Gør EU stærkt

Vi har i dag en glimrende union, som vi gerne skal gøre bedre.
EU skal være rigere, end det er i dag.
Vi have bragt østlandene ud af deres fattigdom.
Det gør vi bedst ved at udnytte lokalområdernes(f.eks Danmark, Polen) fortagsomhed og kreativitet. Dette medfører imidlertid at landene skal have lov til at høste gevindsterne ved denne fortagsomhed og kreativitet. De skal også have frihed til at udøve denne kreativetet og fortagsomhed.
Imidlertid tager traktaten slet ikke højde for dette. Man kunne godt give et land retten til at begrænse indvandring, hvis det skader det, de prøver at bygge op. Hvis det ødelægger de sociale forhold for de oprindelige indbyggere mm. Man kunne også give dem ret til investere i udvikling af diverse teknologier/brancher, som fejlagtigt idag bliver betegnet konkurrenceforvridende.
Sådanne rettigheder har lokalområderne ikke idag til stor skade for EU. Vores vækst er lavere end USA's.
Vi har nu chancen for at sige til politikerne, lav det der om. Derfor stemmer jeg nej. Det er ikke et spørgsmål om ind eller ud af EU, men et spørgsmål om hvilket EU, vi skal have.

Det lyder for mig som om at hvis traktaten ikke lige pt lever op til alles behov, så kan vi ligeså godt skrotte den.
Men er det i grunden ikke mere fornuftigt at starte et eller andet sted og så med tiden gøre det bedre.
Min frygt omkring et nej til traktaten går i højere grad på et fuldstændigt handlingslammet EU pågrund af et hav af nye lande, som lige er kommet med i EU-klubben og så kan vi godt glemme al snak om fortagesomhed og kreativitet. Hvis vi fortsætter som hidtil så er der ingen tvivl om at det går op i hat og briller og i sidste ende vil "nejet" understøtte en bureaukratisk sejr fremfor en folkelig sejr.

er EU ikke idag handlingslammet pga. udvidelsen. Der kan sagtens tages beslutninger med 25 medlemslande under de nuværende regler.
Jeg stemmer nej, fordi der ikke lægges vægt på de sociale værdier vi har opbygget i Europa. Nogle vil argumentere at disse er opbygget i samspil med EU, netop derfor bør de markeres med tydelighed. Det er ikke et nej til selve EU som der skrives i foregående indlæg, men et nej til den udvikling der ligges op til.

Hvad er handlinglamelse?
Er det det, når EU ikke træffer nogen beslutninger hurtigt nok efter diverse politikers ønsker?
Mao kan disse ikke få deres vilje, så skal vi andre indrette EU for dem, så deres beslutninger kan jabbes igennem. For det første sprøjter det ud med direktiver og regler i forvejen, og de fleste politikere har intet overblik, hvad der sker for slet ikke at tale om befolkningen.
For det andet mener jeg, at det vigtigeste er, at der bliver truffet fornuftige beslutninger, og så må det tage den tid det tager.
Når der er noget, man er uenig om, så er det bedre at give frihed til regionerne, så de enkelte regioner kan finde deres egen vej/løsning på et givent problem.
Nå, men det kunne være fristende bare at stemme på det modsatte af, hvad modstanderne stemmer på, men så skulle jeg jo kritikløst stemme ja, til enhver traktet der kommer fra EU. Det uanset om det er Fogh eller Nyrop, der har været med til at lave den. Ja selv hvis Enhedslisten havde været arkitekt på den, så skulle jeg stemme ja. Den køber jeg ikke. Der er mange ting, der virker i EU nu, og jeg har ikke meget lyst til at røre noget, der virker. At der så også er problemer i forskellige lande (f.eks arbejdsløshed) er ikke EU's skyld.

"Men er det i grunden ikke mere fornuftigt at starte et eller andet sted og så med tiden gøre det bedre."
Jo men det er også, det vi gør.
Vi har startet et sted for lang tid siden, og nu er jeg ved at gøre den bedre/korigere kursen ved at stemme nej.
Men du mener måske, at man kun gør unionen bedre ved at stemme ja til alle traktater, der kommer fra EU?

"Men du mener måske, at man kun gør unionen bedre ved at stemme ja til alle traktater, der kommer fra EU?"

