frastøder alt hjælp jeg får, hvad gør jeg?

tingene ender snart helt galt for miig.
jeg gør rigtig meget selvskade, og prøver at gøre alting surt for mig.
der skal gøre ondt, sådan føler jeg.
jeg skærer i mig selv, kommer til skade medvilje, og ja..
jeg er begyndt at ryge når jeg har det skidt.
og det er en dårlig vane.
og nu er jeg begyndt at sulte mig selv, jeg spiser højest 2 gange om dagen, og det skal være så lidt som muligt, drikker nogle gange ikke en hel dag,/ eller 2.
og det har gjort at jeg i nu 1 uge, har haft problemer med min mave, altså virkelig smerten, fordi min fordøjelses process ikke virker ordentlig, og skal derfor på toilet højest 1 time efter jeg har spist noget, og det gør at jeg så spiser endnu mindre.
og jeg ville ikke lave det om fordi, jeg føler mig skyldig i alt som sker.
og skal derfor straffes.
jeg føler smerte, og ønsker kun mig selv ondt lige meget hvad folk siger, har været til psykolog, men hun opgav fordi jeg ikke snakker, og har været til læge, men intet hjælper,.
ved snart ikke hvad jeg skal gøre..
ved ikke helt om jeg ønsker noget som helst godt.
føler mig fortabt, og ensom.
og behøver at vide hvad jeg gør..
folk siger de ville hjælpe mig, men jeg støder fra. og ønsker ikke hjælp når det kommer til stykket.
men hvad fuck skal jeg gøre..

Det bedste du kan gøre er at tage mod hjælpen.
Du bør også opsøge din læge, så han kan henvise dig til en psykolog.
Det er desværre nok en ret almindelig "fejl", ved depri personer det der med at de afviser hjælp, selv om de inderst inde godt ved de har brug for hjælpen.
Tænk på dine omgivelser, det er enormt svært at være pårørende eller ven til, en person der udviser en adfærd som din.
Du er kommet et lille stykke hen af vejen, ved at du indrømmer dine problemer her, men du skal altså hjælpes, ellers ender du som selvmordskandidat inden længe, og det vil være spild af et liv.

har gået til psykolog, men det hjalp ikke..
jeg kan skive om mine problemer herinde fordi jeg ved at det ikke bliver noget officielt.
og hvis jeg går til lægen og fortæller det som jeg skriver her, ender jeg med at blive indlagt og dte vil jeg ikke.
for i nogle tider føler jeg intet er galt med miig.
og omvendt.. har forsøgt selvmord 1 gang, og har været tæt på det flere gange.
jeg er bange i mørke, føler nogle står og kigger på en, og det gørat jeg sover med mange ouder og dyner, for at de kan ligge omkring mig, så jeg ved de beskytter mig.
det virker åndsvagt, men sådan er jeg blevet.
jeg ender med at begå selvmord om ikke ret længe.. og nogle gange har jeg ikke engang lyst til at forhindre det..
fordi jeg skal stræffe mig selv, og mit humør ændre siig hele tiden..
lægen ville ikke kunne gøre noget..
og især ikke en psykolog,har kun fået det dårligere af det, fordi føler mig virkelig utilpas,, og det har gjort at mit selvskade misbrug er blevet værre.
ved ikke hvad jeg kan gøre mere

et familiemedlem eller en god ven, som kan gå med dig til lægen, og så ellers støtte dig gennem det videre forløb?
Har selv været "støttepædagog" for en god ven, som endte med at komme i psykolog behandling.
Du skal huske på, at en psykolog ikke kan helbrede dig hvis du ikke selv ønsker, at blive helbredt.

har gode venner.. men går jeg til læen ved jeg ikke hvad der ske.r. jeg er ebnage for hjælpen..
og jeg ved med miig selv at jeg ikke tager til lægen frivilligt.
fordi jeg er bange.
folk kan sige psykolog hjælper, eller tænk på folk omkring diig, dem som holder af diig..>
men som mit liv er nu er det kun vennerne jeg er glade for..
men når jeg har det dårligt er jeg ligeglad med alle andre omkring miig.
for de har deres liv sådan tænker jeg..
og det laver jeg ikke om på begruund af folks mening, og det kan jeg jo heller ikke..
jeg har prøvet så meget..
og har taget nogle forskellige teste på nettet.. som viser jeg muligvis har en depression.. og andre ting..
og jeg ville ikke tage en test i virkeligheden.. for ved hvis jeg ender med at skal have medicin for det, siger jeg fra.. fordi jeg er bange.. og man kan sige hvad man vil, at det er for at hjælpe.. men i mine øjne ville det se helt anderledes ud..
alt set fra min side er dårligt..
min søster kunnne godt tænke at få min tvangsindlagt, for at jeg får det bedre siger hun..
men som jeg siger det går jeg ikke med til, og jeg skal være mere syg for at blive det..
og de ved heller ikke hvordan jeg har det, så kan umuligt blive det

