Hjemkomst
Se dette syntes jeg er et eksempel på en prædiken, eller del af en prædiken, der lyser af Jesu kærlighed. Der vidner om Helligåndens virke i mennesker. Lidt lang men jeg hørte hele prædikenen den dag, og ved at dette er værd at læse:
Endelig hjemme - men ikke helt (netværksgruppe)
Af Allan Høyer
Hvis du var med os 29. marts her i Åbenkirke, så hørte du mig fortælle om den fortabte søn, der vendte hjem til faderens hus. Vi brugte billedet ”Hjemkomst” malet af Arne Haugen Sørensen.
Vi dvælede lidt ved den fantastiske lettelse, det var at komme hjem, at sønnen ikke behøvede at forklare sig, men at alt var sagt i én omfavnelse. Vi talte om, at der blev holdt en stor fest for sønnen, og at inderligheden lige så meget kom fra faderens hjerte som fra sønnens.
Og nu fortsætter vi så – for hvad er det egentlig, vi kommer hjem til?
For det første så kommer vi først rigtig hjem, når vi skal være sammen med Gud Fader Søn og Helligånd i det himmelske. Her iklædes vi:
”….et nyt himmelsk legeme..en evig bolig, som ikke er bygget af menneskehænder.”
2. Kor. 5,1; Bibelen på Hverdagsdansk
Det vil sige et nyt legeme, som ikke forgår. Vi bliver forever young, som Bob Dylan sang om i tresserne og halvfjerdserne..
--------------------------------------------------------------------------------
Hvem kunne ikke tænke sig evig ungdom?? Det kunne min ryg da i hvert fald godt. Og min kone kunne også godt tænke sig evig ungdom… Altså at JEG havde evig ungdom.
Det er det, Bibelen lover dig: evig ungdom.
Og ikke alene det: Udover at vi skal have et nyt uforgængeligt legeme, så får vi også nogle nye rammer at bo i.
”I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? v3 Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.”
Joh 14,2-4; Den autoriserede bibeloversættelse.
”..for at også I skal være, hvor jeg er.” Uhhmmm det er en dejlig sætning, som er værd at smage på.
”For at også I skal være hvor jeg er ” – det er selveste Jesus, der siger sådan. Jesus, som altid var åben over for selv de værste synder; Jesus som bragt fred i hjertet og tilgivelse for forbrydelser; Jesus som havde tid til at stoppe op og tale med verdens afskum; Jesus siger: ”For at også I skal være, hvor jeg er.”
Og her er vi inde ved kernen i det hele: Hjemme er der, hvor Gud er!
Godt nok får vi et herlighedslegeme og en bolig i himlen, som Jesus har tømret sammen til os, men allerede nu får vi lov at føle os hjemme – allerede her på jorden kan vi høre et betryggende bornholmerur slå eller tage af slikskålen, eller hvad der nu kan få dig til at føle dig hjemme, allerede her på jorden kan vi mærke en kraftig duft af noget hjemligt, fordi Gud er her på jorden i sin kirke, i de mennesker, som tror på ham, og i dit hjerte, når du henvender dig til ham.
Han er hjemme i dig, og du er hjemme i ham!
”For at også I skal være hvor jeg er.”
Forsmag
Så vi kan altså få lov at opleve en FORSMAG på noget, der bliver endnu stærkere. Vi behøver ikke sætte os ned og vente på, at det sker, vi kan allerede nu AGERE, som om vi er hjemme, handle som om vi er hjemme, for han er hos os med sit fællesskab. Der hvor han er, der er vi hjemme!
Så du er havnet i hans favn ja, men det er kun en forsmag, han har ikke vist dig hele herligheden endnu!
Nu er vi ved at bevæge os hen til pointen – for hvis jeg nu sætter mig selv ind i den mands sted, som kom hjem til faderen og lader som om, at det var mig, der kom hjem den dag.
