Hjælp!! Jeg har svært ved at komme videre.

Jeg har virkelig brug for alle de gode råd i kan komme med. Jeg er en ung kvinde på 27 år. Jeg mødte for 6 år siden en sød fyr på dating som jeg havde en meget tæt kommunikation med i 4 år inden jeg mødte ham. Mødte ham for 2 år siden og vi fandt sammen med det samme. Vi havde ellers et par ods imod os, vi boede meget langt fra hinanden ca 500 km. Men jeg flyttede over til ham, så var den brudt. Det hele virkede rosen rødt, og jeg var lykkeligere end nogensinde.
Men igennem de par år opstod der et par problemer. Han havde ikke rigtig haaft en kæreste og var en rigtig ungkarl. Han ville ikke rigtig ligge den del af hans liv væk, og har svært ved at sige nej til andre kvinder, og tænker meget egocentreret. Pænt sagt, gjorde han mere eller mindre hvad der passede ham, og når det drejede sig om kvinderne sagde han at han havde svært ved at hvad han skulle gøøre , når de viste interesse for ham, da han ikke var van til det. Det sårede mig meget. Han har haft kontakt til nogle via tlf og skrevet meget søde smser, kaldt den skat i mit påhør, og afvist mig, hvor han har fortrukket dem, da han ikke vil såre dem. Men alligevel sagde han at det var mig han elskede. Hvilket jeg havde svært ved at forstå. Jeg har et barn på 7 år, og havde svært ved det liv. Nu er det kommet så langt ud, at jeg er gravid i 16 uge. Han vil ikke længere have noget med mig at gøre. Vi bor stadig i hans lejlighed, idet jeg ikke har været heldig at finde en bolig endnu. Det er bare så skide svært, for jeg elsker ham stadig. Føler at han er meget vigtig for mit liv. Måske er det trykheden i det, jeg ved det ikke. Men det er bestemt ikke let, at se en man elsker være skide ligeglad med en. Uanset hvad jeg gør er han aldrig glad i mit nærvær. Men viser en stor glæde sammen med alle andre. Han går rigtig meget i byen og kommer ikke hjem og sover. Det gør rigtig ondt som det er nu. Jeg har virkelig brug for ham, venter hans barn.......,men det er han fuldstændig ligeglad med. Græder meget, men det irritere ham kun, og han lader mig være. Hvad kan jeg dog gøre for at komme videre, mens jeg stadig er her.??? Jeg har virkelig brug for alle gode råd.

Han er vild med sex!! Vi har altid haft et rigtig godt sexliv. Jeg har bare været rigtig stødt over det store behov, han har for at glo på ´nøgne kvinder på nettet. Han vil som sag intet have med mig at gøre nu, men sex vil han meget gerne have. Det er alt. Han ved godt hvordan jeg har det med det. Jeg er sammen med en fyr fordi jeg dyntes han er dejlig og fordi jeg elsker ham. IKKE bare for at få sex. Føler mig lidt udnyttet, men er jo sammen med ham, fordi jeg føler i det stykke tid jeg får noget af ham. Men det slutter desværre også derefter.

Sørgeligt at du er flyttet så langt væk,for at tilbringe dit liv med ham.Du skal bare erkende at det løb er kørt.Han er en ego af rang,og han viser tydeligt at han ikke mere er intereseret i dig.Du vil få det meget bedre uden ham,for han er ikke værd at blive hos.Han er en barnerøv.
Håber du vil få et bedre liv med dit barn og kommende baby.

- du skal ud af den situation du er i - fjern dig fysisk. Inden du nu tænker at det slet ikke er muligt...så tænk - lad være med at begrænse dig selv og dine muligheder. Du kan sagtens klare dig selv. Du er mere værd - tag ansvar for dig selv - gør dig følelsesmæssigt uafhængig af andre (ligenu "ham") Ved godt du er gravid - håber du inderst inde at "alt bliver godt" når babyen kommer til verden??? Du véd bedre - kun du har styrken til at komme videre; kun du har ansvaret for at du bliver livsglad og lykkelig! Fjern ham fra dit liv - helt og aldeles - ingen kontakt - ikke flere falske håb om.... De allerbedste ønsker og styrke til dig;0)

Jeg er ellers en meget stærk kvinde. Har oplevet så mange af livets mørke sider, men er kommet igennem dem. Men det at blive fravalgt og svigtet af en man elsker,har jeg meget svært ved at håndtere. Jeg giver ham stadig alt det, som jeg gjorde tidligere, maden står på bordet hver dag, opvasken bliver klaret, rengøringen, handle ind og vasker hans tøj, samt giver ham sex. og endda også kæræighed og troskab. Men alt er taget for givet, og det giver ham større mulighed for at han kan gøre det han vil uden at tage ansvar for hjemmet. Men det er svært at lade være, man vil jo gerne gøre alt for dem man elsker. Men jeg ved bare ikke hvordan jeg skal sroppe det??

Du bliver boende og hele tiden kræver noget af ham som han tydeligt ikke vil give, vil han selvfølgelig blive iriterret.. Du bliver mere og mere frustreret og ked af det.. Når han har kunne behandle dig på denne måde gennem længere tid, så mister han jo respekten for dig.. Du er der bare.. Lidt lisson sofaen og fjernsynet..
Der er kun et at gøre og det er at flytte ØJEBLIKKELIGT.. Lad være med at bruge en undskyldning som at du ikke kan finde noget at bo i.. Selvfølgelig er det muligt at finde noget midlertidigt.. Eller brug veninder eller forældre/bedsteforældre.. Bliver du hvor du er nu, så kommer du ikke videre.. Og du vil blive mere og mere ked af det og han mere og mere ligeglad..
Flyt og du vil se at efter et par uger har du det langt bedre.. Og glem ham, han er da tydeligvis ikke særlig moden!

førend du selv er villig til det...du nævner alle de gode ting du gør - uden at få det mindste til gengæld...faktisk tværtimod. Det stopper først, når du indser at DU er vigtigst - dit liv, dit velbefindende - du fortjener faktisk at blive elsket... du er unik! Han handler som han gør - fordi DU lader ham gøre det (imod dig) Ja, du er stærk - bevis det;0)