føler mig splittet

for at være helt ærlig, så ved jeg ikke 100% hvad en psykoterapeut er? jeg håber det er noget i stil med en psykolog, for jeg har virkelig brug for hjælp..
jeg har det ikke så godt lige for tiden.. jeg er træt af alt, synes bare det kan være lige meget, jeg har det dårligt med mig selv, jeg bliver ofte overvældet af en tomheds følelse og har ofte lyst til bare at være alene.. men når jeg bare vil være alene, lader mine venner mig aldrig. de kan blive sure og sige ting som "så bare vær' sur da" eller "hvad fanden har jeg nu gjordt? Du er fandme altid sådan". nogle af dem begynder bare bevidst at irritere mig, selvom jeg siger stop og siger jeg bare vil være lidt alene, lader de mig aldrig.
specielt én ven bliver jeg hurtig sur på. han har egentlig ikke gjordt noget og jeg holder skide meget af ham, men lige pludselig kan det bare klikke helt for mig. Jeg ved virkelig ikke hvorfor det er sådan. Han tilgiver mig altid for det, men jeg er ikke sikker på at det vil blive ved sådan.. Der er sket mange ting i mit liv, som har påvirket til jeg har det, som jeg har det nu..
Jeg føler mig splittet i to personer.. "Den ene" mangler en og fortælle alt det her til, men "den anden" nægter det, fordi jeg ikke stoler på nogen, og hver gang jeg har åbnet mig for nogen, er det blevet fortalt videre. "Den ene" vil gerne have nære venner, som man kan føle sig tryg ved, men "den anden" vil kun have sig selv, fordi den er træt af at blive såret og vælger derfor at "skubbe" folk væk, når de kommer for tæt på. "Den ene" vil gerne være sammen med andre og glemme alt det andet, men "den anden" ønsker kun være selv og tænke. "den ene" gider ikke hjælpe andre konstant mere, fordi det tager på mig og jeg glemmer mig selv, men "den anden" er ligeglad med sig selv og hjælper andre. "den ene" ønsker at stoppe med at cutte og ved det er dumt, men "den anden" er træt af at prøve og vil bare lære at leve med det. "den ene" vil gerne finde kærligheden, men "den anden" tror ikke på det og har det bedst med kun sig selv. "den ene" har brug for hjæp, men "den anden" føler at jeg kan klare mig selv... desværre er det "den anden" som styrer mit liv.. jeg føler ikke rigtigt det er tilstækkeligt at få hjælp af folk fra nettet, men jeg kan ikke åbne mig for mine venner og stoler heller ikke rigtigt på dem.. har før været lige ved at søge hjælp ved en ven, men ombestemte mig lige efter.. jeg tog mig så sammen, til at skrive til ham igen igår, men han virkede så ligeglad? her er helt præcist hvad vi skrev:
mig: har du tid et øjeblik?
ham: ja?
mig: du skal bare sige til, hvis du ikke gider høre på alt mit lort. ved ikke hvorfor jeg siger det her, stoler bare ikke rigtigt på nogen af pigerne mere.. og ja, jeg ved godt at jeg er en idiot, fordi jeg ikke kan klare mig selv..
ham: hvad er det da?
mig: er bare ved at være træt af det hele.. det virker alt sammen så lige gyldigt og uoverskueligt..
ham: hmm, hvad med i steder for at sidde og høre triste sange så høre glade sange? istedet for at sidde og tegne i frikvarterende og tegne, så kom ud og grin lidt med die venner og så bare åbne lidt mere op for folk og vær' mere med til at smile istedet for at være så hidsig?
mig: det er jo også det jeg har prøvet på de sidste par måneder! jeg har smilet næsten hver dag, bare for at i andre ikke skal have noget at bekymre jer om, men det kan jeg altså ikke mere! jeg ved godt, at det alt sammen er min egen skyld, fordi jeg aldrig kan være tilfreds med noget, jeg træffer åndssvage beslutninger, jeg hænger mig for meget i noget, som jeg bare burde komme over og fordi jeg skubber folk væk, når de kommer for tæt på..
ham: er der noget som gør dig glad?
mig: nææh
det er så her jeg bliver bange og føler mig dum, fordi jeg ikke bare klarer mig selv..
mig: lige meget, det er åndssvagt, jeg kan klare mig selv..
Nu ved jeg bare ikke hvad jeg skal gøre.. er totalt fortvivlet..