Så har jeg spurgt mig selv – hvad skete der EFTER festen om aftenen? Jo, det blev jo nok sent, for der skulle jo være gilde, og det bedste stykke kvæg var jo blevet slagtet, så den er nok blevet henad 3-4 stykker om natten, inden jeg kom i seng. (Ligesom for eksempel os, der var til bryllup i går, vi kom også lidt vel sent i seng.)
Men altså efter sådan en fest, så kan man måske nok have lov at regne med, at man får lov at få sig en på øjet sådan til ud på eftermiddagen ikke sandt?
Men tænk engang, hvad der sker: Klokken 8 om morgenen, da banker det på min dør, og en venlig stemme siger: ”Så er det tid at stå op, der er morgenmad i spisestuen!”
Helt ærligt, det var ikke det, jeg havde regnet med! Men det lyder jo meget tiltrækkende, at der er morgenmad, og jeg kan vel ikke tillade mig at være utilfreds, nu har min far jo taget mig til nåde, så jeg står op. I morgen får jeg nok love at sove lidt længere…
Og jeg kommer ud til morgenbuffet’en, som er fuldstændig lige så overdådig som alt det andet i min Faders hus: Der er græsk youghurt, der er frugt en masse, der er varme basser, der er lune rundstykker, der er friskbagt franskbrød, der er juice, der er kaffe, der er ,..uhhhmmm.
Så jeg tænker: ”Nå jamen det er da fint nok at komme op klokken 8, hvis det er sådan en brunch man står op til – jeg kan da gå ind og lægge mig lige om lidt igen.”
Og så ser jeg, at manden, der sidder ved siden af mig, ligner en, jeg kender. Han er utrolig venlig og omgængelig, men virker også bekymrende målrettet…
”Har du spist?” spørger han så, og jeg skal lige tygge af munden, men nikker lidt tøvende: ”Tja, jeg er nok ved at være færdig.”
”Okay, så kom med,” siger han, og inden jeg når at svare, har han rejst sig, og vi går ind på Faderens kontor. Der ligger en stor plan på bordet, det er en tegning af tre huse:
FRED
FORSONING
FÆLLESSKAB
”Vi har en plan,” siger han så, som om jeg havde spurgt om et eller andet og gerne ville have et svar. Og han får mere og mere nogle træk i ansigtet af en, jeg kender, men jeg KAN altså ikke komme i tanker om, hvem det er...
Men han taler med en autoritet og en overbevisning, som aldrig får mig til at undre mig over, at han har adgang til fars kontor, og han ser ud til at vide fuldstændig, hvordan hele ejendommen er skruet sammen.
”Vi skal bygge huse!”, siger han pludselig og kigger op et kort øjeblik, mens hans øjne borer sig helt ind i mine.
”Hvad mener du…”
”Vi skal bygge tre huse, hvor der kan bo mennesker,” gentager han i samme tonefald, mens samtidig med, at han nu begynder at afgrænse nogle af tegningerne med sin pegefinger, mens han gør en bevægelse med den anden hånd som for at trække mig hen til bordet.
”Her er hus nummer 1. Det er det, vi skal arbejde på i dag. Det hedder ”FRED”. De andre hedder ”FORSONING” og ”FÆLLESSKAB”.
”Men hvad skal jeg..?”
”Her får du noget tid, nogle penge og noget værktøj. Vi ses her klokken 18 i aften.”
Og inden jeg får set mig om, er den besynderlige og meget venlige, men også meget målrettede mand ude af kontoret – og jeg står der med mine talenter og mine penge i hånden og beskeden:
Vi skal bygge huse…
Jeg kigger på de tre ord, der står hen over tegningerne af husene: FRED; FORSONING; FÆLLESSKAB – med småt står der noget neden under ordene:
”Kristus har forsonet os med sig selv og givet os forsoningens tjeneste. Sagt med andre ord: det var Gud, som gennem Kristus tilbød fred, forsoning og fællesskab mellem sig selv og verden ved ikke længere at tilregne mennesker deres synder. Og han har betroet os at bringe dette budskab om forsoning til alle mennesker.”
