonsen,
Det var en rigtig god historie. Jeg mener, at om det er et menneske eller et dyr (din hund) betyder intet i denne forbindelse. Hvorfor ikke?
Prædikerens bog kap. 3
"Det er for menneskenes skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er dyr. (”dyr”)
" Thi menneskers og dyrs skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme ånd har de alle; mennesket har intet forud for dyrene, thi alt er tomhed.
Alle går sammesteds hen, alle blev til af muld, og alle vender tilbage til mulden. Hvo ved, om menneskenes ånd stiger opad, og om dyrenes ånd farer nedad til jorden?
Citat slut.
Derimod har du vist noget meget fint. Dine ”følelser”, dine tanker omkring din hund og det ansvar du har for levende skabninger.
1.Mosebog kap. 9 (frit oversat) ”…..af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv”.
Citat slut.
Altså Gud pålægger os ansvar både for mennesker og dyr.
Nå nu skal jeg ikke tærske langhalm på det uden at sige, at du har gjort det rigtige.
Venlig hilsen
Kosmos.
PS. Måske skulle vi bede noget mere?
tilføjet af

Hvad du ser er........................

Hvad du ser er ikke altid hvad der ser ud til.
http://www.youtube.com/watch?v=pGuyASsMX5Q
http://www.youtube.com/watch?v=x8NDvCChCFY&mode=related&search=
Dersom et menneske skal forvente, at få fra Gud må man bede i tro.
http://www.youtube.com/watch?v=U0b4vBpD0bo&mode=related&search=

Kosmos
tilføjet af

Hej Kosmos

Tak for dit svar. :-)
Det var nogle gode skriftsteder du havde fundet. Det blev jeg glad for.
Jamen jeg tror heller ikke, at noget er for småt (eller stort) til Gud. Selv en gråspurv har jo hans opmærksomhed, som der står. Men man skal selvfølgelig bede i tro, og jeg tror heller ikke man skal forvente Guds indgriben ved hver en lejlighed.
De videoer du lagde ind på det andet link til tomtitomtitom, skimmede jeg lige overfladisk. Er lige kommet hjem så jeg kigger på dem senere. Er noget skeptisk overfor filmklip, der kan manipuleres, men der er ingen tvivl om, at der sker vækkelser og mirakler rundt omkring i verden. Jeg har tit hørt om hvordan mirakler har påvirket andres liv. Også fra mennesker jeg har kendt personligt.
Mange hilsner
Kajsa
tilføjet af

I aften.............

I aften, i verden er der mange mennesker med deres situation af forskellige slags.
http://www.post-boks.dk/praediken/7.s.e.trinitatis-2-2002.htm
Venlig hilsen
Kosmos
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.