Min verden ser ikke så såre enkel ud. Det vi hidtil har stemt om, alt fra indre marked til euro´en er alle resultatet af en langvarig og kompliceret politisk proces. Det samme med forfatningen. Som indrømmet langt fra er perfekt. Men den understøtter nogle problematikker, som vi er nød til at forholde os til. EU kan ikke køre som det kører nu med så mange nye lande, fordi det skaber en ubalance i systemet.
De fleste glemmer at EU, som organisation og forening er en utrolig sårbar størrelse. I Danmark har vi en lidt naiv tilgang til den europæiske udvikling. Vi både distancerer os fra de historiske kendsgerninger (1. og 2. Verdenskrig, fordi vi reelt gik fri af de store blodsudgydelser i det 20´ende århundrede) og de aktører som har en interesse i at det går galt med den europæiske integration. Vi ser udelukkende en mastodont og et magtorgan i EU, istedet for et konstruktivt samarbejde, som langt hen ad vejen er til vores fordel, både i en historisk, politisk og økonomisk kontekst.
Det har alle dage været nemmere at bryde ned end at bygge op og det tror jeg at mange glemmer. De fleste er overbevist om at EU eksisterer i mange, mange år endnu, men de historiske fakta siger noget andet. Vi kan meget nemmere end vi tror forfalde til en fortidig europæisk magtstruktur og er vi i sidste ende interesseret i det?

Det er den enkelte borger, der er vigtigst, ikke EU.
Jeg ser ikke nogen stor nedrivning ved et nej. Jo, politikerne vil selvfølgelig råbe krise. Det skal de jo gøre.
Der vil gå 5-10år, så får vi en ny traktat. Mit største problem er, at jeg frygter, at politikerne ikke kan fortolke nejet.

Som om nej´et overhovedet kan fortolkes, nogle stemmer nej fordi der er for lidt traktat, nogle stemmer nej fordi der i det hele taget er en traktat, andre fordi de hader EU og sådan kunne jeg blive ved...

Det er blændende klart, at du INTET ved.
Med venlig hilsen
Jens Nielsen

Laden som han ved noget og med sin tro har han
sågar ammestue-visioner, som vi andre knap begriber er viden...trods af afstanden er lysår.

