HJÆLP - Jeg er skruk!

Kære alle sammen!
Jeg er i syv sind! - Håber, nu om lidt hvor jeg har forklaret min situation, at I vil nå til bunds i mit indlæg og hjælpe mig lidt på vej, og helst den rigtige!
Jeg er 22 år, og ønsker mig brændende et barn! Hele min verden er næsten fokuseret på det barn jeg ikke bærer inden i mig...
Egentlig ved jeg ikke hvad det er der gør mig så usikker, og så alligevel - det er desværre omgivelsernes negative påvirkning!
Hvis bare jeg sådan giver udtryk for at et barn ikke ligger mange år ude i fremtiden for mig, bliver jeg høvlet ned med at jeg er ALT for ung, at jeg ikke ved hvad det vil sige, at jeg ikke ved hvor hårdt det er osv. - Men hvor meget hårdere er det som 22 årig, end som 27 årig??
Jeg tror jeg trænger til nogen kolde facts!
Jeg har ligeså så længe jeg kan huske ønsket mig og set frem til dagen hvor jeg skal være mor. Det er dog først nu vi virkelig har talt seriøst om det, for det skal jo trods alt være realistisk!
Jeg har arbejdet efter 10 klasse indtil for et år siden hvor jeg påbegyndte en HF, jeg er færdig til sommer, og vil gerne på pædagogseminariet.
Hvis vi tager beslutningen om et barn, vil vi forsøge at få det planlaget (så godt man nu kan det :0)) så jeg får termin i sep/okt og kan starte på seminariet året efter!
VI er jo så også min kæreste, som jeg har været sammen med i næsten 5 år... Han mener som jeg også at være klar til at blive forælder, han bliver bare mere påvirket at folks opfattelse, og tænker praktisk som: Er lejligheden egnet til et barn, er økonomien til det osv.
Kære mødre, gravide og kommende gravide! - Er jeg bare egoistisk?
Håber på nogle meninger, og helst uden indpakning!
Tanker og spekultioner

Jeg glæder mig også til at få et barn... Jeg er dog kun 20 år, og har bestemt mig for at vente, indtil jeg har fået min uddannelse, så jeg har noget at falde tilbage på. Jeg vil være sikker på, at jeg kan forsørge mit barn, inden jeg tager det store spring.
Og ja, hvem siger, at alderen har noget som helst at gøre med, om man er parat eller ej?
Men jeg synes, I skal vente til, I har fået job og bolig og alt det andet ordentligt op at køre. Jeg har hørt fra en del andre unge mødre, at de ville ønske, de havde ventet til, de var færdige med uddannelse, for det ER ikke nemt bagefter...
Held og lykke til jer!

Go for it! Du lyder som om du er parat. Økonomi og den slags løser sig hen ad vejen.
Jeg mener at have læst at det koster 1 million kr at have et barn til det bliver 20 år. Hvormange ville have råd til det, hvis de satte sig for at spare op, inden de satte barnet i verden? Nej vel! Det løser sig hen ad vejen.

jeg syntes da at i bare skal gå i gang...
det lyder i hvert fald som om at i er nogen lunde klare..
( helt klar bliver man nemlig aldrig).
knuz mulle

Du er ikke egoist! Der er ikke nogen der ved om i er klar til at få barn/børn bedre end i selv gør... Hvis alle satte sig ned og regnede på om de havde råd til at få børn, ville der nok ikke blive født særlig mange babyer... Jeg er selv 18år og har en søn på fire måneder, og så er jeg gravid i 7 uge! Om jeg har råd, det tror jeg egentlig ikke... men indtil videre går det da fint! Der vil altid være nogen gange hvor at økonomien er lidt stram, men det ville den også være uden børn! Jeg har sparet hvor der kunne spares, hvilket har resulteret i at jeg har 2000kr i overskud hver måned (er på kontanthjælp), og det må man jo sige er meget godt! Jeg har købt mange ting brugt, dog har jeg været villig til at betale lidt ekstra for at tingene også er gode...!
Da jeg kom som 17 årig og fortalte familien at jeg var gravid, var det heler ikke de pisitive bemærkninger der stod først i køen... men de var der!!! Efter at alle havde få luft for deres mening om barn så tidligt, så støttede de alle op om det og glædede sig meget!
Jeg ønsker dig held og lykke med beslutningen...
Kærligste hilsner fra Nynne.
ps. mens vi kvinder tænker på det følelses mæssige ved at få børn, tænker mænd på de praktiske ting (økonomi, bolig osv)... det er bare sådan naturen har indrettet os!