Hjælp til anoreksi opgave

Hei mennesker på sol.dk
Vi er 2 piger på 13, og 14 år, som er i gang med en projekt opgave, om Anoreksi.
Vi kunne godt tænke os at få et interview, med en som har eller har haft anoreksi (:
Alt vil selvfølgelig foregå anonymt, hvis det ønskes.
spørgsmålene vi vil stille vil være lidt ala Hvordan er din behandling, var der en grund til du ville tabe dig altså f.eks. om du havde et billedet af at du ville ligne en model eller andet, hvordan reagerede familie og venner osv.
Du skal selvfølgelig kun svare på det, du har lyst til.
du må gerne skrive til denne mail hvis du er interesseret i at svare på vores spørgsmål🙂klunte3@hotmail.com

Personligt ved jeg at det ikke er kg det handler om, når man har denne lidelse..
Det er dårligt selvværd....og at man ikke kan slå til..
Og at man så har kontrol over noget i sit liv.....nemlig vægten..
Og så har jeg lagt mærke til, at det tiest er højt begavede drenge ell. piger..
Tror bare ikke De kan klare presset.....fra skole-familie og venner..
Og så har de anlæg for det..

Hej piger!
Jeg havde engang sygdommen, meget af den er nok det at have noget man kan kontrollere midt i det kaos man befinder sig i.
Jeg var selv blevet mobbet i allerede en del år dengang, været udsat for et seksuelt overgreb og var en del af en familie, som havde så dårlig en økonomi dengang, at der skulle planlægges hvor mange mælk der var råd til at købe sidst på måneden.. tilmed havde jeg en voldelig far, som havde sine "flip"
Anorektikere føler selv de har den største selvkontrol hvis de kan kontrollere deres indtag af mad - og hvis ikke har de ingen kontrol.
For at kunne sætte jer ind i tankerne kan I med fordel læse bogen "Min krop - min fjende" en bog i virkelighedens verden, husker ikke forfatteren. Men den er virkelig hudløs ærlig!! Og så giver den et langt bedre overblik end noget andet synes jeg..
Men selvkontrollen går over i at man også ser det som at jo mindre der er af én (jo mindre man vejer), så mindre kan de andre hade én.
Man måler og vejer sig sygeligt meget.
Fører dagbog. (grimme kommentarer til sig selv. holder styr på træning, vægt, etc.)
Har konstant dårlige undskyldninger for hvorfor der ikke skal spises... "Ehhm.. jeg har lige spist sammen med min veninde, så jeg kan slet ikke have mere..."
På mange forskellige måder skjuler man sin sygdom..
Jeg stod meget tidligt op hver morgen i sin tid. Skyllede min tallerken og satte den over til vask (service som var til opvask stod ved siden af vasken når det var skyllet af)... lavede to kander the (drak også én kop), dækkede bord til familien... lavede madpakker.. også en til mig selv, men altid kun et stykke rugbrød uden pålæg, spiste det aldrig...
Forinden jeg begyndte dette mareridt havde jeg havde så dårlig selvtillid og selvværd, at jeg spiste ude på toilettet hvis jeg endelig skulle have 1-2 bidder mad... Kunne i mange år slet ikke spise i rum med andre..!
Aftensmad: Hmm.. kunne sidde ved bordet i flere timer, indtil jeg fik lov at forlade det UDEN at have spist..
Det var ok at spise et æble.. For de feder jo ikke..!
Sygelig tankegang, som desværre sætter sine præg.
Den dag i dag (10 år efter mit dengang mareridt) har jeg stadig til tider dårlige dage, hvor det er en meget hård kamp at spise i selskab med andre..
Jeg vekslede lidt frem og tilbage mellem anorexi og bulimi (havde få gange overspisninger, som medførte at det skulle op igen, altså et par fingre i halsen.. havde et helt "ritual" for at være sikker på alting var oppe igen... ) dette gjorde jeg også hvis jeg blev tvunget til at spise noget.. havde gemt en balje på mit værelse.. så var ligeglad med at jeg ikke kunne komme til badeværelset...
Håber I kan bruge lidt af dette.. Evt interview kan I godt få, men så blir det online.. For vil gerne være 110% anonym..

Hei :)
Tak for dit svar, vi kan helt klart bruge noget af det, til vores opgave :D
vi vil meget gerne have et interview med dig.
vi er nye her inde på siden, så vi har ikke helt styr på hvordan vi skal skrive online?
eller om vi skal skrive et andet sted? :D

Jeg har sendt en mail til den adr I oplyste og tilføjet jer på messenger.. :-)
Sendt evt en mail retur, så kan vi være sikre på at den er gået igennem...

Havde selv en dengang jeg var 14, lige op til tiden have jeg haft dårligt selværd, hvilket alle der har haft en spiseforstyrrelse har haft, og var den type menneske man slet ikke lægger mærke til.
Så jeg tænkte noget i stil af, hvis jeg nu taber mig, så vil jeg måske ændre mig, sygt men sandt.
Først startede det bare med en slankekur, var buttet som barn, og meget syg men det er noget andet, men så skar jeg mere og mere ned på størrelserne af de måltider jeg indtog. Til sidst spiste jeg kun aftensmad, og det gik jeg så ud og kastede op eller motionerede væk igen.
Faktisk er det værste ved en spiseforstyrrelse efterfølgerne af den, min varede i 3 år, har stadig et underligt forhold til mad, men det har alligevel sat følger i mig, f.eks ser jeg ikke skønhed i noget mere, fordi jeg ved hvor falsk alting er og hvor hurtigt det ændre sig.
Så er der de fysiske følger, f.eks lider jeg af hukommelsestab fordi jeg har skadet min hjerne, ikke i den forstand at jeg ikke kan huske hvem jeg er osv. men en anden mindre grad af det. Til tider er der problemer med min tarm og mit hjerte, begge følger af forkert kost.
Men tja, der er mange gode bøger om emnet, og i kan evt. snakke med en læge eller sygeplejerske om det.