Jeg ved det kan lyde uoverstigeligt. Men dyrk motion. Start med at gå en tur hver dag og så byg det op. Hvis tankerne bliver for meget, så løb en tur.
Men du er nødt til selv at gøre noget, hvis du er interesseret i at blive rask og nogengange betyder det at man skal have det skidt inden. Jeg ved godt at det er pokkers uretfærdigt og du bare har lyst til at kyle dit hoved og dine tanker af pommern til.
Jeg synes dog at du skulle tænke på, at hvis du ikke fungere fysisk, går det ud over dig psykisk. Dvs sørg at få nok søvn, nok motion og nok mad, der skal være sundt.
Det er selvfølgelig nemt for mig at sige, men som skrevet. Jeg kender det, derfor ved jeg også at kilden til din helbredelse, findes inde i dig. Pøj pøj med det.

er punkteret.
og du går ikke til slagteren, hvis du skal have en ny kjole.
du skal til en psykiater, som også er læge, og din læge kan give dig en henvisning, så du kan få 19 gratis behandlinger, samt en medicin der hjælper.
negleklippere, bedemænd, terapeuter, psykologer, findes kun fordi de ved at de kan skovle milioner af kr. hjem på syge eller hjælpeløse mennesker, men de har ikke den fornødne viden der gør at de kan eller vil hjælpe dig.
kun du selv kender grunden til dit selvhad, og det er naturligt at du ikke kan tale om de psykiske smerter du har, fordi din under bevisthed føler, at du skal krænge hele din sjæl ud.
du skal ikke skære i dig selv, eller være bange i mørke, det fører kun til tvangstanker, og du kan meget nemt opbygge nye tvangs tanker, når du har så dårlig selvtillid.
intet menneske er vigtigere her i livet, end dig selv, så prøv at finde en interesse, som glæder dig.
du skal aldrig fortælle om dine tanker og følelser, til kun et menneske, del dine tanker med flere personer, så ved du også hvem du kan stole på.
kvinder er kvinder værst, så det vil nok være bedst for dig at dele dine problemer med nogle fyre, som ikke kun går efter en ting.
du skriver at du dækker dig til med puder, det er en falsk sikkerhed, og det viser kun, at du er meget sårbar lige for tiden.
du har ret i, at du kan skrive her, uden at udlevere dig selv, og det er nok det bedste du kan gøre, i mit tilfælde, så kunne jeg skrive utallige sider om hvordan jeg havde det, og hvis jeg havde en god dag, kunne jeg undre mig over, hvem det krapyl var, som havde skrevet alle disse negative ting.

jeg har det værst om aftenen / natttenn..
og det lidt svært at gå en tur/løbe en tur..

du kan få 10 gratis behandlinger hos en psykiater.

Nu ved jeg ikke om du har wii eller mulighed for at få det, men det kan du ihvertfald godt dyrke motion til også om aftenen. Desuden tror jeg også at du vil have det bedre om aftenen, hvis du har dyrket motion i løbet af dagen.
Du kan også sætte noget fed musik på og så danse rundt 🙂

men som sagt.. jeg ville ikke selv gå til min læge og få henvisning, for sådan noget som hedder psykolog, psykiater, og sådan noget som har noget lignende psykisk.
er jeg bange for, er er derfor rigtig megte frastødende..
og her ikke snakket med nogle om mig selv overhoved, og slet ikke engang min bedsteveninde kan jeg fortælle det til, fordi jeg føler mig forpligtet til at holde tingene for mig selv.
jeg er enormt bange for andre, og for mig selv, og søger derfor ikke hjælp personligt.
og hvis nogle gør det fra familien ville jeg ikke gøre det-
ville bare lukke munden på mig selv, og tige tavs.
jeg kan ikke gøre ved det..
alt negativt er i mig og rundt om miig...

at du ikke vil prøve at gå til lægen, her på SOL risikerer du bare at blive sjoflet så groft, at du får det endnu værre end du har det i forvejen. Du er heldig at der indtil videre er kommet pæne svar til dig.

det er ikke normalt at en pige med dine symptomer bare nægter at gå til læge, måske har du dårlig erfaring med din tidligere psykolog, men du skal se din sygdom fra flere sider.
der kan være noget galt med din hormonbalance, eller hypofysen, og det kan godt give de psykiske problemer som du omtaler.
din læge skal blot tage en blodprøve, for at finde ud af hvilke stoffer du mangler i din krop, du har mulighed for hjælp, det havde jeg ikke, fordi jeg arbejdede et sted i 14 år, hvor der ikke fandtes læger.
hvis ikke du vil hjælpe dig selv, med diverse undersøgelser, så er det meget vanskeligt at finde svaret her på Solen.
måske er du også en meget stædig pige, der tager diverse undersøgelser som et nederlag, men du må prøve at ændre opfattelse, og fortælle dig selv, at det er nødvendigt at du kommer i behandling, ingen bliver tvangsindlagt på en psykiatisk afdeling, medmindre de selv acepterer det.
psykopater kan blive tvangsindlagt, men det er kun fordi at de kan være til fare for dem selv, eller omgivelserne, men du er jo ikke psykopat, så du kan gå til ambulante behandlinger, og så gå hjem til dig selv igen.

man kan blive indlagt hvis man, er til skade for sig selv, eller nægter behandling, som de mener er vigtig, og hvis man også er til fare for sig selv,eller lignende, ..
men jeg ved ingen ting..!!