Hej KKK,
hvis du gerne vil vide nogete mere om psykoterapeuter, kan du goggle det. Den uddannelse jeg har taget hedder Organisk Psykoterapeut. God fornøjelse.
Hvorfor mon du har det dårligt?
Og hvorfor stoler du ikke på nogen?
Er det noget der pludseligt er kommet, eller er det blevet mere udtalt jo ældre du er blevet?
Det med dine 2 personer, tænker jeg er at dit system er i konflikt. Du vil gerne have nærhed, tale med nogen, men en anden del af dig siger: Uha nej det kan være farligt, jeg holder mig for mig selv.
Hvad mon har gjort at dine ene person prøver at passe på dig ved at du skal være alene? Er der noget ud over at det du har betroet er blevet fortalt videre, og er det nogen af dine nuværende venner der har fortalt noget du har betroet til dem, videre?
Har du gode erfaringer med venner, kærlighed etc? Har du flest gode eller dårlige erfaringer?
Hvorfor cutter du, hvad er det du ikke kan holde ud?
Din ven har fat i noget tænker jeg. Det er svært men vi kan faktisk et langt stykke hen af vejen kontrollere vores tanker. Har han ret i at du høre triste sange? Du skal ikke smile til dine venner fordi at de ikke skal bekymre sig, du skal smile fordi du synes at der er noget af smile af.
Kan godt høre at du har det svært, har du bedt om eller er du blevet tilbudt hjælp?
Håber at du kan bruge det til noget, og du er velkommen til at skrive tilbage.
Venlige hilsner fra Gitte.

hej Gitte.
Jeg kan ikke fortælle hvorfor jeg har det dårligt, for jeg ved det egentlig ikke selv.
Jeg har aldrig rigtigt kunne snakke med nogen, heller ikke da jeg var lille. Jeg har i det hele taget svært ved at stole på folk, fordi jeg er vant til at gå med tingene alene og derfor ikke er så vant til at lukke op over for andre.
Det med at den ene person gerne vil være alene, har nok noget af gøre med, at jeg ikke vil have for nære venner eller elske nogen, fordi jeg er bange for at blive såret. Jeg tror i det hele taget ikke rigtigt på kærlighed. Jeg elsker ikke nogen af dem jeg har nu. Jeg troede jeg elskede min far (som er død i sommerferien), men jeg savner ham ikke eller tænker på ham..
Jeg har stort set kun dårlige erfaringer med kærlighed, venner osv. Folk jeg holder af, har det med at dø, så jeg er bange for at elske nogen.
Jeg begyndte at cutte pga. dårligt selvværd og for meget ansvar.
nej, jeg vil ikke sige jeg hører mange triste sange, bare langsomme sange, da jeg er mere til sådan noget end det med vildt meget bas. Selvfølgelig er der et par triste imellem, men ikke sådan overdrevet.
Jeg går til psykolog, men jeg føler ikke hun hører efter og hun fordrejer mine ord over for alle andre. Jeg har spurgt på sygehuset, om jeg ikke kunne skifte, men fik bare af vide, at hun var den bedste..
-kkk.

Hej igen.
Dejligt at du skriver igen.
Hvordan var dit forhold til dine forældre da du var lille og hvordan er det til din mor idag?
Har du aldrig betroet dig til nogen? Bedsteforældre, klasselærer, pædagoger eller venners forældre?
Kan godt forstå det med ikke at få nogen for tæt på for så kan du blive såret. Men tænker du at det er en risiko du må løbe for at livet er godt, eller hvad tænker du livet handler om?
Hvad har du ansvar for? Du nævner at du cutter pga for meget ansvar.
Ok, så du mener ikke at den musik er med til at holde dit humør nede?
Hvorfor er du blevet henvist til psykologen og hvem er det hun fordrejer dine ord over for?
Kan du mærke hvad det er mere præcist du skal have hjælp til og hvordan du gerne vil have hjælpen?
Det var flere spørgsmål, glæder mig til at læse svarene.
Venlig hilsen GItte.

