Herliggørelse

Det slog mig under vores debat om underlæggelse, at ordet herliggørelse også må have en dybere betydning. Jeg søgte lidt på nettet, men syntes ikke rigtig, at der var noget, der sagde mig noget. Indtil jeg stødte på en artikkel, hvor forfatteren virkelig formår at forklare det, som jeg selv føler må være ensbetydende med herliggørelse.
Når jeg læser David Wilkersons artikkel her, er jeg ikke i tvivl om, at David elsker Jesus. Han skriver med en kærlighed, der mærkes helt ud igennem skærmen.
Jeg finder det sørgeligt, at Jehovas vidner slet ikke formår at forstå, hvor højt skattet Jesus er i vor Fars øjne. Og hvor højt Jesus elsker sin Far. At JV ikke forstår at Gud Far aldrig nogensinde ville nedgradere sin højt elskede søn til at være blot en engel.
Når jeg skriver sådan er det fordi, at det er tydeligt, at Jehovas vidner ikke har det personlige forhold til Gud som kristne har. De kender ikke Gud. De tror de kender ham, men deres forhold til ham er køligt, han er en Gud på afstand. Men når jeg tænker på, hvor meget Biblen taler om, at leve i Guds kærlighed, udøve Guds kærlighed, mange steder står det beskrevet, Paulus taler meget om Guds kærlighed og mener også at Peter skriver om den. Er det utroligt at man som vidne, ikke udstråler den. Selv igennem en computerskærm.
Og det er jo netop hvad herliggørelse også relaterer til, kærlighed. Ønsket om at være ét med Gud.
Der er så mange gode tanker i denne artikkel, at jeg syntes det skal frem her.
"...Herliggr mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, fr verden var til..." (Joh. 17:5).
Jeg tænker på, at da Biblen fortæller at Faderen og Sønnen er ét, er det ikke kun sønnen, der er herliggjort i Faderen men også omvendt. Ligesom Jesus længtes efter, sukkede efter at være tilbage i det himmelske og være ét med Faderen må det også gælde den modsatte vej. Jesus siger, har du set mig har du set Faderen. Som Far så Søn, er der et ordsprog der hedder.
De er ens, de er lige og de er ét.
Men David forklarer det meget bedre end jeg kan, jeg antager at de manglende vokaler skyldes at det er skrevet på engelsk. I skal bare sætte æ, ø og å ind, hvor de mangler.

Intet menneske kan beskrive herligheden fuldstndig, lige som man heller ikke kan beskrive Guds fylde, for det er for stort et emne for vore ufuldstndige hjerner, men vi forstr stykkevis.
Nr Gud giver sin herlighed, da giver han sig selv, han kan ikke give sig selv stykkevis - intet menneske fr en del, men alt. Den som modtager hans krlighed, fr ogs hans nde, hans hellighed og hans styrke. Den som modtager hans nde fr ogs hans krlighed og alt andet som findes i hans fylde.
Det er Guds Herlighed - At han giver sig selv fuldstndig og aldrig kun delvis, s den som sger Guds herlighed m lre at Gud af hele sit hjerte nsker at give sig selv til os, hvilket betyder at han vil, at vi fuldt ud skal glde os over hans fylde.
Inden Jesus forlod denne jord for at g tilbage til sin himmelske far bad han, "Oh fader, herliggr mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, fr verden var til...." (Joh. 17:5).
Jesus bad ikke om mere kraft eller re eller magt eller majestt! Han lngtes efter faderen selv, det var som om han bad, "Far jeg kan ikke udholde at vre til uden at jeg har det nre fllesskab med dig, jeg hungrer efter at vre eet med dig! Lad der ingen afstand vre, fyld du alt i mig."
Jesus var i Faderens skd inden verden var til, han var eet med faderen, og det var herlighed, det var en fuldstndig sammensmeltning med ham, som fyldte ham, og det var hans fryd og herlighed af hans vsen. Han havde INTIMITET OG ENHED.
http://www.tscpulpitseries.org/danish/tsglory.htm