2. Kor. 5, 18-19; Bibelen på Hverdagsdansk.
Og det går op for mig, at den mand, som vækkede mig, og som jeg fik lov at spise morgenmad med, og som havde adgang til Faderens kontor, det er den øverste bestyrer, det er Sønnen selv, det er Jesus Kristus, og at han har givet mig en opgave.
Men siger han virkelig, at livet herhjemme i den her forgang til herligheden er præget af arbejde??
Fred, forsoning og fællesskab; tre huse, som jeg skal bygge sammen med mine brødre og søstre i kirken. Og du og jeg har fået tid, penge og værktøj til rådighed.
Vores venner derude har brug for et tilbud om fred, forsoning og fællesskab. Gud tilregner dem ikke deres synder, hvis de tager imod vores budskab om Jesus; han tilbyder dem fred med sig selv og fred med andre; og de kan få lov at opleve et fællesskab, som er helt enestående.
”Den er hjemme!”
Det går op for mig, at jeg troede, jeg endelig var hjemme; og det var jeg jo også; for jeg mærkede fællesskabet; jeg kunne fornemme Faderens nærvær; jeg har søskende i kirken, som jeg elsker, og som elsker mig; men jeg er alligevel ikke HELT hjemme; der er noget, der skal gøres først!
Det er ligesom, når du skriver under på en huskontrakt, så kan du tænke, at ”Den er hjemme!!!”Men den er jo ikke helt hjemme, for du har måske overtaget huset endnu, og der er i øvrigt en del, der skal gøres; der skal købes materialer til huset; der skal betales for arbejdet; det kræver tid, penge og værktøj;
Kan du se, at vi indimellem tror, at ”Den er hjemme – jeg kan bare slappe af; jeg skal ikke tænke så meget på, hvem der får kirken til at køre; for jeg er her jo af ren nåde.” Ja, men med nådens gave følger nådens opgave; at du skal være med til at bygge de huse til andre mennesker, hvor de finder fred, forsoning og fællesskab! Du kan ikke bare sove til klokken 11 om formiddagen; du må bruge det, du har fået til rådighed: TID, PENGE OG VÆRKTØJER.
Jamen hvilke værktøjer har jeg da: du har dit smil; du har din viden; du har din krop, der kan arbejde; du har din evne til at skabe venskaber; du har din organisatoriske kunnen eller din musikalitet; eller dine fantastiske småkager, som får folk til at falde i svime! I har alle sammen en hel masse værktøjer!
”Vi sætter en ære i at behage ham i alt, hvad vi gør; hvad enten vi er hjemme hos ham, eller vi ikke er kommet hjem endnu. Alle skal jo træde frem for Kristi domstol, og så vil man få belønning eller straf alt efter hvad godt eller ondt, man har gjort i sit liv her på jorden.”
2. Kor. 5, 9-10; Bibelen på Hverdagsdansk.
Tør vi tage et sådant skriftord ind over os? Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at gøre ham tilpas, for jeg ved, at han kommer hjem klokken 18 og spørger, hvordan det er gået derude på byggepladsen!
Kan vi møde ham med glæde og sige: Vi gjorde det så godt, vi kunne; godt nok lavede vi brølere undervejs; godt nok gik der nogen søm til spilde, men vi fik bygget huset!! Vi brugte vores tid, vores penge og alle de værktøjer, du havde givet ost!!
Og han vil sige: Godt! Det ser rigtig godt ud! Så tager vi HELT hjem nu!
Og så kan vi sige: ENDELIG HJEMME eller DEN ER HJEMME! Når vi skal spise brunch med ham i himmelen og bo i vores himmelske penthouselejligheder og paladser, som han selv har bygget!
Man kan under Åben Kirkes hjemmeside, finde prædikener, langt tilbage. Og jeg skal lige hilse og sige, at de bestemt er opbyggende og værd at lytte til.
