8tilføjet af

Han har en anden og vi venter barn

jeg har været kæreste med min fyr i 2 år, men nu har han mødt en anden og han ved ikke hvem af os han vil være sammen med.
lige nu bor han hos en kammerat indtil han har valgt hvem han vil dele sit liv med.
jeg er gravid i 7 md. venter vores første fælles barn, han siger at det taler til vores fordel, men at han har svært ved at få den anden kvinde ud af sine tanker.
de har mødt hinanden igennem fælles golfvenner, jeg ved godt hvem hun er og det er sårende at vide hvem hun er.
hun er fraskilt og har to større børn, hun er på vores alder midten af 30 erne.
jeg har selv to børn fra tiderliger ægteskab, mens min kæreste venter sit første barn med mig.
det er et planlagt og derfor et ønskebarn.
han fortæller at de har været intime sammen de sidste par mdr. men har været tiltrukket af hinanden i over 1½ år.
jeg forstår bare ikke hvorfor han har valgt at planlægge barn med mig? når han har været tiltrukket af en anden kvinde.
jeg elsker ham meget højt og vi har det godt sammen, troede jeg.
han har ikke før udvist en adfærd så jeg ikke har kunne stole på ham.
han siger selv at han aldrig før har været nogen utro.
skal jeg tro på det nu? jeg har ikke tænkt på det før at han kunne finde på det.
jeg har ikke lagt mærk til nogen markante tegn på at han havde en anden kvinde.
han kom godt nok senere hjem og var meget på golfbanen, men han forklarede mig at han stressede af der oven på arbejde.
jeg har været naiv og godtroende kan jeg se nu, jeg kan ikke holde det her ud.
jeg græder hele tiden, er bange for at miste ham.
jeg har det som om at gulvtæppet er bleven revet væk under mig.
vi har desuden talt om ægteskab, men hvad skal jeg tro nu?
han siger at han jo ikke kan gøre for det. han kan vel godt gøre for at han går i seng med hende.?
jeg har spurgt ham om hvorfor at han ventede til nu med at fortælle mig det, han svarede at hun havde stillede ham et ultmatium fordi hun ikke ville vente på ham mere.
han har sagt til hende at han elsker mig og at vi glæder os til at blive forældre.
men hvad skal jeg så lægger i at han flytter hen til en kammerat.
jeg troede at valget var åbenlyst for ham.
jeg aner ikke hvad jeg skal stille op jeg forsøger at holde sammen på mig selv.
han sender mig søde sms beskeder om at jeg ved at han stadig elsker mig, og jeg aldrig må glemme det.
men hvorfor er han så ikke her hos mig?
skal jeg give ham en deadine om hvornår han skal havde valgt hvem af os han vil havde. eller skal jeg bare vente?
det kan jeg godt hvis jeg ved at han vælger mig.
jeg kan heller ikke lade være med at blive sur på den anden kvinde, hun kan ikke tillade sig at give min mand et ultimatum.
hun burde havde trukket sig.
men min kæreste burde slet ikke havde indladt sig med hende i første omgang.
hvis han skulle vælge mig hvordan kan jeg så leve med hans utroskab? kan jeg stole på ham igen?
jeg er frygtelig ked af det.
er der andre der har prøvet noget ligende?
tilføjet af

