Følelsen af magtesløshed er ulidelig....

Jeg har aldrig spurgt om råd før, men denne gang har jeg virkelig brug for at høre andres synspunkt. Og gerne kvinders synspunkt....
Min kæreste sagde for 10 dage siden, at hun havde vores forhold helt oppe i halsen og, at hun ikke havde de samme følelser for mig, som hun havde en gang. Jeg var meget chokeret i og med, at vi havde haft en pause for en måned siden hvor, at vi efter et par dages pause blev enige om at kæmpe for forholdet og vi gav hinanden løfte på, at vi ville komme til den anden, hvis bare der var det mindste. Men hun sagde intet i den måned, og så valgte hun altså at gøre det helt slut. Jeg følte, at min verden var ved at bryde sammen og anede ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg skrev et langt brev til hende, for at komme af med nogle af mine følelser. 4 dage efter bruddet sms'ede vi og jeg blev helt glad da hun skrev, at jeg blev nød til at give hende tid, da jeg så tænkte at der stadig var en chance. Men så blev det weekend og hun skulle i byen, jeg prøvede også selv at tage i byen, men det endte med at jeg hurtigt tog hjem igen. Om natten lagde jeg en besked på hendes telefonsvarer hvor, at jeg sagde, at jeg ikke kunne leve uden hende. Mandag på arbejdet blev det for meget for mig og jeg måtte tage hjem kl.12. Jeg lagde igen en besked på hendes telefonsvarer om hvor ulykkelig jeg var. Tirsdag var jeg så hjemme hos hende og der var hun helt kold og sagde, at det var endelig slut. Set i bakspejlet kan jeg godt se, at jeg skulle have ladet hende være, da hun nok følte, at jeg pressede hende. Men jeg var bange for, at hvis hun gik rundt alene så glemte hun alt om mig, og derfor blev jeg nød til at gøre opmærksom på mig selv.
Vi har været sammen i lidt over 1 ½ år. Hun er 28, har en datter på 6 år og jeg er 24. I starten var det selvfølgelig specielt at være "papfar", men som tiden er gået er jeg blevet mere "vant" til det, dog skal der ikke herske tvivl om, at jeg holder meget af hendes datter. Jeg har aldrig været den store legeonkel, da det har været svært når det ikke er ens eget barn, hvilket vi også har haft talt om. Desuden har jeg heller ikke været parat til at få mit eget. Men i og med hendes datter skal begynde i skole nu, så føler jeg en mulighed for at komme datteren endnu nærmere, da jeg nok mere er til at hjælpe med lektierne end at lege med barbiedukkerne.
Da min kæreste for et ½ år siden havde tanker om at vi skulle flytte sammen og evt. få børn, var jeg mere tilbageholdende og syntes at der skulle gå længere tid.
I dag føler jeg alle de ting som hun gjorde, og nu hun kan slet ikke overskue det. Da hun gjorde det endeligt slut var jeg helt nede på mine grædende knæ og be' om bare det mindste håb fordi, at jeg ved at hun er den rette og at jeg troede/tror på, at vi sammen kunne kæmpe for vores forhold, som vi har haft gjort tidligere. Men hun ville ikke give mig et håb, da det så udelukkende ville være for min skyld.
Jeg står nu i en situation, hvor jeg godt er klar over at jeg under ingen omstændigheder må kontakte, da det kun vil gøre hende endnu mere irriteret og forstærke hendes følelser om, at det er slut. Man siger "at tiden læger alle sår", men jeg kan ikke finde ud af om jeg skal vente 1 måneds tid og så kontakte hende for at høre hvordan hun har det eller om jeg skal prøve at komme videre med mit eget liv her og nu ??? Jeg er bange for, at jo længere tid der går uden at vi har nogen form for kontakt, desto mere glemmer hun mig. Hvor at jeg det sidste stykke tid vi var sammen, så alle de dejlige ting vi havde sammen, har hun kun kunne se alle de negative og derfor gør det mig endnu mere bange, hvis jeg ikke er der til at gøre opmærksom på mig selv.
Jeg ved godt, at vi ikke altid har haft det lige let sammen hvilket også er grunden til, at vi har haft 3 pauser tidligere, men alle gangene har den, som havde bedt om pausen, fundet ud af efter nogle dage, at vi skulle give det en chance. Men det ønsker hun ikke denne gang, Grundene til at vi har haft de pauser er, at den ene har brudt den andens tillid og personen har så følt sig dybt såret, og det er selvfølgelig svært at genskabe. Og det er måske disse tanker, som nu er blevet for meget for hende. Jeg er godt klar over at jeg har mine fejl, og dem prøver jeg også hele tiden at ændre på, men i hendes øjne gjorde jeg ikke nok, mens jeg i mine egne øjne gjorde mere end jeg nogensinde havde drømt.
Jeg tror inderligt på, at vi kan få det til at fungere, men hvordan får jeg vendt hendes følelser til at give det en chance ??? Og kan det overhovedet lade sig gøre ?? Jeg er godt klar over, at jeg ikke kan få hende til at elske mig højt, på nul komma fem. Men hvis bare jeg havde en mulighed, så ville det redde min verden.
Jeg har altid opfattet mig selv som en stærk person og i mine tidligere forhold har jeg altid, efter de var sluttet, haft følelsen af at det nok var for det bedste og ikke haft de store problemer med at komme videre. Men denne gang er det lige modsat, jeg ønsker kun at være sammen med hende og dele livet med hende og det kan jeg simpelthen ikke bare opgive, selvom jeg godt ved, at hun har gjort det slut. Jeg ved, at jeg følelsesmæssigt er langt ude lige nu, og er villig til at gøre hvad som helst for hende. Hvis bare jeg havde det mindste håb, så ved jeg, at jeg ville have det lettere, men det har jeg ikke og tanken om det er ulidelig.
Hjælp..........;o(