God fornøjelse.
Mange hilsner
Manjana
Endelig hjemme - men ikke helt (netværksgruppe)
Af Allan Høyer
Hvis du var med os 29. marts her i Åbenkirke, så hørte du mig fortælle om den fortabte søn, der vendte hjem til faderens hus. Vi brugte billedet ”Hjemkomst” malet af Arne Haugen Sørensen.
Vi dvælede lidt ved den fantastiske lettelse, det var at komme hjem, at sønnen ikke behøvede at forklare sig, men at alt var sagt i én omfavnelse. Vi talte om, at der blev holdt en stor fest for sønnen, og at inderligheden lige så meget kom fra faderens hjerte som fra sønnens.
Og nu fortsætter vi så – for hvad er det egentlig, vi kommer hjem til?
For det første så kommer vi først rigtig hjem, når vi skal være sammen med Gud Fader Søn og Helligånd i det himmelske. Her iklædes vi:
”….et nyt himmelsk legeme..en evig bolig, som ikke er bygget af menneskehænder.”
2. Kor. 5,1; Bibelen på Hverdagsdansk
Det vil sige et nyt legeme, som ikke forgår. Vi bliver forever young, som Bob Dylan sang om i tresserne og halvfjerdserne..
--------------------------------------------------------------------------------
Hvem kunne ikke tænke sig evig ungdom?? Det kunne min ryg da i hvert fald godt. Og min kone kunne også godt tænke sig evig ungdom… Altså at JEG havde evig ungdom.
Det er det, Bibelen lover dig: evig ungdom.
Og ikke alene det: Udover at vi skal have et nyt uforgængeligt legeme, så får vi også nogle nye rammer at bo i.
”I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? v3 Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.”
Joh 14,2-4; Den autoriserede bibeloversættelse.
”..for at også I skal være, hvor jeg er.” Uhhmmm det er en dejlig sætning, som er værd at smage på.
”For at også I skal være hvor jeg er ” – det er selveste Jesus, der siger sådan. Jesus, som altid var åben over for selv de værste synder; Jesus som bragt fred i hjertet og tilgivelse for forbrydelser; Jesus som havde tid til at stoppe op og tale med verdens afskum; Jesus siger: ”For at også I skal være, hvor jeg er.”
Og her er vi inde ved kernen i det hele: Hjemme er der, hvor Gud er!
Godt nok får vi et herlighedslegeme og en bolig i himlen, som Jesus har tømret sammen til os, men allerede nu får vi lov at føle os hjemme – allerede her på jorden kan vi høre et betryggende bornholmerur slå eller tage af slikskålen, eller hvad der nu kan få dig til at føle dig hjemme, allerede her på jorden kan vi mærke en kraftig duft af noget hjemligt, fordi Gud er her på jorden i sin kirke, i de mennesker, som tror på ham, og i dit hjerte, når du henvender dig til ham.
Han er hjemme i dig, og du er hjemme i ham!
”For at også I skal være hvor jeg er.”
Forsmag
Så vi kan altså få lov at opleve en FORSMAG på noget, der bliver endnu stærkere. Vi behøver ikke sætte os ned og vente på, at det sker, vi kan allerede nu AGERE, som om vi er hjemme, handle som om vi er hjemme, for han er hos os med sit fællesskab. Der hvor han er, der er vi hjemme!
Så du er havnet i hans favn ja, men det er kun en forsmag, han har ikke vist dig hele herligheden endnu!
Nu er vi ved at bevæge os hen til pointen – for hvis jeg nu sætter mig selv ind i den mands sted, som kom hjem til faderen og lader som om, at det var mig, der kom hjem den dag.