til lykke :o) - -og av, den var værre

men altså først til lykke til dig og lille ny, som er på vej :o)
Og så til resten, for sikke noget biks med den "mand"...
Du står vist i det næstældste forhold mellem mænd og kvinder - nemlig kvinden alene med et barn. Så ja, der er andre end dig der har prøvet det, gennem tusinder af år. Og de allerfleste gange, er det nu engang kvinden der får fornøjelsen af bebsen :o)
Det er det gode i det.
Det "skidte", er selvfølgelig, at han stiller dig i så hæslig en situation på et yderst følsomt tidpunkt i dit og bebses liv.
Hvad du kan gøre i fht. ham? - jeg tænker sådan:
At sådan en "kartoffel-mand", må du skubbe så langt ud af dit liv, så du kan finde RO til dig, dine børn og kommende baby.
Det skal han ikke have lov at spolere mere end han gør lige nu.
Hvordan så det? måske du kan lukke af for ham (ikke for dine føleleser og frustrationer,men dem må du få luft for hos venner og andre gode relationer - ikke hos ham), og så give ham besked om, at du vil ham, og hvis han vil dig, så må han komme igen rent og klart, når han kan det. -og så må tiden vise om han kan det.
Bliv for alt i verden ikke afhængig af hans svar, og hans mulige svingen frem og tilbage. Han kan jo svinge frem og tilbage i årevis, og det til stor sorg og skade for dig, hvis du lader ham være tæt på dig.
For alt i verden må du skåne dig selv og børnene mest muligt for al den smerte han genererer lige nu. Mon ikke du gør det bedst ved helt og holdent at tage afsæt i, at HAM har du IKKE, - heller ikke til at hjælpe med at afklare situationen. Der må du trække på de venner og familie du har, og som vil stille op for dig.
Måske det kan være en hjælp, at finde ud af nu, hvem der skal være med dig til fødslen, hvem der kan hjælpe dig og børnene i den første tid efter fødseln, og alle de andre praktiske ting der følger med en lille nys ankomst.
Overlad ikke noget til forventningen eller håbet om, at han måååååske, måske ikke, kommer igen (ved det er svært).
Hvis han skal på banen igen, har han et seriøst stykke arbejde foran sig, for at kunne blive taget seriøst og troet af dig og børnene igen. Og det er HANS job at levere den indsats.
Jeg har selv født med en mand der kun var der på sine betingelser, og jeg var meget i tvivl om han skulle med til fødslen. Det kom han så - men det var en blandet "fornøjelse", så rent god adfærd kan man ikke altid få...
Nogle gange er ens liv sådan, at man er nødt til at tage det man kan få, så lidt det end er. Eller også må man vælge det fra, og gardere sig med andre, der kan støtte ORDENTLIGT op om en.
De bedste og kærligste ønsker om omsorg og glæde til dig, baby og børnene!
tilføjet af

Godt svar...

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv. Og jeg har også stået i lignende situation, bare var jeg 5 mdr. henne, og det nåede ikke at blive "syltet til" over så lang tid.
Min forlovede røg ud, og det forunderlige er, at da jeg først fik ro og overblik over situationen, og hvad jeg kunne forvente mig (i dette tilfælde at stå alene med det hele), så begyndte resten også at køre for mig. Jeg fik mit barn alene, med min far som fødselshjælp, og har nu en harmonisk og glad datter på snart 10 år. Hun har aldrig set sin far (han valgte hende selv fra, da jeg ikke ville have noget med ham at gøre), men er til gengæld sluppet for uroen, skænderierne, uenighederne ang. opdragelse, og at blive smidt frem og tilbage hveranden weekend.
Der er mange ulemper ved at opdrage et barn alene, ingen tvivl om det, men der er absolut også fordele, så lad ikke frygten for at være alene med barnet styre dit hjerte, ok? Du vil vokse med opgaven og klare dig fint, er jeg sikker på. Og måske er du netop heldig, at en beslutning om at klare det alene, vil få ham til at vågne op og indse, hvad han er ved at miste?
Held og lykke til jer alle. ;O)
Mvh. deci
tilføjet af

Gør valget let for ham!

Og drop ham. Hvad er det dog for noget pjat han har gang i? "Det taler til din fordel at du er gravid med hans barn???" Det var da det mest underlige...jeg længe har hørt. De fleste ved vel godt, at et forhold ikke kan holdes sammen af børn.
Jeg synes du skal sige til ham at det fint at han ikke ved hvem han vil ha'. Men at du ikke ønsker at se ham før han har bestemt sig (hvis han nogensinde kan!) At skal da ikke ødelægge glæden for dig med den lille ny o.s.v.
For at være helt ærlig, så lyder han som en umoden barnerøv, som holder af at ha' flere kvinder til at slås om ham. Det er sgu nok neget han aldrig vokser fra.
tilføjet af

Forklar ham at du ikke kan klare 3 børn alene

..Så du har tænkt dig at overlade ansvaret for den kommede baby til ham helt og holdent og så selv agere som "weekendforældre" som de fleste mænd gør..
tilføjet af

hjælp ham!!

