Følelser for min klaverlærer!

Hej hej alle sammen...
Ja jeg ved godt at jeg sikkert vil blive stemplet som ulækker eller noget med det her indlæg, but here it goes:
For ca. to år siden begyndte jeg at spille klaver, hvilket er blevet min største interesse.
Jeg fik en privatlærer som jeg spiller med en gang hver uge, og vi hygger os begge meget med det, og griner. Min faster arbejder sammen med ham i et advokatfirma, og hun fotæller at han hver gang de mødes spørger ind til mig, og om jeg får øvet og er glad for at spille, og at han glæder sig til at jeg kommer... Jeg har nu taget mig selv i at få den her forelskelsesfornemmelse i maven hver gang min faster nævner ham... Problemet er bare at jaaa... Han er 53 og jeg er 19!!!
Jeg tror overhovedet ikke at han føler noget for mig, andet end at vi hygger os med vores fælles interesse. Han har også hjulpet mig igennem en svær tid i mit liv, da der skete dødsfald i min familie. Han snakkede med mig og hjalp mig igennem sorgen...
Jeg er ikke ude efter ham som kæreste, men mere som en form for ven, fordi han har den her vidunderlige varme og beskyttende personlighed...
Han er den jeg føler jeg kan støtte mig til, og ja jeg holder virkelig af ham. De gange hvor han har rørt mine hænder fordi han skulle vise mig noget på klaveret har hjertet siddet helt oppe i halsen! Dog ønsker jeg ham ikke som kæreste, men på en måde bare som en jeg kan snakke med og blive holdt om at når jeg har brug for det! Måske fordi jeg aldrig rigtig har kunnet det med min egen far... Jeg holder virkelig af ham, og går og tæller dage hver gang vi skal mødes...
Er det virkelig unormalt at have de følelser for en mand som er SÅ meget ældre? Ved godt at det er rigtig, rigtig meget ældre, nok også derfor jeg ikke ser ham som kærestepotentiale...
Tror I at en mand i hans alder kan have sådanne følelser overfor en ung pige på 19?
Det skal lige siges at jeg er meget voksen og fornuftig af min alder, hvilket han også har pointeret overfor mig at han synes...
Sorry det laaange indlæg!

Årh kunne godt forrestille mig i dig. Hvorfor ikke bare blive ved på den måde? At have ham som lærer? Nej selvfølgelig kan man da få følelser for ældre mennesker.Det kan man ikke gøre for og personligt jeg synes ikke det er underligt. Er selv engang blevet total vild med en lærer som var omkring 50, men vi så ikke hinanden længere. Og jeg kunne ikke finde på noget, fordi jeg enten ville få meget dårlig samvittighed, ellers Var jeg måske ikke nok tiltrukket. Der var heller ikke tale om noget. han havde både kone og børn. Men jeg ville bare nyde de klaver timer med ham hvis jeg var dig:)Og måske udvikler det sig til kram engang imellem og hvem ved hvad du kan finde på. Men selvfølgelig skal hans måde at være på også være gengældt, ellers ville jeg råde dig til at lade være at prøve på noget.

mvh lene

Jeg var 22 da jeg forelskede mig i en mand på 47. Jeg syntes selv jeg var moden nok til ham. Så vi blev hemmeligt kærester. Men det hele endte dramatisk fordi han ikke kunne styre sin panikalder, og jeg fandt så ud af han ikke var moden nok til mig. Så nu har jeg en rigtig mand på 27 som er mere moden end ham der nu er 54.
Så jeg vil ikke påstå at alder har så meget med kærlighed at gøre.
Men med det sagt" er jeg glad for jeg har en mand der kun er 2 år yngre end mig, da jeg kan få en masse oplevelser med ham som ingen af os har prøvet før.
Derudover bliver jeg ikke enke som 50 årig.
Jeg kan godt se det kan virke dejligt trygt at have en mand der er så meget ældre end én selv. Og da jeg som 22 årig mødte denne 47 årige, startede det også med jeg bare ville have ham som en god ven der kunne give mig en masse varme og glive en slags krammebamse.
Jeg havde nemlig som dig, et distanceret forhold til min egen far.
Men det endte så med at denne 47 årige blev meget betaget af mig, og gjorde alt for at få mig i kanen. Jeg hoppede på alt hvad han sagde, samt alle hans løgne. Men det endte med han bare ville have ungt kød til at styrke sit ego.
Men det ser man sig blindt på når man bliver forelsket.
Men når jeg tænker tilbage, kan jeg se jeg faktisk ikke var forelsket i ham. Men jeg var forelsket i alle de smukke løgne han fortalte mig i en meget sårbar tid i mit liv.
Jeg vil så ikke dømme din klaverlære ud fra mine oplevelser med en ældre mand. Han er sikkert reel nok. Men det kan jeg ikke udtale mig om da jeg ikke kender manden.
Siger nok bare der skal mere end klavertimer til for at bedømme om han er god nok.
Og en gammel alder betyder ikke altid at man har styr på sit indre.
Der er bare mange ting du skal gøre dig opmærksom på, så du ikke bliver skuffet og såret.

bare spille den af på ham😃

Det sidste svar undlader jeg helt at kommentere, da jeg ikke kan se relevansen i det!
Men til jer to andre, ja jeg tror også bare at jeg vil nyde det til fulde og håbe på at vi kan blive ved med at holde kontakten, også selvom at vi måske stopper med at spille en dag... Jeg frygter bare at vi ikke gør, da vi begge har hvert vores liv hver for sig...
Men indtil da, så vil jeg nyde hans selvskab og nyde hans personlighed, og hvor tryg jeg føler mig når vi er sammen! Det er skønt at have en mand man føler sig tryg ved og ovenkøbet kan dele sine interesser med...
Jeg tror jeg vil bede ham spille en sang for mig næste gang, det er længe siden han har spillet kun for mig... Uuh glæder mig allerede😃 Tror jeg vil foreslå Kiss from a Rose, den hopper lige i maven hvert gang han spiller den [f]
Men tak for svarene!