han bakker ud...

Hej alle [s] brugere,
Jeg kunne godt bruge nogle andre personers synspunkt på dette...
Min kæreste og mig har været sammen i næsten 3 år. Vi er begge sidst i 20'erne (jeg kvinde). Vi flyttede ret tidligt sammen, og flyttede -og gik fra hinanden ca. efter et år, da det slet ikke gik, nok fordi det hele gik lidt stærkt det hele. Vi fandt sammen igen efter et par måneder, da vi stadig elskede hinanden, men vi skulle bare ikke bo sammen lige der. Vi bor stadig hver for sig.
Der har været nogle gange, hvor vi har haft en aftale om, at hygge en lørdag eller søndag, bla. 'fejre' årsdag, min fødselsdag mm. Nogle dage inden det skulle være, aflyste han begge gange pga. vi havde haft en diskussion nogle dage forinden. Specielt på min fødselsdag gjorde det mig rigtig ked af det.
For ca 3 uger siden, havde min veninde og jeg så aftalt at den kommende weekend skulle vi hygge og drikke lidt, og en hyggelig bytur. Min kæreste blev også 'inviteret' med, og han sagde, at det ville han rigtig gerne.
Så kommer dagen hvor det er, og han skriver så i en sms, at han alligevel ikke har lyst..... Jeg spørger hvorfor, og hans svar var, at han havde fuldet sig lidt dagen før, og var ikke oplagt. Jeg siger så, at jeg synes han er lidt tarvelig, da han i over en uge godt vidste vi skulle noget dagen efter han fuldede sig. Meget i mod hans egen vilje, tager han med til min veninde, og sidder bare og siger ingenting, laver ingenting, og ser halvsur ud. Min veninde og jeg prøver forgæves at muntre ham op, og lokke ham med byen, som aftalt. Men nej, han kører os i byen og tager hjem og sover.
Jeg blev rigtig skuffet endnu engang, og synes ærlig talt ikke han kan være det bekendt endnu engang!
Han ved jeg er bitter over det, men virker komplet ligeglad.
Oven i det, havde vi for ca 2 mdr siden talt om at flytte sammen igen, og det er jeg meget glad for, men nu synes han alligevel ikke han er rigtig klar alligevel...
Hvordan skal jeg tolke alt det her? Er han ved at være ligeglad med det hele eller hvad?
Håber på nogle svar fra Jer derude.
På forhånd tak.

- han ikke er helt klar på, hvad han har gang i.
- Din venindeaften fatter jeg slet ikke han overhovedet skal deltage i. Men det er vel en holdningssag.
- Jeg synes, det er meget vigtigere, hvor du er henne i det her, end hvor han er. Hvad vil du med ham? Have garanti for skuffelser og frustrationer? Det er vist det eneste sikre at hente dér.

På mig virker det umiddelbart som om du presser din kæreste til ting, som han ikke har lyst til, og hvis han ikke gør som du siger, så bliver du skide sur...
1. Hvorfor skal han med til den venindeaften, når han ikke gider ?? Så TVINGER du ham med, også er det klart han ikke er i hopla.
2. I er da heller ikke klar til at flytte sammen igen ligenu, det kan du da vel også godt selv se ikke??
Det er klart det ikke ok og aflyse din fødseldag og det andet i skulle have fejret.. Men igen så kommer det også an på hvad i har diskuteret omkring..??
På mig virker det som om han ikke ORKER dit surmuleri, så derfor er det bedre at blive hjemme, og jeg tror han tvivler BIG TIME på om han overhovedet orker det forhold særlig meget længere.... Men hvorfor skulle i også være sammen hvis i skændes hele tiden ??

han var overhovedet ikke tvunget til at tage med. Han valgte selv at sige, at det ville han gerne. Men da dagen så kom, så gad han ikke alligevel. Det skuffer mig han aflyser gang på gang.