0tilføjet af

Humanistisk slagside - ANMELDELSE

Titel: Kommunikation i multimediedesign
Forfatter: Anne Mette Busch (red.)
Forlag: Hans Reitzels Forlag
ISBN: 9788741255583
Udkom: 2011
375 kr, 360 sider
[sol] [sol] [sol] [sol] ud af seks sole

"Kommunikation i Multimediedesign" er en grundbog til faget kommunikation og formidling på multimediedesigneruddannelsen, og forsøger at præsentere samtlige aspekter af faget. Bogen er forsøgt skrevet med et praktisk anvendeligt mål for øje, og dens struktur følger faserne i det naturlige opgaveflow på en arbejdsplads: igangsættelse, gennemførelse og afslutning. Men bogen får dog alligevel humanistisk/adakemisk slagside.
Denne anmeldelse er lavet ud fra tesen om, at man som fungerende IT-kommunikationsmedarbejder med 12 års erfaring måske kunne have gavn af en lærebog skrevet for studerende. Måske ikke et gyldigt præmis, men lad os forsøge.
Bogen begynder med nogle aldeles glimrende og nyttige glimt udi mediesociologi, psykologi, globalisering, modernitet etc. som perspektiverer stoffet, før vi overhovedet er kommet igang. Meget appetitligt. Og herpå kommer de mere konkrete kaptiler om projektledelse, kommunikationsteori, udviklingsfaserne, systemudvikling, kravspecifikation, informationsarkitektur etc.
Men herefter begynder et mønster at tegne sig: Stoffet savner at være blevet udsat for erfarne professionelle erfaringer, istedet for de lidt for mange teroretisk/metodiske termer og modeller. De (sidste) burde være tyndet ud til fordel for mere relle arbejdsfakta (statistisk om hvilke type projekter og multimedietyper der bruges, sædvanlige arbejdsgange, kompromis'erne og politikken på de fleste arbejdspladser etc.).
Og på den anden side: I det egentlige IT-erhvervsliv savner vi alt for ofte teoretiske modeller, processer og skabeloner at arbejde med. Vi har det med at synke ned i hjemmelavede dårlige vaner som årene går. I studieverdenen derimod boltrer man sig alt for meget i teoretiske modeller og forbereder sig for lidt på virkelige pragmatiske arbejdssituationer.
Gabet mellem den akademiske og den professionelle sfære er stadig alt for stort, selvom aldeles glimrende bøger som herværende gør sit for at være erhvervsrelevant. Hvis blot lærebøger som denne var blevet forelagt da undertegnede i sin tid læste litteratur og kunsthistorie, kunne mine chancer for ledelsesavancement have været optimeret væsentligt. Fx kapitel 12 om idegenerering er fagligt og intellektuelt i top.
Ikke desto mindre får man det indtryk, at forfatterne aldrig for alvor har været længe ude i relle joboplevelser (afskåret fra studieverdenen). Der er lidt for mange humanistiske uvaner (læs: Angst for virkeligt at få hænderne beskidte af reelt arbejde i det rå kommercielle erhvervsliv).
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.