Hjælp!! Jeg er bange for min kat!!

I går aftes vaskede jeg trapper i min opgang. Jeg var måske væk fra min lejlighed i 3 kvarter.. Da jeg kom tilbage, var min kat sindssygt aggressiv!! Det er en steriliseret maine coon hun-kat. Normalt er den en intelligent og hyggelig kat.
Det er påskesøndag, så jeg er lidt påpasselig med at ringe til dyrelægen. Den er blevet opereret to gange i sidste måned for nogle medfødte skavanker, så jeg er totalt flad...
Men problemet er nu, at jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre!! Jeg ligger her kl 4 om natten og tør ikke gå ud af soveværelset, fordi den simpelthen farer frem i angreb hver eneste gang, jeg åbner døren. Den hyler og hvæser!
Den har før kommet til skade og har reageret ved at pive og være sky... aldrig denne form for aggressivitet!!
Mine teorier:
Smerte: Den reagerer muligvis anderledes denne gang på smerte. Jeg kan dog ikke finde nogen tegn i lejligheden på, at den har hevet noget på gulvet eller er faldet ned fra noget der har gjort skade på den.... og den spiser.
Rabies: Den har jo været ved dyrelægen 2 gange i sidste måned. Kan den være smittet med hundegalskab? Symptomerne passer... i så fald er jeg virkelig bange, fordi den har bidt mig i hånden for nogle timer siden, og nu er den hævet.
Bivirkninger af narkose: Den har været i narkose to gange indenfor en uge i sidste måned. Kan den være blevet vanvittig af det? Jeg har hørt rygter om, at det kan ske.. men hvorfor skulle det så først komme efter 14 dage?
Det er også helligdag i morgen, så jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre!! og når jeg nok alligevel ringer til dyrelægen, så siger de nok, at jeg skal komme ind med den alligevel.. men det kan jeg jo ikke!! Jeg kan ikke engang træde ind i samme rum som den uden at blive revet til blods!! Jeg er virkelig bange!! Det er jo en stor kat, og den er virkelig stærk!
PLEASE!! Hvad fanden gør jeg?!!

I går aftes vaskede jeg trapper i min opgang. Jeg var måske væk fra min lejlighed i 3 kvarter.. Da jeg kom tilbage, var min kat sindssygt aggressiv!! Det er en steriliseret maine coon hun-kat. Normalt er den en intelligent og hyggelig kat.
Det er påskesøndag, så jeg er lidt påpasselig med at ringe til dyrelægen. Den er blevet opereret to gange i sidste måned for nogle medfødte skavanker, så jeg er totalt flad...
Men problemet er nu, at jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre!! Jeg ligger her kl 4 om natten og tør ikke gå ud af soveværelset, fordi den simpelthen farer frem i angreb hver eneste gang, jeg åbner døren. Den hyler og hvæser!
Den har før kommet til skade og har reageret ved at pive og være sky... aldrig denne form for aggressivitet!!
Mine teorier:
Smerte: Den reagerer muligvis anderledes denne gang på smerte. Jeg kan dog ikke finde nogen tegn i lejligheden på, at den har hevet noget på gulvet eller er faldet ned fra noget der har gjort skade på den.... og den spiser.
Rabies: Den har jo været ved dyrelægen 2 gange i sidste måned. Kan den være smittet med hundegalskab? Symptomerne passer... i så fald er jeg virkelig bange, fordi den har bidt mig i hånden for nogle timer siden, og nu er den hævet.
Bivirkninger af narkose: Den har været i narkose to gange indenfor en uge i sidste måned. Kan den være blevet vanvittig af det? Jeg har hørt rygter om, at det kan ske.. men hvorfor skulle det så først komme efter 14 dage?
Det er også helligdag i morgen, så jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre!! og når jeg nok alligevel ringer til dyrelægen, så siger de nok, at jeg skal komme ind med den alligevel.. men det kan jeg jo ikke!! Jeg kan ikke engang træde ind i samme rum som den uden at blive revet til blods!! Jeg er virkelig bange!! Det er jo en stor kat, og den er virkelig stærk!
PLEASE!! Hvad fanden gør jeg?!!

