Har du tænkt over dette: Har vi brug for religion?
„Religion? Hvem har brug for religion?“ Det er den indstilling man møder hos mange mennesker i vor tid. I Frankrig går kun 15 procent regelmæssigt i kirke. I Den tyske Forbundsrepublik har næsten halvanden million mennesker meldt sig ud af kirken inden for en periode på seks år. I Danmark går kun 1,9 procent i kirke hver uge. En lignende tendens ses i andre lande.
Mange kirkemedlemmer overværer dåbsceremonier, vielser og begravelser, men går ellers meget sjældent i kirke. Religionens begrænsede indflydelse fremgår også af en gallupundersøgelse der for nylig blev foretaget i Amerika. Den viste at tre ud af fire i befolkningen ikke bevidst forbinder religion med deres opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert.
Mener du at religion simpelt hen ikke hører sig til i dette videnskabelige, oplyste 20. århundrede? Det er der mange der gør. Andre siger at religion er direkte skadelig, idet de henviser til hvordan visse kirkesamfund aktivt har engageret sig i revolutionære bevægelser og hvordan forskellige religiøse opfattelser har medvirket til urolige forhold for eksempel i Nordirland og Mellemøsten.
Ja, spørgsmålet om vi „har brug for religion“, er afgjort et aktuelt spørgsmål. Før spørgsmålet besvares vil det imidlertid være gavnligt med et par baggrundsoplysninger.
Vi må ærligt indrømme at mange kirkesystemer op gennem tiden i høj grad har øget folkets byrder. Alligevel har de fleste mennesker vedholdende klynget sig til de trossamfund de har tilhørt. „World Book Encyclopedia“ siger: „Der har aldrig været et folk som ikke har haft en eller anden form for religion.“ Hvorfor ikke? Fordi mennesket instinktivt har et behov for at tilbede en højere magt.
Hvordan så med vor tids tendens til at vende sig bort fra religion? Selv om der er blevet ført en voldsommere propaganda mod religion end nogen sinde, har troen på Gud overlevet. Endog i Rusland, hvor ateismen i mange år har været „statsreligion“, har troen på Gud overlevet.
Mange har ganske vist vendt religionen ryggen. Men har disse mennesker virkelig overvundet deres instinktive behov for at have en tro? For manges vedkommende, nej. Er det ikke sandt at selv ikke-troende prøver at bede til Gud når de udsættes for et stort pres? Historikere har også lagt mærke til at mennesker der forkaster de traditionelle trossamfund ofte vender sig til erstatninger. Mange viser for eksempel den samme tro på videnskaben eller nationalismen som tidligere generationer viste på Gud, andre vender sig til overtro eller det okulte. Den måde man behandler visse „popidoler“ og sportshelte på, har også en mistænkelig lighed med religiøs tilbedelse.
Det fremgår altså af historien at vi har et medfødt behov for at tilbede noget højere. Men er det det hele?
Den virkelige grund til at vi har brug for religion er denne: Gud er til, han har skabt os med et behov for at tilbede, og han ønsker at vi skal tilbede ham. — Sl. 100:2, 3.
Nogle mener at selve den tanke at Gud er til, er gammeldags. Dog tror mange af vor tids bedst uddannede mennesker på ham. Dr. Wernher von Braun, der omtales som „den største raketekspert i verden“, har udtalt: „Det er lige så vanskeligt for mig at forstå en videnskabsmand der ikke anerkender tilstedeværelsen af en højere intelligens bag universets eksistens, som det er at forstå en teolog der benægter videnskabens fremskridt.“
Gud er til. Det er selve vor instinktive trang til at tilbede en højere magt et bevis på. Den plan og orden der råder i naturen er også et vidnesbyrd herom. Gud har desuden åbenbaret sig for os ved hjælp af Bibelen. Hvis du har vanskeligt ved at anerkende dette, opfordres du til omhyggeligt at undersøge de foreliggende vidnesbyrd. Jehovas vidner er parate til at hjælpe dig med læsestof. Det er gratis og uforpligende for dig.