kære lars kan godt læse at det er svært for dig al det her.er også i et forhold som jeg har været i 3 år. har også haft det svært i mit forhold og har et par gange været ved at selv at slå op.men gjorde det ik da jeg var bange for hvad der sku ske bagefter.men hvad angår din ex.så må du se at komme vidre,ved godt det lyder hårdt men.så længe hun ikke har lyst til at være sammen med dig så er det bedst at lade hende være.for det at du kontakter hende gør det kun værrer.for hvis hun virkelig elsker og holder af dig så kommer hun tilbage.og det ik det værd at bruge sin tid på en der alligevil ikke gider være sammen med en.og hvad angår hendes 6 årige datter der er det også bedst at lade hende være for du risikere bare at hun bliver irriteret på dig.for hun føler jo sikkert bare at du bruger hendes datter til at komme i kontakt med hende.og det vil kun gøre at slet ik har lyst til at være sammen..hvis hun ik kommer tilbage så er hun slet det værd.der er så mange søde piger i verden som bare venter på at få fingre i sådan en sød fyr som dig.for det første så fjern de ting som minder om hende.på den måde.blivere det lettere at ligge tankerne om hende til side.specilt hvis du har tænkt dig at glemme hende.som jo nok er svært i starten.lad være med at vente på at hun kommer tilbage.det vil bare gøre dit liv til en evig venten og det er ik til at holde ud.og lad ik dette standse dit liv.brug noget tid pånogle venner.for det er ikke rart at være alene når man har det somdig.så får du også føelsen af at du ikke er alene.håber at nogle af mine råd har hjulpet dig.og hvis hunbare på en dag kan glemme dig ja så kan man jo kun sige at hun var ihvertefald ik var forelsket i dig og plus at at hun ik et det værd at blive ved med at kontakte.venlig hilsen mig:O) husk dem der er ensomme det dem der slet ik har nogen.