HER LIDT MED KENDSGERNINGER
HER INGEN LETKØBTE UNGDOMSFANTASIER
DER SKAL IKKE STEMMES OM UNGDOMSFATASIER
EU-projektet inklusive køreplanerne er irreversible
Allerede køreplanen lagt for en EU-traktats endelige vedtagelse strider imod den danske grundlovs paragraf §56, der byder politikerne at beslutte alene efter deres overbevisning. Hvis de ikke beslutter efter deres overvisning, hvad beslutter de så efter?
EU-grundlovens køreplan blev endeligt vedtaget december 2000 som en politisk bindende erklæring til endelig vedtagelse i EU i sommeren 2004, jf charterets (=grundlov) §51-54. Det betyder at de nationale, ansvarlige regeringspolitikere og Folketinget i praksis er bundet af erklæringen og fra da af skal arbejde på at plane vejen for den nye traktat herunder forsøge systematisk at fjerne alt i den nationale lovgivning, der kunne stille sig hindrende i vejen og ikke ændre i de nationale lovsæt mod traktaten, indtil den endelige vedtagelse. Dette strider mod den danske grundlovs §56 som anført ovenfor.
Det er ikke noget nyt, men det har selvfølgelig ikke været omtalt noget særligt. I 1995 gik Bernard Connolly, en senior embedsmand, på orlov fra sit job som leder af Europa Kommissionens afdeling for monetære anliggender for at skrive en kontroversiel bog. Den var et produkt af hans arbejdsfrihed. 'Europas Rådne Hjerte' ('The Rotten Heart Of Europe') var titlen på bogen, et enkelt citat:
"Helt fra starten argumenterede Jean Monnet kraftfuldt og præcist i forberedelsesperioden før 1956-traktaten for at overføre magt direkte til en gradvis enhedsopbygning og samling af den funktionelle bureaukratiske elite på tværs af Europa, så der skabtes et kraftfelt, hvori en union i fuld skala ikke kunne stoppes. Overførelsen af magt skulle begynde med relativt ikke-kontroversielle økonomiske funktioner og stålfremstillingen, for at minimere bekymringerne for, at den nationale suverænitet blev brudt ned. Man skulle sikre sig, at den funktionelle overførelse af magt blev irreversible (ikke kunne tilbageføres), et forhold garanteret af traktat-doktrinen acquis communautaire, der sikrer at al magt overført til (de europæiske) samfundsinstitutioner bliver gjort til permanent europæisk lov og så samtidig, at de tages ud af de nationale lovsæt i medlemslandene." Jean Monnet's lidt besynderlige baggrund kan du se på: http://www.lilliput-information.com/mon.html
Et par eksempler fra den europæiske grundlov:
Artikel 10, Unionens Lov.
Den siger: "Grundloven og loven skabt af unionens institutioner i deres udøvende kompetencer og overdraget til den, skal have forrang over lov i medlemslandene.”
Det betyder, at hvis vi underskriver og ratificerer (bl.a med et JA ved folkeafstemning) traktaten med den europæiske grundlov, vil alle love fremover komme fra Brussels.
Artikel 40, Den Generelle Sikkerheds- og Forsvarspolitik.
Det vil fremover være en gruppe ikke-valgte bureaukrater fra Brussels, der styrer den, for artikel 40, section 3 siger: ”Medlemsstater skal stille civile og militære styrker til rådighed for unionen til udførel-sen af en fælles sikkerheds- og forsvars- politik”; hvem tropper skal sværge troskabsed til i fremtiden får stå hen.
Det er muligt, at dette blot er et udkast, men erfaringen med disse traktater viser, at det meste går igennem, og vores embedsmænd blot er værktøjer.
Det er udpræget tilrådeligt at anskaffe en kopi af traktaten og at læse den. Den Europæiske Kommissions kontor i dit land må sende dig et eksemplar. Internettets muligheder er desværre meget præget af EU's udlægninger og PDF-filer. Er det ikke muligt, kan du få den i England: Skaf en kopi ved at skrive til: The European Commission, 8 Storeys Gate, London SW1P 3AT.
The ISBN is ISBN92-78-401-4.
Danskerne skal formentlig folkeafstemme om EU-charteret i 2004 eller 2005, danskerne skulle ikke folkeafstemme om bl.a. EU-charterets køreplan blev lagt på Nice-mødet ultimo 2002. Skønt Danmark havde et retligt forbehold, sagde Folketinget Ja til rammerne om f.eks. en fælles asylpolitik i charterets artikel 18 og 19. Her er virkelig tale om suverænitetsafgivelse, der vil noget. Bemærk, at flygtninge eller asylanter kan hvis/når charteret bliver vedtaget som traktat i 2004, få en ret overfor EU og den danske stat, og denne ret skal vi som danskere være pligtige til at respektere. Det har fremmede aldrig tidligere haft i Danmark. Det har vist heller ikke været set andre steder i Europa tidligere.
Dansk udlændingelov plus mere adgang og ret indstøbes i EU-charteret:
Med den famøse 1983-udlændingelov blev de facto-flygtninge opfundet (lovens §7, stk. 2), og lovens virkefelt udvidet til at være gældende for hele kloden, samtidig med at der blev indført omvendt bevisbyrde for at kunne afvise ansøgerens adkomstret og samtidig blev der givet dansk ret til frit ophold, medens sagerne behandledes. Der var ingen konvention, der pålagde os at lave en sådan regel. Og havde der været, kunne den have været opsagt efter 6 måneder.
