gratis tlf-rådgivning mv.

Hej!
For en uge siden kom jeg hjem fra en ferie sydpå. Jeg er normalt en meget genert person, men dernede oplevede jeg endelig at jeg kunne snakke med vildt fremmede personer, og endda på engelsk!
Jeg snakkede også med fyre som jeg ellers har så svært ved. Men en løj en masse for mig, og selvom en af de andre virkede så sød og sagde at jeg ikke måtte glemme ham osv. tvivler jeg nu på at jeg hører fra ham igen, selvom jeg gav både mail adresse og telefon nummer og jeg fik hans. Det samme gamle problem ik... Han virkede ellers reel. Stille og rolig og uden de store score-ord. Men man ved aldrig. Har nok været temmelig naiv, og nu sidder jeg i den gamle trumme-rum.

Føler mig svigtet, tom, ensom og forladt- har problemer med min far som ydmyger mig gang på gang, uden at jeg få støtte fra resten af familien, selvom de ved han er sådan. Vennerne har så travlt med alverdens sager.
Jeg følte mig så glad over at jeg endelig havde modet til at snakke med det andet køn, og jeg har godt nok fra starten af været i tvivl om hvor seriøse de var dernede, men nu føler jeg mig brugt og udnyttet og som om jeg ikke er noget værd, kun til at bruge som "en i rækken-pige". Hvordan kan folk få sig selv til at gøre sådan? Min familie er så konfliktsky og selvoptagede, har kun en veninde jeg føler jeg kan snakke med, men det får mig alligevel ikke til at føle mig gladere...
Så - jeg så for en måneds tid siden så jeg, at der skulle være gratis telefon-rådgivning hvis man for eksempel føler sig ensom osv.
Kan nogen her huske det nummer?? Vist nok noget med 25-25-25 til sidst?
Mange hilsener fra en trist og ensom sjæl.

ved du hvorfor du havde nemt ved det?
det ved jeg.
du tænker hele tiden på hvad de tænker om dig, det var du ligeglad med dernede fordi du vidste du ikke så dem igen.
du skal lære at være ligeglad med hvad andre tænker om dig, det lærer du ved at gå ud og snakke med folk

Jeg var selv genert i mine yngre dage, og havde svært ved at gå hen og snakke med "fremmede", især piger.
Så jeg kender godt din situation.
Sørgeligt med din far og din familie der ikke bakker op. Det gør det ikke ligefrem nemmere for dig.
Jeg ved der er noget der hedder Nikolai Tjenesten og dem kan du evt. søge efter på google.

http://www.psykiatrifonden.dk/Telefon/Telefoninfo.html
Hej med dig,
Du er ikke den eneste, der er blevet ydmyget af
din far. Hvorfor tror du at Kronprins Frederik
på hans 18 års fødselsdag, sagde følgende i talen
til sin far; Den man elsker, tugter man.

Hej igen!
Jeg er glad for den respons jeg har fået. Ja, der er skrevet kloge svar, jeg kan se den med Frederik. Jo, man er aldrig helt alene, og det med at tale med andre kan passende puttes ind i følgende sætning "Ensomhed bekæmper man bedst i fællesskab", hvortil jeg så lige må tilføje: Man skal "bare" finde et fællesskab...
Ydermere tror jeg nok, jeg havde nogle andre grunde til lige at være så modig - jeg havde faktisk i min, ja, naivitet, håbet at høre fra den ene. Ikke fordi jeg egentlig er forelsket i ham, men han virkede som en rar person, og jeg er ikke god til at sige farvel til folk jeg har lært at kende, og jeg bryder mig ikke om tanken om, at jeg er blevet narret på den måde med at han sagde at jeg ikke måtte glemme ham og at vi da ksulle skrive sammen osv. Så selvom jeg ikke ser dem igen, har jeg alligevel en dårlig smag i munden. Håbede han kunne blive min første drenge-ven, hvor åndssvagt den måske end lyder...

det er en ven af det andet køn du er ude efter er du velkommen til at skrive til mig.