Har ikke meget forstand på katte, men kender da den race du ejer, og det er jo noget af en krabat, men prøv at henvend dig her, der må nogen da vide noget.
http://www.katteforum.dk/

Hvis din kat har bidt dig, skal du omgående til skadestuen - hunde og kattebid er farligere end man tror.
Du skal da i al fald have antibiotika ret så omgående, så hvis du læser dette, tag en kost eller moppe eller lignende til at kunne komme fobi kræet og afsted til skadestuen.
Hvad der ellers kan være galt med din kat kan jeg desværre ikke hjælpe med, da jeg ikke har nogen forstand på katte.
Held og lykke
NN

Din kat er i smerte !! Ring til Falck eller en der kan hjælpe dig med at få den på hospital. Du skriver den har været opereret , måske er dyrlæger ligeså elendige som det kan opleves på et vist hospital i region Hovedstaden. Det tårnhøje helvede.
Men hjælp din kat nu. 🙁

Det er også mit umiddelbare gæt.. Min far kommer snart herind. Så prøver vi at se, hvad der kan gøres..
Jeg ringede til dyrenes beskyttelse her til morgen, og de siger, at dyrlægerne i nogle tilfælde kan komme ud og hente katten.

Den er blevet opereret i sin tå og i sit øje.. Jeg håber lidt på, at det er fordi der er gået betændelse i tåen. Det kan da behandles forholdsvist hurtigt, og så er det jo dem, der har lavet en fejl.

Tak. Jeg er opmærksom på det. Jeg synes hævelsen er faldet lidt... Det var mere krads end bid. Og min stivvaccine er forholdsvist ny.

Hvad blev enden så på historien, om den kat. [???]

Du er syg i hovedet. Der er tale om en skide kat!
Hvis du ikke tør bevæge dig ud af din egen seng pga sådan en kat, så skal den aflives. SÅ enkelt er det.
Det var noget andet hvis det var en hund eller et andet menneskevenligt dyr, men det er det jo ikke, det er en skide kat.
Hvornår går det op for dig, at der er mennesker verden over der hvert sekund dør af sult, og så står du der med dine skide katteproblemer.

Du er syg i hovedet. Der er tale om en skide kat!
Hvis du ikke tør bevæge dig ud af din egen seng pga sådan en kat, så skal den aflives. SÅ enkelt er det.
Det var noget andet hvis det var en hund eller et andet menneskevenligt dyr, men det er det jo ikke, det er en skide kat.
Hvornår går det op for dig, at der er mennesker verden over der hvert sekund dør af sult, og så står du der med dine skide katteproblemer.

Det var noget andet hvis det var en hund, eller et andet menneskevenligt dyr, skriver du, og så kan man jo spørge om ikke en kat er et menneskevenligt dyr, da katten trods alt, sammen med hunden, er det dyr som lever taettest med mennesket, hvor hunde så nok er de tammeste. 😕

Jeg synes du skal bruge din tid på at redde mennesker i Afrika i stedet for at give arrogante og dårlige råd til en person, der går igennem en krise.

Jeg synes du skal bruge din tid på at redde mennesker i Afrika i stedet for at give arrogante og dårlige råd til en person, der går igennem en krise.

Det var ligegodt kattens, her gik jeg og troede det var katten som havde en krise, men den hører vi så ikke mere om, eller hvordan. 😖

Afslutningen på historien:
Mine forældre kom ind til mig og hjalp mig med at få den ind i en transportkasse. Vi kørte til vagtdyrlægen, som bedøvede den og undersøgte den for fysiske skader.
Der var intet galt. Af en eller anden årsag er den simpelthen blevet sindssyg. Det var muligvis en tumor i hjernen... Så den måtte aflives. Der var ikke noget at gøre. Jeg har grædt det meste af dagen, og jeg synes, at det er virkelig sørgeligt, at den kun blev lige knap 3 år gammel.
Jeg kunne se, at selv dyrlægen var bange for den. Hun sagde, at hun aldrig havde set noget lignende før hos en kat. Hun havde kun set det hos hunde før.
Bagefter kørte vi hjem til mig og fjernede alle kattetingene fra min lejlighed, og jeg pakkede al medicin, loppemiddel, foder osv. sammen og gav det til et vennepar med katte.
Nu er jeg taget hjem til mine forældre et par dage... Jeg synes det er voldsomt, at det bare kan gå så hurtigt!!! Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det det var sket, hvis den ikke var blevet opereret 2 gange med så kort mellemrum... Det var nok sket før eller siden, hvis den var arveligt disponeret, men det kan jo godt have udløst det.
Men jeg vi lige udtrykkeligt sige, at indtil i går aftes var det den en enormt sød og MEGET menneskevenlig kat, og den havde knyttet et meget stærkt bånd til mig - som maine coon-katte jo gør. Den var ekstremt intelligent og kunne lære komplekse tricks på ingen tid. Jeg er glad for, at jeg havde den og jeg kommer virkelig til at savne den!!