Så har jeg spurgt mig selv – hvad skete der EFTER festen om aftenen? Jo, det blev jo nok sent, for der skulle jo være gilde, og det bedste stykke kvæg var jo blevet slagtet, så den er nok blevet henad 3-4 stykker om natten, inden jeg kom i seng. (Ligesom for eksempel os, der var til bryllup i går, vi kom også lidt vel sent i seng.)
Men altså efter sådan en fest, så kan man måske nok have lov at regne med, at man får lov at få sig en på øjet sådan til ud på eftermiddagen ikke sandt?
Men tænk engang, hvad der sker: Klokken 8 om morgenen, da banker det på min dør, og en venlig stemme siger: ”Så er det tid at stå op, der er morgenmad i spisestuen!”
Helt ærligt, det var ikke det, jeg havde regnet med! Men det lyder jo meget tiltrækkende, at der er morgenmad, og jeg kan vel ikke tillade mig at være utilfreds, nu har min far jo taget mig til nåde, så jeg står op. I morgen får jeg nok love at sove lidt længere…
Og jeg kommer ud til morgenbuffet’en, som er fuldstændig lige så overdådig som alt det andet i min Faders hus: Der er græsk youghurt, der er frugt en masse, der er varme basser, der er lune rundstykker, der er friskbagt franskbrød, der er juice, der er kaffe, der er ,..uhhhmmm.
Så jeg tænker: ”Nå jamen det er da fint nok at komme op klokken 8, hvis det er sådan en brunch man står op til – jeg kan da gå ind og lægge mig lige om lidt igen.”
Og så ser jeg, at manden, der sidder ved siden af mig, ligner en, jeg kender. Han er utrolig venlig og omgængelig, men virker også bekymrende målrettet…
”Har du spist?” spørger han så, og jeg skal lige tygge af munden, men nikker lidt tøvende: ”Tja, jeg er nok ved at være færdig.”
”Okay, så kom med,” siger han, og inden jeg når at svare, har han rejst sig, og vi går ind på Faderens kontor. Der ligger en stor plan på bordet, det er en tegning af tre huse:
FRED
FORSONING
FÆLLESSKAB
”Vi har en plan,” siger han så, som om jeg havde spurgt om et eller andet og gerne ville have et svar. Og han får mere og mere nogle træk i ansigtet af en, jeg kender, men jeg KAN altså ikke komme i tanker om, hvem det er...
Men han taler med en autoritet og en overbevisning, som aldrig får mig til at undre mig over, at han har adgang til fars kontor, og han ser ud til at vide fuldstændig, hvordan hele ejendommen er skruet sammen.
”Vi skal bygge huse!”, siger han pludselig og kigger op et kort øjeblik, mens hans øjne borer sig helt ind i mine.
”Hvad mener du…”
”Vi skal bygge tre huse, hvor der kan bo mennesker,” gentager han i samme tonefald, mens samtidig med, at han nu begynder at afgrænse nogle af tegningerne med sin pegefinger, mens han gør en bevægelse med den anden hånd som for at trække mig hen til bordet.
”Her er hus nummer 1. Det er det, vi skal arbejde på i dag. Det hedder ”FRED”. De andre hedder ”FORSONING” og ”FÆLLESSKAB”.
”Men hvad skal jeg..?”
”Her får du noget tid, nogle penge og noget værktøj. Vi ses her klokken 18 i aften.”
Og inden jeg får set mig om, er den besynderlige og meget venlige, men også meget målrettede mand ude af kontoret – og jeg står der med mine talenter og mine penge i hånden og beskeden:
Vi skal bygge huse…
Jeg kigger på de tre ord, der står hen over tegningerne af husene: FRED; FORSONING; FÆLLESSKAB – med småt står der noget neden under ordene:
”Kristus har forsonet os med sig selv og givet os forsoningens tjeneste. Sagt med andre ord: det var Gud, som gennem Kristus tilbød fred, forsoning og fællesskab mellem sig selv og verden ved ikke længere at tilregne mennesker deres synder. Og han har betroet os at bringe dette budskab om forsoning til alle mennesker.”
