Gid der var mange som ham
"PÅ FLØJEN" af Hans Mørup. Historisk Samfund for Sønderjylland, 2000. (Erindringer ca. 1929-45).
Jeg tog bogen fra bibliotekshylden, fordi omslaget signalerede modstandsbevægelse i 40'erne. Vidste intet om forfatteren på forhånd - men det er jeg unægtelig glad for, at jeg gør nu.
Hans Mørup blev født 25/3 1913 i Sønderborg, altså for 100 år siden i mandags. Hvad der kan glæde mig er, at trods et barsk ophold i koncentrationslejren Neuengamme sept. 1944 - maj 1945, nåede den stærke sønderjyde at blive 95 år.
Og sønderjyde var han - vist med stort S. Det er i egnen omkring Sønderborg og Aabenraa hans ungdomsliv udspiller sig. Erindringerne begynder nemlig med, at Mørup begynder 1/9 1929 i Magasin du Nord som manufakturlærling. Bortset fra, at det er herretøj han beskæftiger sig med, kunne jeg med et smil konstatere, at her er kollegaen til tv-serien "Matador"s "Arnold", hvis handling begynder samme år.
Sjovt at læse om tidens mode og om, hvordan lærlingens liv var (arbejdstiden: i vinterhalvåret lukker forretningen kl. 18, men så skal der ryddes op. Derefter handelsskole 19-21. Hans Mørup? Jamen han går da til gymnastik de to af ugens aftener 21.30-22.30. Han har nok sovet godt 🙂
Skulle man nu som læser have tænkt den tanke, at unge Mørup måske blev grebet af socialistiske tanker for at få indført dagskole for lærlinge osv, bliver man hurtigt revet ud af vildfarelsen. Det mørupske hjem er national-konservativt, og det bliver Hans i den grad også.
Hele denne dansk-nationale holdning (også præget af, at han bor nær grænsen med et tysk mindretal, "hjemmetyskerne") gennemsyrer alt, hvad han foretager sig. Han er med i Konservativ Ungdoms lokale ledelse, på et tidspunkt (1932-36) hvor denne har voldsom fremgang. Senere bryder Mørups afdeling, kaldet "Aabenraa-kredsen" ud og fortsætter som en selvstændig konservativ ungdomsgruppe. Nogle af medlemmerne, herunder Hans Mørup, går ind i det nye Dansk Samling i 1939 og hjælper til ved dets valgkampe.
I 1934-35 er han indkaldt til Den kgl. danske Livgarde, hvilket har været hans drengedrøm. Skønt tilbud om det, vil han imidlertid ikke være officer "i det vagtværn, som den nye forsvarslov har reduceret den danske hær til." Tag den radikalere! 😕
Der er tusind ting, jeg kunne nævne, som gav mig en stor oplevelse ved læsningen. Han skriver så levende om dette liv, disse unges aktive liv på politiske møder, sommerlejre, lange cykelture, hans indtryk af politiske ledere (ikke mindst Christmas Møller, der skuffer ham), det nazistiske parti osv.
Med Hans Mørups indstilling til det hele, må han blive en af de sønderjyske modstandsledere. De starter som så mange med at lave terrænsports-grupper og kommer efterhånden også til at leve et farligt liv. Flere af dem har kendt hinanden op gennem 30'erne, stoler på hinanden. Og Mørup mister også nære venner i denne kamp. Selv bliver han taget i sept. 1944 og ført til den barske lejr Neuengamme i Tyskland. Kommer hjem med de hvide busser flg. forår. Mærket for livet, men absolut ikke knækket.
Men altså en fantastisk beretning. Til den hører også kærligheden til Ruth, som han bliver gift med i nov. 1942, og som derfor må vente i angst i krigens 8 mdr. Overlevede han? Ja, det gjorde han.
Og jeg er vel nok glad for, at han skrev disse erindringer - og for at de blev udgivet. Hvor er der dog megen inspiration at hente!
Selve den livsindstilling, den naturlige følen sig som del af danskheden er blevet for sjælden - eller ikke det selvfølgelige, den burde være.
Jeg er dog glad for at kunne fastslå, at den lever. Det må også have glædet en hamrende stærk stridsmand som Hans Mørup. En mand jeg er kommet til simpelthen at beundre.