Jeg har skrevet en afslutning på historien. Katten kan jo godt gennemgå en krise, men den kan jo ikke skrive en blog. Så det er jo mig, I skriver til.

Afslutningen på historien:
Mine forældre kom ind til mig og hjalp mig med at få den ind i en transportkasse. Vi kørte til vagtdyrlægen, som bedøvede den og undersøgte den for fysiske skader.
Der var intet galt. Af en eller anden årsag er den simpelthen blevet sindssyg. Det var muligvis en tumor i hjernen... Så den måtte aflives. Der var ikke noget at gøre. Jeg har grædt det meste af dagen, og jeg synes, at det er virkelig sørgeligt, at den kun blev lige knap 3 år gammel.
Jeg kunne se, at selv dyrlægen var bange for den. Hun sagde, at hun aldrig havde set noget lignende før hos en kat. Hun havde kun set det hos hunde før.
Bagefter kørte vi hjem til mig og fjernede alle kattetingene fra min lejlighed, og jeg pakkede al medicin, loppemiddel, foder osv. sammen og gav det til et vennepar med katte.
Nu er jeg taget hjem til mine forældre et par dage... Jeg synes det er voldsomt, at det bare kan gå så hurtigt!!! Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det det var sket, hvis den ikke var blevet opereret 2 gange med så kort mellemrum... Det var nok sket før eller siden, hvis den var arveligt disponeret, men det kan jo godt have udløst det.
Men jeg vi lige udtrykkeligt sige, at indtil i går aftes var det den en enormt sød og MEGET menneskevenlig kat, og den havde knyttet et meget stærkt bånd til mig - som maine coon-katte jo gør. Den var ekstremt intelligent og kunne lære komplekse tricks på ingen tid. Jeg er glad for, at jeg havde den og jeg kommer virkelig til at savne den!!

Sørgeligt når man må tage afsked med sin bedste ven, men hvis du nu ikke havde skaffet dig af med alle dens ting, så ville mit råd til dig gå på, at du anskaffede dig en ny kat, selvom intet erstatter tabet, men man får andre ting at taenke på, og der er ikke så tomt i stuerne.
Kaeledyr er som regel kun til låns, og så er de borte, desvaerre, men tak for enden på historien, selvom det jo var en sørgelig ende.

Jeg står i en lidt ustaibil situation, hvor jeg snart afslutter min universitetsuddannelse og skal finde job. Så jeg ved egentlig ikke, hvor jeg ender henne af i verden.. så jeg tænker, at jeg først vil anskaffe mig en ny kat, når jeg ligesom ved, at jeg kan skabe stabile rammer, så den ikke skal flytte rundt som det allerførste.
Men det er i hvert fald ikke det sidste kæledyr, jeg skal have...

Det synes jeg er et godt svar.
Dummere kommentar, end den, du svarer på, skal man da lede længe efter! At man ikke kan lide katte, er en ting, men det giver på inden måde ret til at opføre sig dårligt overfor en, der søger svar på et reelt problem! Vorherrebevares!!!
Jeg er ked af at høre, at du blev nødt til at aflive din dejlige kat. Jeg har selv oplevet det samme med en hund, som pga. en hjernesvulst pludselig blev agressiv og utilregnelig - det var også nærmest fra det ene minut til det andet. Selvom man godt ved, at den eneste mulighed er aflivning, er man alligevel knust.
Mange hilsener og tanker
dr100

Sørgeligt, at du også have været igennem dette... Det er virkelig voldsomt!! Men jeg er egentlig også glad for, at jeg ikke er den eneste. Det virker som en lidt vild diagnose, men når andre har været igennem det samme, så lyder det mere sandsynligt, at det er sandt...
Og ja, man er nemlig totalt knust. Den ligner jo ens kæledyr, men indeni er den en helt anden! Jeg blev ved med at tænke "nu må den da snart komme til fornuft!".
Tak for dit svar.

