han forstår mig ik'?

jeg har en 'dejlig' kæreste ja, det er han faktisk, men problemet er vi ikke forstår hinandens mangler og ønsker.
han vil dette, jeg vil noget andet og vi er begge to alt for stædige til at give os. vi har prøvet at lave nogle forskellige aftaler med hinanden.
et stort problem er at vi arbejder sammen, og han er faktisk min chef .. jeg føler bare at jeg skal lide mere end de andre på jobbet, fordi han ikke vil have klager over at jeg får alt det 'dejlige' arbejde ..
når jeg så siger det efter vi er kommet hjem (da jeg ikke må klage på arbejdet), bliver han stik hamrende sur, og siger at jeg altid ska bringe vores arbejdsproblemer med hjem! det forvirrere mig meget.
vi er sammen nu lidt over et år, og han vil stadig ikke forstå jeg syntes det er dejligt at få en sød/fræk sms i løbet af dagen.
normalt arbejder vi 8-10 timer så vi er hjemme ca. 4-6 timer også sover vi igen, derfor er det da dejligt at få en sms i arbejdstiden bare for at vide man ser dejlig ud idag. eller noget.
Andet problem; jeg har for tiden nogle problemer med familien, min bedstefar er meget syg osv osv. og jeg er ret trist til mode, derfor er det vigtigt for mig at jeg har mere omsogt, dette kan han slet ikke forstå han syntes bare jeg skal op på hesten igen, og videre - og der er simpelthen ingen måde jeg kan forklare ham det på???
hjæææææælp - er dybt forvirret, og ulykkelig sådan her.😕

vis ham det her brev, vis ham hvad du har skrevet, så kan det være han kan fatte et vink med en vognstang ... ogive dig lidt opmærksomhed,,,,
😉

Du har brug for hans opmærksomhed, anerkendelse og omsorg for at have det godt. 24 timer i døgnet. Når han ikke roser dig, føler du dig hjælpeløs og opfører dig sikkert også lille-piget.
Måske skulle du finde dig en mere ligeværdig partner i stedet for en reservefar? Men så skal du selvfølgelig til at træffe dine egne beslutninger og tage ansvar for dit eget liv i stedet for at leve i drømmeland. det kan jeg godt se, at det er ret uoverskueligt lige nu. Men måske snart?...
Du har et stort hjerte og masser af talent. Du skal skabe tillid til din egen dømmekraft og holde op med at spørge andre, hvad de synes, du skal gøre. Øv dig dagligt på at tage en beslutning og holde dig til den. Start med noget overkommeligt. Når din selvrespekt så vokser over de næste par uger, så skal du bare se løjer...

Jeg tænkte mit, da jeg læste trådstarters indlæg.
Dit råd er det bedste.
Jeg forstår bare ikke rigtig manden, at han vil have en lille pige som kæreste, men han har sikkert også noget med i rygsækken.

hold da op. det var noget af at svar. vil lige sige jeg ikke afhænger af ham, men nærmere omvendt. jeg savner bare hans opmærksomhed.. han er hverken miin reservefar eller, min noget som helst. men tak for rådet.

det er aldrig godt at arbejde sammen med sin kæreste... det er måske meget sjovt at tage med ham på arbejde en dag eller 2...
men hver dag den dur bare ikke... hvad har i at snakke om når i kommer hjem ?? andet end dagens arbejde som han bliver irreteret over, hvilket er forståligt nok.. du er ansat, han er chef og han er taget hjem og bliver ikke længere aflønnet og så gad jeg heller ikke snakke arbejde...
det ville da være langt federe at kunne komme hjem, og fortælle hver især hvad i havde oplevet idag.. og så ville du nok heller ikke kun få lorte opgaver, og det kunne jo give din kæreste en mulighed for at savne dig i løbet af dagen...

dejligt svar, med indhold jeg kan forstå. ved godt det med arbejde er noget skidt. har også søgt andet men uden held. jeg vil igen overveje om jeg skulle tage mig sammen og finde et andet arbejde . tak :)