Jeg synes at du skal hjælpe ham med at beslutte sig. Bed ham skride ad helvede til!!!
Hvad er han dog for et svin, "det taler til jeres fordel at i venter barn" hvad bilder han sig ind, sikke da en drengerøv.
Jeg er godt klar over at du er ked af det og forstår også godt dine følelser for ham (jeg har nemlig også været forelsket i et dumt svin) men du vil ALDRIG kunne stole på ham og jeres forhold vil helt klart køre på hans præmisser, han vil føle at han kan gøre hvad han vil, du finder dig jo alligevel i det. Lad du endelig den anden kvinde få lov til at beholde det skrog og kom videre i dit liv med dine børn og den lille nye.
Jeg vil ønske dig alt held og lykke, du har fortjent en mand der er bedre end den drengerøv du har haft hidtil.
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

tænk og tænk

DU står i en situation der ikke er sjov, samtidig med at du venter et barn der ikke kan gøre for det her...
Der er kun én at tage hensyn til lige nu - det er dig. Du skal kunne byde det barn et godt trygt liv, som du også skal byde de andre børn du har det.
Derfor er der kun et at gøre, at finde ud af hvad DU vil....uden nogen som helst hensyn til andre end dig og det barn du venter.
Glem alt om at han vil være der for dig - for det vil han ikke, og slet ikke når det bliver bøvlet og besværligt. Mænd som ham er der masser af kvinder der er mere end villige til at samle op, for "min kone forstår mig ikke - hulk hulk"..Hold dig for god til at samle op på de små vrag der dyrker den form for selvophøjelse..og deres dertil hørende "forstående kvinder".
JEg ved godt at mange nu vil gå direkte i nakken på mig, men det må de så gøre...For jeg har efterhånden bare set den der trend SÅ mange gange - og det gentager sig bare...
Pas på dig - skab en fremtid for dig og dine børn..og lad "faderen" betale det han skal, giv ham samkvem hvis han vil have det, for et barn bør have chancen for at kende sine rødder...Men få det fastlagt gennem amtet og lad dem varetage opgaven med at inddrive moneterne til dit barn...
Og glæd dig så over at du er sluppet af med det ynkelige skravl - der end ikke er i stand til at tage ansvaret for det barn han selv har været med til at skabe.
Alone 1
tilføjet af

selvrespekt er ik dårligt...

Jeg ved at det lyder en smule overfladisk..tænk over det et øjeblik,hun har ik fået noget du ik har fået..bortset fra en dejlig lille bebs...som han skal se på dine betingelser for du må ik, overveje at flytte sammen med ham da han vil ta det som et svaghedstegn fra din side!! der er søde og rare mænd som vil behandle dig bedre, ja du får ik min, han er guld værd for mit hjerte!!
Men har selv prøvet at blive kørt rundt i manegen,så jeg kender til dine tænker og skuffelser...men vær stærk og tænk på at han har ik fortjent dit hjerte og slet ik jeres barns!! knus fra en smerte søs..
tilføjet af

Held og lykke !

Se at kom ud af det forhold og find lykken - den ægte vare !!! Du er for god til ham - videre !!! Pas på dig selv og tag ansvar for dit barn, som mærker i dit inderste hvor påvirket og ked af det du er . . og barnet har ikke valgt det her . . . du har valgt livet for barnet så tag ansvar- kom videre og find lykken et andet sted PLEASE !!!
VARME TANKER HERFRA TIL DIG OG BØRNENE
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.