6tilføjet af

Lidt til velkomstdrinken?

Hej
Er der nogen, der har et godt forslag til en lille snack til en velkosmtdrink. Vi skal holde barnedåb, så det er noget, der skal kunne laves klar om morgenen eller aftenen forinden og så sættes i køleskab.
Mvh.RikkeK
tilføjet af

Det traditionelle

som f.eks. jordbær m. chokolade.
Nu er tiden jo c'følig ikke til jordbær med mindre man vil betale 40 kr. pr. bakke, men så kunne alternativet være halve skiver ananas m. chokolade :)
Smager mums...
tilføjet af

Grønt m. Dip...

...En god og lækker ide, der ikke mætter så meget, inden hovedretterne :o)
Agurker, gulerødder, og bladselleri i stave, blomkålsbuketter, babymajs, halverede cherrytomater og hvad du ellers kan finde på af grønt, serveret i små skåle.
Tilbehør: Dip - f.eks. 2 forskellige slags.
Du kan lave dip af creme fraiche, og blande forskellige krydderier i. Min favorit er med masser af purløg, persille, hvidløg, salt og peber.
Hvis du er til den nemme, men osse lækre løsning, kan du købe færdigt dipmix i de fleste supermarkeder, kig ved chipsene!
God fest!
:o)
tilføjet af

Tapas anretning

Små skåle med finger egnede "Tapas Ting" kan sættes klar på en bakke i køleskabet - lige til at sætte ind på bordet når gæsterne arriverer.
Kan også findes frem igen ud på aftenen til en "gå hjem øl"...
F.eks.:
Oliven, syltede hvidløg, ost i tern, cornichoner, små pølser: alm. cocktailpølser og stærke kabanossi ( fås f. eks. i ALDI ), vagtelæg ( fås f.eks i føtex )kogt i 3 min. og serveret med lidt groft salt til at dyppe i, en god tapenade serveret med små trekanter af brød.
tilføjet af

Mmmmm....

...Lyder lækkert!!!
:o)
tilføjet af

Butterdejssnegle

Køb en pakke frossen butterdej, tø pladerne op og rul dem ud til dobbelt størrelse i bredden.
Smør fyld på og rul sammen til en fast roulade. Skær i skiver på ca. 1/2 cm og bag dem på bagepapir i ovnen ved 200 grader i ca 10 min til de er gyldne og sprøde.
Forslag til div. fyld:
Kaviar el. oliventapenade el. salsa el. pesto el. tomatsauce el. flødeost m. krydderi efter smag el. fint revet ost el. mild chilisauce
- eller kik i køkkenskabet efter de der glas med "et eller andet i" som man har købt på spot i Netto og aldrig fik brugt...
Sneglene kan laves flere uger i forvejen og fryses ubagt. Læg dem klar på bagepladen og stik dem i ovnen når gæsterne ringer på, så er de klar når du serverer velkomstdrinken...
tilføjet af

Lidt andet "måske"

Du kan også bruge en dip som vi gør brug af når vi skal holde en fest hvor det godt må være lidt noget andet og måske lidt finere end til hverdag.
Du skal bruge:
1 ds stenbidder - eller ørredrogn (kaviar-eller sort)
1/2 L creme faiche 38 % (19% KAN IKKE BRUGES )
1 pk Philadelpha ost
1 Løg
Fremgangsmåde: Husholdningsfilm indlægges i en skål. Her efter "smøres" rognen rundt i skålen med en ske.
Tag en ny skål og bland creme fraiche, ost og fint hakket løg sammen. Denne masse lægges i den første skål oven på rognen.
Sæt låg på skålen og lad den stå i køleskabet indtil serveringen. Bedste resultat opnås ved at tilberede massen dagen før.
Ved serveringen vendes massen ud på et fad, således at rognen er øverst. Hertil serveres chips efter eget ønske gerne flere slags.
Håber at du kan bruge denne opskrift til noget og så vil jeg ønske jer en rigtig god dag.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.