6tilføjet af

Fødekæder i havet!

Hej alle,
i havet findes to fødekæder, nemlig græsnings - og nedbryderfødekæden.
Men hvad er deres betydning for økosystemet?
tilføjet af

Jo,

Som du sikkert ved, så starter græsningsfødekæden med de levende grønne planter, her planteplankton (alger) og tang, som græsses af diverse planteædere. Nedbryderfødekæden starter derimod med dødt organisk stof, som kan være døde planterester, rester af døde dyr eller ekskrementer, som synker gennem vandsøjlen mod bunden, hvor forskellige bunddyr æder det, og bakterier omsætter det til næringssalte, som kan indgå som plantegødning. Nedbryderkæden slutter kredsløbet, så at sige.
De to fødekædesystemer er forøvrigt flettet ind i hinanden til et fødenet.
tilføjet af

Tak, men....

altså nedbryderfødekæden nedbryder det detritus, som er faldet til bunds. Når de gør det, så bliver der frigivet Nitrat. Er det ikke rigtigt? (som planter så kan bruge, til at vokse sig store).
Men betydning har græsningsfødekæden så for økosystemet i havet? Altså hvilke postive ting er der, ligesom med nedbryderfødekæden?
På forhånd tusind mange gange tak.
tilføjet af

Ja.

Detritus er dødt organisk stof, som nedbrydes ved bunden. Enten ædes det af bunddyrene, altså muslinger, snegle, orme og små krebsdyr eller det "helt lille" detritus = opløst organisk stof nedbrydes af bakterier, der splitter detritussen helt ned i opløste uorganiske stoffer, som f.eks. nitrat og fosfat. Disse sidste er ganske rigtigt næringsstoffer for algerne.
Græsningsfødekæden: planteplankton (alger) -> dyreplankton (fx. vandlopper) -> fiskelarver -> små fisk - > store fisk -> havpattedyr eller mennesket. Betydning og positive ting? Tja, det ved jeg ikke rigtig. Bl.a. henter vi en del af vores føde dér, men ellers så forsyner græsningskæden jo nedbryderkæden med mad og omvendt. Det hele er jo et kredsløb, hvor en kæde eller et led ikke kan tages ud, uden at systemet bryder sammen eller i hvert fald forstyrres.
tilføjet af

Tak, ved du?

Mange tak for hjælpen, ved du om der er forskel på fotosyntesen på jorden og fotosyntesen i havet?
tilføjet af

Nej

Det er det samme. Ingen forskel overhovedet.
Nu må du selv til at finde ud af det ...
tilføjet af

Tak skal du have, men

det er godt nok ikke nemt at finde på nettet. Derfor valgte jeg, at skrive herinde, efter at have brugt det meste af dagen på at søge og søge og søge. Fik jeg sagt SØGE.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.