2. Kor. 5, 18-19; Bibelen på Hverdagsdansk.
Og det går op for mig, at den mand, som vækkede mig, og som jeg fik lov at spise morgenmad med, og som havde adgang til Faderens kontor, det er den øverste bestyrer, det er Sønnen selv, det er Jesus Kristus, og at han har givet mig en opgave.
Men siger han virkelig, at livet herhjemme i den her forgang til herligheden er præget af arbejde??
Fred, forsoning og fællesskab; tre huse, som jeg skal bygge sammen med mine brødre og søstre i kirken. Og du og jeg har fået tid, penge og værktøj til rådighed.
Vores venner derude har brug for et tilbud om fred, forsoning og fællesskab. Gud tilregner dem ikke deres synder, hvis de tager imod vores budskab om Jesus; han tilbyder dem fred med sig selv og fred med andre; og de kan få lov at opleve et fællesskab, som er helt enestående.
”Den er hjemme!”
Det går op for mig, at jeg troede, jeg endelig var hjemme; og det var jeg jo også; for jeg mærkede fællesskabet; jeg kunne fornemme Faderens nærvær; jeg har søskende i kirken, som jeg elsker, og som elsker mig; men jeg er alligevel ikke HELT hjemme; der er noget, der skal gøres først!
Det er ligesom, når du skriver under på en huskontrakt, så kan du tænke, at ”Den er hjemme!!!”Men den er jo ikke helt hjemme, for du har måske overtaget huset endnu, og der er i øvrigt en del, der skal gøres; der skal købes materialer til huset; der skal betales for arbejdet; det kræver tid, penge og værktøj;
Kan du se, at vi indimellem tror, at ”Den er hjemme – jeg kan bare slappe af; jeg skal ikke tænke så meget på, hvem der får kirken til at køre; for jeg er her jo af ren nåde.” Ja, men med nådens gave følger nådens opgave; at du skal være med til at bygge de huse til andre mennesker, hvor de finder fred, forsoning og fællesskab! Du kan ikke bare sove til klokken 11 om formiddagen; du må bruge det, du har fået til rådighed: TID, PENGE OG VÆRKTØJER.
Jamen hvilke værktøjer har jeg da: du har dit smil; du har din viden; du har din krop, der kan arbejde; du har din evne til at skabe venskaber; du har din organisatoriske kunnen eller din musikalitet; eller dine fantastiske småkager, som får folk til at falde i svime! I har alle sammen en hel masse værktøjer!
”Vi sætter en ære i at behage ham i alt, hvad vi gør; hvad enten vi er hjemme hos ham, eller vi ikke er kommet hjem endnu. Alle skal jo træde frem for Kristi domstol, og så vil man få belønning eller straf alt efter hvad godt eller ondt, man har gjort i sit liv her på jorden.”
2. Kor. 5, 9-10; Bibelen på Hverdagsdansk.
Tør vi tage et sådant skriftord ind over os? Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at gøre ham tilpas, for jeg ved, at han kommer hjem klokken 18 og spørger, hvordan det er gået derude på byggepladsen!
Kan vi møde ham med glæde og sige: Vi gjorde det så godt, vi kunne; godt nok lavede vi brølere undervejs; godt nok gik der nogen søm til spilde, men vi fik bygget huset!! Vi brugte vores tid, vores penge og alle de værktøjer, du havde givet ost!!
Og han vil sige: Godt! Det ser rigtig godt ud! Så tager vi HELT hjem nu!
Og så kan vi sige: ENDELIG HJEMME eller DEN ER HJEMME! Når vi skal spise brunch med ham i himmelen og bo i vores himmelske penthouselejligheder og paladser, som han selv har bygget!
Man kan under Åben Kirkes hjemmeside, finde prædikener, langt tilbage. Og jeg skal lige hilse og sige, at de bestemt er opbyggende og værd at lytte til.
God fornøjelse.
Mange hilsner
Manjana