Mvh
Manjana

Jeg er lidt forbavset over, at der slet ingen reaktion er på denne trådstart.
At leve sammen med Jesus, at mærke hans kærlighed, der bare fylder en så man taber pusten er så fantastisk, at man tror man drømmer.
At Gud elskede os først, at Faderen sendte sin søn til jorden, at Jesus ydmygede sig og blev menneske og gennemgik ufattelige prøvelser og døde, gik i vores sted for at frelse os, er et kærligheds budskab så stort, at man bare fyldes med ærbødighed.
Denne artikkel, skrevet af David Wilkerson, er så godt beskrevet, viser så godt at Jesus virkelig hungrede efter at være sammen med sin far.
Nåden, æren, magten osv var totalt ligegyldigt. Men at være ét med Faderen, at være herliggjort af ham, var det der betød allermest. At mærke sin Fars kærlighed, betød mere end noget som helst andet.
Og tænk, dette har vi alle mulighed for at få del i. Det er det Jesus ber vores himmelske Far om i Joh. Kap 17, at vi må blive ét med Jesus og vores himmelske Far. At vi også må blive herliggjorte.
En kærlighed der er så enorm, at man kan ikke forestille sig det. Vi små mennesker oplever kærligheden ja. Men ikke noget, der kommer i nærheden af Guds kærlighed til os.
Og det var det Jesus havde focus på. Hvilken menneskesøn han var. Han var totalt ligeglad med magt, rigdom og ære. Hans focus var på hans Far. Fordi han savnede at være i den enhed med sin Far som han havde været i, før han kom til jorden som menneske. Han savnede at være i sin Fars kærlighed.
En kærlighed der rækker så langt, så vi mennesker kan få lov at være en del af den.
Derfor er det så vigtigt, at vi har vores focus rettet på Jesus, på vores himmelske Far, og ikke lader os berøve af menneskeligt begær som selvhævdelse, rigdom, magtsyge og udnyttelse af andre mennesker for egen vinding osv osv.
Det er nøjagtig som Jesus siger, saml jer rigdomme i himlen. Alt andet her på jorden forgår.
Bl.a samler man sig også rigdomme i himlen, ved at give ud af det man har, til de fattige her på jorden. Ved at give til nødhjælpsarbejde og også selv bidrage med sig selv, til sådanne projekter.
Jesus taler om dette. At vi skal invitere de fattige og tiggerne fordi de kan ikke give noget igen.
Det er kærlighed, det er næstekærlighed. Det behøver ikke at være penge, det kan også være noget af ens tid. Noget opmærksomhed og forståelse.
Tænk engang, om man kunne hjælpe vedkommende til tro på Jesus og sammen med ham/hende, stå i himlen og prise Gud med palmegrene i hænderne. Tænk engang.
Vi skal være mod andre, som vi ønsker de skal være mod os. Næstekærlighedens bud. Jesus ønsker at alle må blive herliggjorte sammen med ham.
Herliggørelsen og kærligheden hænger sammen som jeg opfatter det. Jeg ønsker i den grad at vedblive med at være en del af Guds herliggørelse. Ønsker du at være end del af den også?
Mange hilsner
Manjana

Hmm, det er nu ikke uvilje der gør at jeg ikke svarer - men jeg ved pt. ikke lige hvad jeg ville bidrage med, da jeg aldrig har overvejet dit ellers meget logiske spørgsmål om herliggørelse. Så lige nu prøver jeg bare at få styr på de bibelske konsekvenser af overvejelsen.... Måske vender jeg tilbage senere....
Tak for et spændende oplæg

der løber af med mig. 🙂 Og selvtak. 🙂
Det er da storslået fantastisk, at vi kan blive forenet sammen med Faderen og Jesus i herliggørelsen. Når jeg tænker på Guds kærlighed når jeg ikke ret langt i mine tanker, for det er så stort, at det fatter vi slet ikke.
At læse sådanne artikler er også med til, at rense det gamle JV-billede af Gud væk. At forestille sig Faderen og Sønnen forenet er stort og sætter det i et helt andet perspektiv. Jeg har svært ved at tro, at nogen vidner har noget billede af nærvær mellem Faren og Sønnen i deres hjerter. De kender ikke Gud og kan derfor heller ikke danne sig et nøjagtigt billede af ham.
Jeg tror faktisk at de kender ham mere som en vredens og hævnens Gud end en kærlig Far, der bare elsker sine børn ubegrænset. Og det er vel det billede Satan godt kan li' at han fremstår i, så JV er godt og grundigt bedragne.
De skulle lige vide, hvad de går glip af. 🙂
Men spændende at se, om du kommer frem til noget.
Mange hilsner
Manjana