hun holdt af mig, men jeg var for genert....
Hej,
jeg er forelsket i en pige, og det er meget muligt at hun også var det i mig (er ikke sikker på om hun er det stadig), men jeg var sådan et fjols...jeg var alt for genert omkring hende, jeg blev nervøs osv. derfor snakkede jeg næsten aldrig med hende, fordi jeg ikke var modig nok. Nu lader hun som om hun ikke kender mig, vil ikke engang have øjenkontakt med mig overhoved. Hun tror sikkert jeg ikke bryder om andre mennesker eller at jeg ikke vil være social, men sådan er det overhovedet ikke. Hun er det eneste menneske i verden der gør mig genert og utrolig nervøs når jeg får øje på hende.
Jeg har tænkt på at sige til hende hvorfor jeg aldrig snakkede med hende....Er det en god idee, tror i hun ville forstå mig, og måske give mig en ny chance?
Det skal slås fast, at vi ikke var kærester, eller overhovedet i nogen form for forhold. Jeg har hellere aldrig turdet fortælle hende hvad jeg føler for hende.
jeg er forelsket i en pige, og det er meget muligt at hun også var det i mig (er ikke sikker på om hun er det stadig), men jeg var sådan et fjols...jeg var alt for genert omkring hende, jeg blev nervøs osv. derfor snakkede jeg næsten aldrig med hende, fordi jeg ikke var modig nok. Nu lader hun som om hun ikke kender mig, vil ikke engang have øjenkontakt med mig overhoved. Hun tror sikkert jeg ikke bryder om andre mennesker eller at jeg ikke vil være social, men sådan er det overhovedet ikke. Hun er det eneste menneske i verden der gør mig genert og utrolig nervøs når jeg får øje på hende.
Jeg har tænkt på at sige til hende hvorfor jeg aldrig snakkede med hende....Er det en god idee, tror i hun ville forstå mig, og måske give mig en ny chance?
Det skal slås fast, at vi ikke var kærester, eller overhovedet i nogen form for forhold. Jeg har hellere aldrig turdet fortælle hende hvad jeg føler for hende.