Derudover blev retten til asyl gjort til en menneskeret efter ansøgning, selv for folk, der ikke var flygtninge efter Geneve-konven- tionen, og fra da af forpligtede den danske stat sig altså til at skulle kunne tilbagevise ”at tilbagevenden til hjemlandet gav risiko for dødsstraf eller tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling”, for at kunne afvise en flygtning. Det var i dette sidste den omvendte bevisbyrde lå. Det var ganske nyt og helt i strid med alle hidtidige retsprincipper, der tog udgangspunkt i nationalstaten, ikke i klodens kaos mere eller mindre behersket af andre.
Denne lovtekst i den danske udlændingelovs §7, stk. 2 svarer præcis til EU-charterets artikel 19.
I artikel 19 stk. 2 ”Ingen må udsendes, udvises eller udleveres til en stat, hvor der er en alvorlig risiko for at blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling”.
I charteret sidste artikel (§54) står faktisk, at charteret er gældende til evig tid.
Så med EU-charteret står indvandringen fast til evig tid…eller tusinde år, afhængig af Rigets levetid.
Og bemærk, de facto-begrebet kunne allerede have været fjernet af et flertal i Folketinget, men efter EU-grundloven er vedtaget, og begrebet er indstødt heri, kan det ikke fjernes, uanset hvad vælgerne eller danske politikere måtte mene. Den danske Integra- tionsminister Bertel Haarder har i formandskabshalvåret 2002 bidraget til udvidelse af begrebet flygtning under Danmarks formandsskab den 6. december 2002. Man havde forskellige definitioner i de enkelte lande, så derfor udvidede Haarder Geneve-konventionens flygtningebegreb til brug i charteret, så flere grunde end tidligere (i den dan-ske udlændingelov) kan findes anerkendelsesværdige til at give ret til asyl. I et EU-land.
Nu forstår man måske bedre, hvorfor f.eks. det danske de-facto-begreb ikke blev ophævet ved afta-len mellem Dansk Folkeparti og Regeringen (i flertal) af den 1. juli 2002.
Det var faktisk den tidligere danske indenrigsminister Thorkild Simonsen, der på et EU-møde i Finland i 1999 på initiativ af de radikale og Socialdemokratiet, fik introduceret de-facto-begrebet for de andre EU-lande, der ikke kendte til det. Nu er det så blevet indføjet i den evigt gældende grundlov EU skal køre videre med.
Chartrets artikel 21: Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion, tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formue-forhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt. Og i stk.2 præciseres, at enhver øvrig forskelsbehandling er forbudt.
Teksten er lodret i strid med den danske grundlovs §4, hvorefter vi har religionsfrihed, men ikke religionslighed. Det er også i strid med §68 at føre artikel 21’s retskrav ud i livet for skatteborgernes regning. Denne ”almene interesse, der er anerkendt af unionen”, fremgår af den positive indstilling til indvandring, som de pågældende regeringschefer havde besluttet sig for, herunder Nyrup, og som var baggrunden for at udvide retten til familiesammenføring ved et forslag til direktiv, som Danmark som følge af det retlige forbehold står udenfor lidt endnu.
Med chartret lægger EU-landene sig fast på formen for fremtidig indvandring til EU-lande til som minimum at bestå af asylsøgende og deres familier. Sådant er helt nyt.
Hvor konventioner er aftaler, der efter deres indhold kan opsiges med passende varsel, ses der ingen juridisk mulighed for at opsige chartrets tekst andet end ved en mellemstatslig godkendelse fra de andre EU-lande. Også dette er nyt, ligesom de som noget nyt med vægt kan vælge at gøre brug af Amsterdam-traktatens artikel 6 og 7īs fremtidige indhold, for at efterleve og effektuere EU-regelsættet.
Artikel 6 og 7 i Amsterdam-traktaten drejer om den Europæiske Unions Corpus Juris:
Amsterdam-traktatens princip: Al magt til den Europæiske Domstol:
Sektion 35.2 Ingen begrænsninger overhovedet fra nu af og i al fremtid skal kunne lægges på jurisdiktionen (det juridisk virkefelt) som Europa Domstolen dækker. Dette vil gøre det muligt for den styrende elite i EU at under-trykke al modstand med "lovlige" midler samtidig med at ansvaret bag magtudøvelsen ikke kan ses.
Dette har Europa haft før, og jeg forstiller mig, at de fleste normale mennesker ikke ønsker sig dette gentaget!
Der opstår et specielt folkeretligt problem ved chartret, som reelt ses at være en helt ny konstruktion inden for folkeretten, hvis rækkevidde er tvivlsom: Udover - som nævnt - at indrømme rettigheder for aftaleparternes, dvs. EU-landenes statsborgere, indrømmer chartret også grundrettigheder til tredjelandes statsborgere. Dette er en form for afgivelse af tredjemands-løfte over for andre nationers borgere. Dette er en udstedelse af retsgarantier til en uvis kreds af mennesker udenfor EU-landenes jurisdiktion. Vil sådanne garantier overhovedet kunne udstedes og/eller senere kunne ophæves mellemstatsligt? Så snart chartret er vedtaget som traktat, vil enhver tilrejsende fra tredjelande have retskrav på at få dette spørgsmål prøvet.
EU vil med rette engang i en ikke så fjern fremtid, når stabiliteten i Europa er ved at være væk, blive beskyldt for at ændre karakter fra et grænseløst EU udadtil til et Fort Europa, selvom ingen af delene p.t. er tilfældet. Det er ærgerligt, at EU på denne måde gør sig sårbar. Ethvert EU-land var i sin gode ret til at sige fra.
Jens Nielsen

men du ved intet om at debatere eller at overbevise andre mennesker.

men hvad har det med det debaterede emne at gøre.
Dit indlæg passer godt i en særlig tråd.

Jeg skal ikke over bevise.
Jeg skal bevise, kammerat