10tilføjet af

Ordrebekræftelse af køkken

Jeg søger lidt hjælp til hvordan jeg står i denne sag..Har forgæves forsøgt at finde noget om dette på nettet.
Jeg har lavet en ordrebekræftelse på køkken, vi aftalte en pris vi forhandle os til og han sagde tilbuddet kun kunne gives hvis jeg underskrev samme dag, da det var et helt specielt tilbud. Jeg lavede en betingelse at leveringsdatoen ikke er fastsat endnu samt jeg kunne ændre ordren, men finder så ud af at de en uge senere laver en kampagne hvori denne enestående rabat jeg blev tilbudt er det samme de kører kkampagne på.. Følermig meget snydt da jeg fik af vide at tilbuddet var enestående og kun galt den dag.
Hvis jeg nu gerne vil ud af denne handel kan jeg det? Vil det evt.koste mig noget, dog at der ikke er bestilt/ lavet noget endnu (siger de har givet besked til firmaet der laver køknet at der kommer en ordre) Kan ikke læse noget ud af betingelser om der er fortrydelsesret og står på den at der kan komme div omkostninger ved ændringer, men det har jo ikke noget at gøre med ordren da den ikke er lavet??
Håber nogen kan hjælpe
tilføjet af

Fortrydelsesretten?

Mon ikke den også gælder dig, forudsat der ikke er gået for længe?
tilføjet af

Du skriver et forvirrende indlæg

Du skal formulere dig korrekt;
Overskrift: Ordrebekræfelse på opsætning af et nyt køkken
Hvis du kigger i Købeloven, så har du ingen fortrydelsesret.
Du har købt varen over internettet, så har du 14 dages
fortrydelsesret, når du har modtaget varen.
De eneste enestående tilbud der gives, er lavet af
svindler firmaer, og du hoppede i med begge ben! 😮
Hvordan kan du være så naiv, at du falder for anvendelse
af superlativet enestående?

Hvis du vil have gratis Advokat bistand, så kontakt advokatvagten
i din kommune. Søg på google efter advokatvagten. 😉
Eller kig her: http://www.advokatsamfundet.dk/Default.aspx?ID=11780
Held og lykke! [f][s][l]
tilføjet af

Holder ikke

Det må høre under reglen om aftaler indgået under misvisende information/falske forudsætninger, og så er ordren ikke gyldig. Man må ikke sige at et tilbud kun gælder 1 dag, hvis den gælder i en længere periode. Og det gælder også en mundtlig aftale.
Hvis de ikke vil ophæve ordren, ville jeg sige til dem, at så går sagen videre til forbrugernævnet. Der kan du desuden også ringe og få hjælp gratis.
De er formentlig selv godt klar over, at den ikke holder i "retten", og hvis de vil beholde et evt. godt omdømme, ville et klogt træk fra deres side af, være at sløjfe aftalen.
Vil du evt. oplyse firmaet´s navn, så man ikke selv får handlet med dem, uden at være forberedt på deres narrestreger. 😕
tilføjet af

Det er ikke ulovligt

Kan Du lide køkkenet og prisen synes jeg ikke at der er grund til brok.
Metoden er meget anvendt hvis man f.eks står i en butik og tøver med at betale (for)meget for det TV man er forelsket i, sælgeren siger så at han gerne vil slå af på prisen.
Skønt, men man ser så det samme TV i næste uges tilbudsavis fra samme butik, til den pris man fik det for.
tilføjet af

Jo..

Det er ulovligt. Netop det eksempel du giver der, har været oppe og vende i medierne. I debatindlæggerens problem med firmaet, er der givet en falsk oplysning ved aftalen og det må man ikke. Så er aftalen ikke gyldig.
Man ser også byggemarkeder annoncere med en vare, som den billigste pris hos dem. Hvis varen findes billigere i et andet firma, kan du annullere handlen, da deres tilbud ikke levede op til det de lovede.
tilføjet af

nej du har ikke ret

de skriver derimod, at hvis kunden kan finde den tilsvarende vare i en anden butik inden for så og så mange dage, så betaler de differencen.
anyway, et køkken der bliver solgt for 98.000 kr. er ikke mere værd end 28.000 kr. HT køkkener har netop haft udsalg, hvor de solgte udstillingsmodeller til den lave pris, men samtidig nævnte at den oprindelige pris var 98.000 kr.
det koster næsten ingenting at fremstille et køkken, for det hele er lavet af møbelplade, altså gamle hølvspåner og andet træaffald der er klasket sammen med lim, eller også bruger de plastic overtræk, som de kalder for egetræes finish.
i mit tilfælde så kan jeg få nye køkkenlåger for 18.000 kr. de er lavet i sverige, og de er også beklædt med plastik.
køkkenfirmaerne snyder og bedrager kunderne, i et profesionelt køkken skal alt være lavet af rustfrit stål og keramik fliser, og det koster betydeligt mindre end et træ køkken, når man ser bort fra de profesionelle maskiner og dampgryder.
tilføjet af

jo anonym har ret

Jeg har selv købt en græsslåmaskine i Silvan sidste år. De annoncerede med
at det var den billigste i alle byggemarkeder. Bauhauss havde den bare billigere
så jeg tog tilbage til Silvan og fik tilbudet at jeg kunne få diff. tilbage,
eller alle pengene og så aflevere græsslåmaskinen. Jeg valgte så bare at få diff. udbetalt, da jeg alligevel skulle bruge den samme maskine.
tilføjet af

Der er forskel.

En træfiberplade er ikke bare, der bruges både spånplader og MDF, og "plasticbelægningen" som Du nævner findes også i flere kvaliteter, hvis man køber et ultrabilligt bøge-look møbel hos Jysk kan man sgu næsten se spånpladen igennem filmen, hvorimod den strukturerede træbelægning som man ser på dyre låger er højttryks-laminat.
Jeg har en god ven, en snedker der laver håndbyggede køkkener, og han går ikke på kompromis med materialernes kvalitet, hvad der også meget tydeligt kan ses på regningen 😮
Ikke noget med 12 mm spånplader skjult i korpuserne, han bruger 19-22 mm MDF der er grundet, slebet og derefter sprøjtet med 2-komponent maling.
De trådhylder han bruger er heller ikke som en billig havegrill, de er noget tykkere.
Min søster fik lavet et køkken i mellemprisklassen, det er også materialer i god kvalitet og beslag m.m. er i orden, låge og skuffer er pænt afrundede, men den indvendige kant af disse er knivskarpe, det er en dårlig detalje som min ven ikke ville aflevere til en kunde.
tilføjet af

Forvirrende Bimmer

Drønnert! Det er jo ikke sikkert vedkommende skal have sit køkken monteret men bare købe det.
Dette er ikke hverken stave eller grammatik-konkurrence
tilføjet af

Ihhh altså....

Når man nu vil skose andre for deres evner til at udtrykke sig skriftligt, er det vel en naturlig ting at man selv gør sig den umage at stave rigtigt...
citat:
"Overskrift: Ordrebekræfelse på opsætning af et nyt køkken"
Hvad blev der af t'et i ordrebekræftelse?
Bimmer, sommetider giver det bagslag at være den "kloge" 😉
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.