Det kan ikke benægtes at nogle religionssamfund har forvoldt stor skade. På Jesu tid var farisæerne og de skriftkloge meget religiøse. De var også magtsyge og hykleriske, og de gjorde stor skade i religionens navn. Men Jesus Kristus var anderledes. Han underviste folk i sandheden.
Apostelen Peter viste også at der senere ville fremstå såkaldt kristne sekter der ville undertrykke mennesker. „På grund af dem vil sandhedens vej blive spottet.“ (2 Pet. 2:1, 2) Alligevel ville „sandhedens vej“ stadig eksistere. Ligesom på Jesu tid vil enhver der i dag er villig til at undersøge kendsgerningerne i Bibelens lys, kunne finde den sande tro.
De der tager del i den sande tilbedelse af Gud kan glæde sig over store velsignelser. Midt i denne rådvilde verden kan de høste gavn af den bog som Gud har ladet nedskrive til vejledning for menneskeheden. „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed.“ (2 Tim. 3:16) Hvis vi oprigtigt følger Bibelens principper vil det føre til sand tilfredshed. Det vil hjælpe os til at opnå et lykkeligere familieliv og til at komme bedre ud af det med andre. I denne formørkede verden er Bibelen ’en lygte for vor fod, et lys på vor sti’. (Sl. 119:105) Det betyder også at vi kan lægge vore problemer frem for Gud i bøn, i tillid til at han vil høre os og hjælpe os. — 1 Joh. 5:14.
Desuden åbner der sig nye perspektiver med hensyn til fremtiden. Vi lærer at den nuværende kaotiske verden „er ved at forsvinde, . . . men [at] den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. (1 Joh. 2:17) Gud har lovet at der snart vil blive indført noget fuldstændig nyt: „Der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ — 2 Pet. 3:13.
For idealistisk? Ikke hvis vi accepterer kendsgerningerne. Vi skylder virkelig os selv at undersøge de foreliggende vidnesbyrd for at forstå hvordan vi kan få del i disse velsignelser. Jo, vi har brug for sand religion.
Mange kirkemedlemmer overværer dåbsceremonier, vielser og begravelser, men går ellers meget sjældent i kirke. Religionens begrænsede indflydelse fremgår også af en gallupundersøgelse der for nylig blev foretaget i Amerika. Den viste at tre ud af fire i befolkningen ikke bevidst forbinder religion med deres opfattelse af hvad der er rigtigt og forkert.
Mener du at religion simpelt hen ikke hører sig til i dette videnskabelige, oplyste 20. århundrede? Det er der mange der gør. Andre siger at religion er direkte skadelig, idet de henviser til hvordan visse kirkesamfund aktivt har engageret sig i revolutionære bevægelser og hvordan forskellige religiøse opfattelser har medvirket til urolige forhold for eksempel i Nordirland og Mellemøsten.
Ja, spørgsmålet om vi „har brug for religion“, er afgjort et aktuelt spørgsmål. Før spørgsmålet besvares vil det imidlertid være gavnligt med et par baggrundsoplysninger.
Vi må ærligt indrømme at mange kirkesystemer op gennem tiden i høj grad har øget folkets byrder. Alligevel har de fleste mennesker vedholdende klynget sig til de trossamfund de har tilhørt. „World Book Encyclopedia“ siger: „Der har aldrig været et folk som ikke har haft en eller anden form for religion.“ Hvorfor ikke? Fordi mennesket instinktivt har et behov for at tilbede en højere magt.
Hvordan så med vor tids tendens til at vende sig bort fra religion? Selv om der er blevet ført en voldsommere propaganda mod religion end nogen sinde, har troen på Gud overlevet. Endog i Rusland, hvor ateismen i mange år har været „statsreligion“, har troen på Gud overlevet.