og din kat.
Har hørt om et lignende problem hvor katten blev fuldstændig tosset. Hjerneblødning eller tumor men ihvertfald kan du ikke gøre for det.
God vind fremover

Jeg vil så mene at udfra det beskrevne har i taget en forhastet konklusion.
At katten var sindssyg og måtte aflives.
Du skrev selv at den havde fået operationer kort tid før.
....
Havde du givet den et par uger mere at komme sig på så var den nok faldet til ro. Jeg har selv prøvet at blive "opereret" men jeg blev altså ikke aflivet fordi jeg ikke var mig selv og måske også tvær og måske endda truende eller usamarbejdsvillig de første par uger. Men jeg kom mig. Og der var ingen der aflivede mig, selvom jeg måske kunne virke agressiv.
Jeg har da også prøvet med en kat... den have tilsyneladende være angrebet af en hund, og var lam fra midt på ryggen og ned. Enhver dyrlæge ville have aflivet den. Katten var 8 år. Der gik 3-4 uger så gik hun igen som om ingenting var sket. Og hun fik 5 gode år før hun døde af alderdom.
Katte kan overlever mere end man måske lige tror.
Har fx også prøvet at min kat fik et huk i pulsåren på den ene pote af en hund så der var blod overalt. Det så virkeligt drabeligt ud. Men den kom sig også. Helt uden dyrlægehjælp.

Når dyrlægen siger, at der ikke er noget at gøre, så er der som regel ikke noget at gøre - det er jo ikke for sjov, man vælger at aflive sit kæledyr - der gør altså ondt!
Desuden ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal mene om, at man ikke tager en kat, der er lam fra ryggen og ned eller får et huk i pulsåren, til dyrlægen. Det ville jeg nok have gjort. Men du fortæller jo, at det endte godt, så det er vel godt nok..

Jeg synes det er en meget trist historie. Det er synd for dig og det er synd for din kat. [l]
Jeg ved udmærket hvordan det er at miste en kat. Det er som at miste et familiemedlem, sit barn. Specielt hvis man har været meget knyttet.
- Der er desværre mange som tror, at man ikke kan have et forhold til en kat, men de tager så grundigt fejl. Kattens personlighed er lige så individuel som en hunds og den knytter sig lige så meget til et menneske som en hund. Men det ved man, når man har prøvet det.
De bedste tanker herfra. [l]

Det jeg nok prøver at nå frem til at man skal finde sig en dyrlæge som man virkeligt stoler på.
Der er ingen tvivl om at både den lamme kat, og den anden ville blive aflivet på stedet hvis det stor til en dyrlæge. Men den kom sig mirakuløst.
Vi havde naturligvist kørt den til dyrlæge hvis der ingen bedring var at spore inde for et par dage, men de kom sig begge helt, og var helt alm katte til de måtte ned og lige pga af alderdom og senere døde en værdig katte-død... ;/
Jeg ja det med at kende katte. Jeg var 8 da jeg endeligt fik min første. mine forældre var imod det men da en vildkat lagde killinger i brændeskuret kunne de ikke sige nej...
Desværre var katten vild med biler og det endte med at den satte sig under en skraldebils hjul og bilen begyndte at køre...
Så vil jeg ikke gå mere i detaljer. Men jeg har haft katte lige siden, bare ikke lige her hvor jeg bor nu, for det er lige ud til en trafikkeret vej, så de ville blive kørt over, jeg er ikke fan af dem som spærrer kattene inde, det er imod deres natur...

Det var en sørgerlig historie... jeg har fulgt med i udviklingen i tråden her.
Det er meget trist at miste et kæledyr da det jo er en man holder af. Det er lige meget om det er et menneske eller et dyr for man kan holde lige meget af dem. Det ved jeg alt om. Men måske skal du tænke på at det var godt den fik ro og at det endte sådan nu den var syg. Jeg har selv en lille fremmelig kernterrier på 1 1/2 og jeg kan slet ikke holde ud at tænke på hvis der skulle ske ham noget.
Nu skal du sunde dig og jeg er sikker på at du vil få dig en sød og sund lille mis igen inden længe selvom det er en sort tid for dig.
Pøj, pøj med det hele.
kh.
Ammefar.