Anbefales meget ihærdigt! 😉
Jeg tog bogen fra bibliotekshylden, fordi omslaget signalerede modstandsbevægelse i 40'erne. Vidste intet om forfatteren på forhånd - men det er jeg unægtelig glad for, at jeg gør nu.
Hans Mørup blev født 25/3 1913 i Sønderborg, altså for 100 år siden i mandags. Hvad der kan glæde mig er, at trods et barsk ophold i koncentrationslejren Neuengamme sept. 1944 - maj 1945, nåede den stærke sønderjyde at blive 95 år.
Og sønderjyde var han - vist med stort S. Det er i egnen omkring Sønderborg og Aabenraa hans ungdomsliv udspiller sig. Erindringerne begynder nemlig med, at Mørup begynder 1/9 1929 i Magasin du Nord som manufakturlærling. Bortset fra, at det er herretøj han beskæftiger sig med, kunne jeg med et smil konstatere, at her er kollegaen til tv-serien "Matador"s "Arnold", hvis handling begynder samme år.
Sjovt at læse om tidens mode og om, hvordan lærlingens liv var (arbejdstiden: i vinterhalvåret lukker forretningen kl. 18, men så skal der ryddes op. Derefter handelsskole 19-21. Hans Mørup? Jamen han går da til gymnastik de to af ugens aftener 21.30-22.30. Han har nok sovet godt 🙂
Skulle man nu som læser have tænkt den tanke, at unge Mørup måske blev grebet af socialistiske tanker for at få indført dagskole for lærlinge osv, bliver man hurtigt revet ud af vildfarelsen. Det mørupske hjem er national-konservativt, og det bliver Hans i den grad også.
Hele denne dansk-nationale holdning (også præget af, at han bor nær grænsen med et tysk mindretal, "hjemmetyskerne") gennemsyrer alt, hvad han foretager sig. Han er med i Konservativ Ungdoms lokale ledelse, på et tidspunkt (1932-36) hvor denne har voldsom fremgang. Senere bryder Mørups afdeling, kaldet "Aabenraa-kredsen" ud og fortsætter som en selvstændig konservativ ungdomsgruppe. Nogle af medlemmerne, herunder Hans Mørup, går ind i det nye Dansk Samling i 1939 og hjælper til ved dets valgkampe.
I 1934-35 er han indkaldt til Den kgl. danske Livgarde, hvilket har været hans drengedrøm. Skønt tilbud om det, vil han imidlertid ikke være officer "i det vagtværn, som den nye forsvarslov har reduceret den danske hær til." Tag den radikalere! 😕
Der er tusind ting, jeg kunne nævne, som gav mig en stor oplevelse ved læsningen. Han skriver så levende om dette liv, disse unges aktive liv på politiske møder, sommerlejre, lange cykelture, hans indtryk af politiske ledere (ikke mindst Christmas Møller, der skuffer ham), det nazistiske parti osv.
Med Hans Mørups indstilling til det hele, må han blive en af de sønderjyske modstandsledere. De starter som så mange med at lave terrænsports-grupper og kommer efterhånden også til at leve et farligt liv. Flere af dem har kendt hinanden op gennem 30'erne, stoler på hinanden. Og Mørup mister også nære venner i denne kamp. Selv bliver han taget i sept. 1944 og ført til den barske lejr Neuengamme i Tyskland. Kommer hjem med de hvide busser flg. forår. Mærket for livet, men absolut ikke knækket.
Men altså en fantastisk beretning. Til den hører også kærligheden til Ruth, som han bliver gift med i nov. 1942, og som derfor må vente i angst i krigens 8 mdr. Overlevede han? Ja, det gjorde han.
Og jeg er vel nok glad for, at han skrev disse erindringer - og for at de blev udgivet. Hvor er der dog megen inspiration at hente!
Selve den livsindstilling, den naturlige følen sig som del af danskheden er blevet for sjælden - eller ikke det selvfølgelige, den burde være.
Jeg er dog glad for at kunne fastslå, at den lever. Det må også have glædet en hamrende stærk stridsmand som Hans Mørup. En mand jeg er kommet til simpelthen at beundre.
Anbefales meget ihærdigt! 😉