Hej.
Mit forhold til mine forældre har aldrig været specielt godt. Da jeg var mindre havde de svært ved at finde tid til mig pga. deres arbejde. Da min mor så senere fik et arbejde, hvor hun havde mere fritid, var jeg ikke længere interreseret i at bruge tid med hende, for det var ikke noget jeg kendte specielt meget til. For ca 2 år siden gik det op for mig, hvordan mine veninder havde det med deres mødre. Så blev min far ramt af kræft og jeg var ofte sur på min mor, fordi jeg ikke synes hun behandlede ham særlig godt. Hun havde det med at blive sur på ham uden grund og vendte alt til at det er synd for hende (det gør hun stadigvæk).
Jeg kan ikke lide min mor, da hun jo synes alt er så synd for hende og hun ikke rigtigt tænker på andre end hende selv. Jeg er også sur på hende, fordi jeg føler hun har givet mig for meget ansvar. Jeg laver mad næsten hverdag, ryder op efter min bror, handler ind, gør rent og da min far døde, fik hun mig til at ringe rundt til vores venner, for at fortælle det ca. en halv time efter. Jeg sagde at jeg ikke gad, men hun sagde jeg blev nød til det, fordi hun ikke selv kunne og min storebror ville heller ikke.
Jeg tænker ikke rigtigt så meget om hvad livet handler om.. Jo, at gøre det man er god til, men jeg er ikke rigtigt god til noget.. Jeg kan ikke rigtigt se meningen med livet.
Nej, jeg tror ikke musikken påvirker mit humør, for jeg har haft den musikstil lige siden jeg var lille og hører det også når jeg en gang imellem er glad.
Jeg går udelukket til psykolog, fordi jeg nægter at tale med min mor. Jeg ved, at hun bare vil vende det til at det er synd for hende. Jeg har før fået tilbuddet, da min far var syg og hun kom også hjemme ved os, for at snakke med ham. Hun fordrejer mine ord over for min mor. Nogen gange lyver hun også.. Jeg tror lidt det er fordi vi ikke rigtigt kommer videre og hun gerne vil have det lyder sådan..
Jeg ved ikke hvad jeg skal have hjælp til og jeg kan heller ikke se noget, som kunne gøre at jeg får det bedre.
-kkk.

Hej igen,
ud fra hvad du har skrevet kan jeg godt forstå at du synes at livet er svært.
Hvor gammel mon du er, kan ikke se at du har nævnt det nogen steder?
Jeg tænker at du er god til at tage dig af andre, det er det du beskriver at du gør, men det lyder ikke til at du er god til at tage dig af dig selv,altså mærke hvad du har brug for, lyst til, og dermed hvad du har brug for af hjælp.
Hjælper det at skrive herinde?
Føler du dig hørt og forstået?
Bliver du lidt lettere i humøret når du har skrevet til mig?
Er du ening hvis jeg skriver at livet handler om at have det godt?
Når du er glad, hvad er det så der har gjort det?
Er det godt for dig at gå hos en psykolog du ikke stoler på?
Det var igen mange spørgsmål.
Venlig hilsen Gitte.

Hej Gitte.
Jeg er 13 år, men bliver snart 14.
Det hjælper da lidt, men ikke det helt vilde. Jeg kan langsomt forstå mig selv bedre, men får ikke rigtigt løst noget.
Ja, jeg føler du forstår mig rigtigt godt og jeg er da også meget glad, for at du gider at tage dig tid, til at svare.
Nej ikke når jeg har skrevet, men når jeg får dit svar. På en måde føles det som om, at du kender mig bedre end mig selv. Nogle af de ting du skriver, kan jeg faktisk godt se passer, selvom jeg aldrig selv ville have tænkt over det.
Ja, jeg er fuldstændig enig. Det er netop derfor, at jeg ikke er god til at leve livet. Jeg føler ikke at jeg får nok ud af det, eller prøver ihærdigt nok på at forandre noget, men det virker bare ret uoverskueligt lige nu.
Jeg er aldrig direkte glad. Jeg er vant til at stille en glad facade op, men har nok glemt, hvordan man er rigtig glad. Det jeg vil definere som glad lige nu, er nok når jeg læser. Jeg er ikke direkte glad, men bare afslappet. Jeg kan være mig selv og slipper for at tænkte på alt muligt.
Nej det er det vel ikke, men de ville jo ikke give mig en anden. Jeg er forresten færdig ved hende nu.
Hilsen kkk

Hej KKK,
har siddet og læst vores mails igennem, og stoppede op ved at din far døde i sommerferien.
Du troede at du elskede ham men du savner ham ikke skriver du.
Du konkludere ud fra om du savner eller ikke savner din far, om du elskede eller ikke elskede ham.
Tænker på om det er måden at vide det på? Hvad var det der gjorde at du troede at du elskede ham da han levede?
Følelser kan du lukke ned for, så du ikke føler særlig meget, så måske har du lukket ned for savnet af din far og sorgen over hans død. Måske er det også derfor at du er trist i skolen. Hvordan lyder det?
Hvornår begyndte du at cutte og hvordan er det, at det hjælper på for meget ansvar og lavt selvværd?
Oveni alt det her, er du også teenager, det er i forvejen en svær tid, og når du så mister din far og ikke føler dig tæt på din mor, så står du meget alene tænker jeg. Hvordan er forholdet til din bror mon?
Det er et stort spørgsmål hvad meningen med livet er, særlig når ikke man kan finde hovede og hale i hvad man gerne vil ændre. Men kan du nævne 2 ting du gerne vil ændre og som du mener vil gøre dit liv lettere?
Det glæder mig at du kommer til at forstå dig selv bedre, og at du indimellem kan genkende dig selv i det jeg skriver.
Mange hilsner fra Gitte.