Hej Lars,
hvis du undrer dig over, at der ikke er flere svar til dig, så tror jeg det skyldes, at der slet ikke kan svares anderledes eller bedre end Tricia har gjort. Alle hendes råd er gode.
Derudover kan jeg tilføje, at det med, at man ikke kan undvære eller leve uden den anden kun kan og 'må' siges, når følelserne helt klart er gengældt. Er de ikke det, er det at sige sådan, det samme som at fjerne selv skyggen af chance for at få den anden tilbage! Så stort et ansvar kan man ikke lægge ensidigt på et andet menneske, det er ikke nogen kærlighedserklæring, det er afhængighed.
Gør dig fri og stærk! Hvis hun skal vælge dig tilbage, skal det være et frit valg! Hvis der er nogen som helst chance tilbage mellem jer to, så er det det, at du klart siger og demonstrerer, at du selv er en fri og stærk person, som ikke klæber. DET er faktisk det bedste bindemiddel i et forhold.
*pusser*

Hej lars
det du beskriver lyder for mig som om du ku være min x...
han var også helt vildt opsat på at få mig tilbage og lovede guld og grønne skove...
Det eneste han opnåede ved det var at han nu hænger mig langt ud af halsen, han skubbede mig længere og længere væk for hver gang han ringede...
Men du skal jo lige tænke på at i er to (tre) i det forhold, dvs. at det er to der har følelser, og hvis hun ikke føler hun elsker dig, så er det sådan hun føler, og det må du altså bare acceptere, selv om det selvfølgelig gør pisse ondt, men du kan ikke styre hvad hun føler, og desværre heller ikke hvad du selv føler, men du kan lære at acceptere og respektere det, og så komme videre, ikke i armene på en ny, men i armene på dig selv, finde dine egne værdier igen så du er klar til at erobre verden igen en dag....
Og lige en ting et forhold fuld af pauser holder aldrig!!! der er jo en grund til man holder pause igen og igen....

jeg føler med dig
da jeg var ked af at miste , gik jeg ud over en stor eng og følte hvordan jeg var ved at miste en dreng på 6 år jeg havde kendt i 5 trekvartår, jeg græd lige op i himlen- til gud og fortalte alle de ting jeg holdt af ham for , for jeg tænkte -gik hans mor med ham så var det forhåbentligt fordi hun endelig efter 6 år havde fået øje på sin søn og nu ville vise ham noget moderkærliged..........jeg godt vidste at det ikke ville ændre noget i hendes hjerte, det lukkede hun både overfor mig og gud og sin søn ,men det var mange år siden--han er det kærligste og mest dejlige varme menneske-han er ligetil, men han er også bange for at miste.tænk på det barn du mister det gør ondt på jer begge to selvom det ikke er dig der er far.når du har været der som far, børn glemmer aldig husk det, de elsker uden betingelser.
mht til din love , hun er kold og har lukket sit hjerte for smerten så hun koldt ot stolt kan gå fra dig, måske er hun såret og meget vred og ved ikke hvad hun skal gøre.
jo hun kan udskille dig, så slipper hun for at se på dig og selvfølgelig også på sig selv..men nissen flytter med og derfor siger jeg til dig, flygt ikke fra noget nissen flytter med, sørg , græd og sig til dig selv at du elsker hende og hvis hun vælger at blive væk, vent et liv på hende for hvis kærligheden imellem jer er og var stærk nok så vil du møde hende igen, indtil regnskabet er gjort helt op i ligevægt. matheny hold håbet højt

Hej Lars,
jeg ville bare onske dig held og lykke med kerligheden frem over.Jeg synes at du du skal glemme din exkereste fordi det er hun bare ikke verd,du skal nok finde en ny kereste der vil elske dig pa den samme made som du elsker hende.livet er ikke nemt nogen gange er der ting som gor ondt i livet men som vi skal kempe mod,men hvis vi kan se at tingende ikke bliver bedre ved at kempe mod problemerne,sa skal du bare komme videre i dit liv.......Jeg onsker virkeligt at du finder en pige der gor dig glad og lykkelig.
ps:der er nogen fejl i min tekst,det er fordi jeg lever i Portugal og her nede har vi ikke det samme alfabet.
M.V.H Sanne Pereira