Mange har ganske vist vendt religionen ryggen. Men har disse mennesker virkelig overvundet deres instinktive behov for at have en tro? For manges vedkommende, nej. Er det ikke sandt at selv ikke-troende prøver at bede til Gud når de udsættes for et stort pres? Historikere har også lagt mærke til at mennesker der forkaster de traditionelle trossamfund ofte vender sig til erstatninger. Mange viser for eksempel den samme tro på videnskaben eller nationalismen som tidligere generationer viste på Gud, andre vender sig til overtro eller det okulte. Den måde man behandler visse „popidoler“ og sportshelte på, har også en mistænkelig lighed med religiøs tilbedelse.
Det fremgår altså af historien at vi har et medfødt behov for at tilbede noget højere. Men er det det hele?
Den virkelige grund til at vi har brug for religion er denne: Gud er til, han har skabt os med et behov for at tilbede, og han ønsker at vi skal tilbede ham. — Sl. 100:2, 3.
Nogle mener at selve den tanke at Gud er til, er gammeldags. Dog tror mange af vor tids bedst uddannede mennesker på ham. Dr. Wernher von Braun, der omtales som „den største raketekspert i verden“, har udtalt: „Det er lige så vanskeligt for mig at forstå en videnskabsmand der ikke anerkender tilstedeværelsen af en højere intelligens bag universets eksistens, som det er at forstå en teolog der benægter videnskabens fremskridt.“
Gud er til. Det er selve vor instinktive trang til at tilbede en højere magt et bevis på. Den plan og orden der råder i naturen er også et vidnesbyrd herom. Gud har desuden åbenbaret sig for os ved hjælp af Bibelen. Hvis du har vanskeligt ved at anerkende dette, opfordres du til omhyggeligt at undersøge de foreliggende vidnesbyrd. Jehovas vidner er parate til at hjælpe dig med læsestof. Det er gratis og uforpligende for dig.
Det kan ikke benægtes at nogle religionssamfund har forvoldt stor skade. På Jesu tid var farisæerne og de skriftkloge meget religiøse. De var også magtsyge og hykleriske, og de gjorde stor skade i religionens navn. Men Jesus Kristus var anderledes. Han underviste folk i sandheden.
Apostelen Peter viste også at der senere ville fremstå såkaldt kristne sekter der ville undertrykke mennesker. „På grund af dem vil sandhedens vej blive spottet.“ (2 Pet. 2:1, 2) Alligevel ville „sandhedens vej“ stadig eksistere. Ligesom på Jesu tid vil enhver der i dag er villig til at undersøge kendsgerningerne i Bibelens lys, kunne finde den sande tro.
De der tager del i den sande tilbedelse af Gud kan glæde sig over store velsignelser. Midt i denne rådvilde verden kan de høste gavn af den bog som Gud har ladet nedskrive til vejledning for menneskeheden. „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed.“ (2 Tim. 3:16) Hvis vi oprigtigt følger Bibelens principper vil det føre til sand tilfredshed. Det vil hjælpe os til at opnå et lykkeligere familieliv og til at komme bedre ud af det med andre. I denne formørkede verden er Bibelen ’en lygte for vor fod, et lys på vor sti’. (Sl. 119:105) Det betyder også at vi kan lægge vore problemer frem for Gud i bøn, i tillid til at han vil høre os og hjælpe os. — 1 Joh. 5:14.
Desuden åbner der sig nye perspektiver med hensyn til fremtiden. Vi lærer at den nuværende kaotiske verden „er ved at forsvinde, . . . men [at] den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. (1 Joh. 2:17) Gud har lovet at der snart vil blive indført noget fuldstændig nyt: „Der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ — 2 Pet. 3:13.
For idealistisk? Ikke hvis vi accepterer kendsgerningerne. Vi skylder virkelig os selv at undersøge de foreliggende vidnesbyrd for at forstå hvordan vi kan få del i disse velsignelser. Jo, vi har brug for sand religion.