En psykolog, læge osv skal man være på bølgelængde med før man tør åbne op... Jeg var selv igennem 6-7 stykker, inden jeg mødte den rigtige, det tog mange år, før jeg mødte ham....
Men nu må man ikke reklamerer herinde, men google en der har forstand på netop selvskadende adfærd.... Min egen erfaring med psykologer er ikke så god, da det er folk der har siddet på et uni og læst sig til problematikker... Jeg fik fat i en rigtig dygtig psykoterapeut, de skal have en hvis alder før de starter op....
Mange gode tanker til dig
[l][l][l] Trina

jamen det er bare svært for mig at se det gode i ens liv.
så hjælpen er nok en af de ting, som jeg har sværrest ved at tage i mod

Det kan jo være at alt oveni dit hovede er alt for kaotisk nu her til du kan tage imod... Men en dag er du parat... Imellem tiden så gør nogle ting for dig selv, som du ved gør dig godt!!!!

jeg kan ærlig talt ikke ventepå at jeg en dag ville tage imod hjælpen, for der tror jeg ikke jeg ville være i live mere..
mine selvskader bliver værre og værre, (dybere og dybere).
en dag,så er det bare forsent..
jeg er virkelig bange for hjælp, og det derfor jeg ikke opsøger den personlig..
er bange for en læge eller en eller anden finder ud af dette personligt..
sådan at jeg skal et eller andet..
fordi jeg føler mig rigtig meget utilpas, med ´mig selv.
(JEG VIL IKKE SNAKKE OM MINE TING MED ANDRE PERSONLIGT).
og slet ikke en læge/psykolog, eller lignende..
mine svar har altid være (det ved jeg ikke)..

Hvis du ik vil/kan tage imod hjælp, så lad det komme til dig... Det kan dog tage mange år... Jeg gik selv rundt om grøden i mange mange år, inden jeg blev nød til at få hjælp (jeg kunne heller ikkke, eller var ikke moden til det) Men det resulterede desværre med nogle grumme angstanfald, fordi jeg gik så længe.... Men DER blev jeg nød til at få hjælp...
Der er INGEN der vil tro du er skør eller sindsyg, fordi du har det dårligt, det er desværre nærmest en folkesygdom efterhånden. Der er så mange mennesker derude der lider psykisk...
Tag og google emnet, og du vil finde ud af du ikke er den eneste, der er mange gode organitasioner og forums, hvor du kan finde ligestillede, og det kan godt være en hjælp når man render rund og tror man er den eneste der har det som du har det. FOR DU ER IKKE ALENE!!!!!![l][l][l]

det værste er at jeg ikke kan vente ret meget længere..
og ved at jeg ikke turer tage imod hjælpen eller selv bede om den.
ender det alt sammen i noget lort til sidst.
jeg har forsøgt at kunne få mig selv til det i 1 år nu.
og det hele er bare blevet værre..
jeg ved ikke hvad jeg ender med at gøre i sidste ende..
jeg ved det ikke endder godt.
fordi jeg ikke kan bede om hjælp..
om mange år ville jeg måske tænketilbage og sige at hjælpen faktisk ikke var noget at være bange for.
og at jeg var glad for den..
men lige nu kan jeg ikke se den..
og jeg ved jeg ikke frivilligt tager hjælpen..
men ønsker at kunne se tilbage om et par år..
men som det er nu, kan jeg ikke engang se mig leve om nogle år, / måneder /uger / dage/ timer / minutter / sekunder..
fordi det hele er noget lort rent ud sagt..
jeg er ikke den eneste der har det sådan her..
nej .... men jeg er en af dem som ikke tager imod hjælpen, selvom folk ville tilbyde mig det,i lang tid..
så der er intet håb for mig overhovedet..

Og ved du hvorfor.... Fordi du skriver... Om mange år vil jeg måske se tilbage og finde ud af det ikke var farligt og søge hjælp....
Du skriver endda herinde i håb om at få et spark i den rigtige retning, og det er en start... Ja ja det er virituel cyber verden og alt det der, men du gør det!!!![l][l][l]

det eneste jeg turer er at skrive herinde, og det kommer jeg ikke rigtig videre med.
ja om mange år ville jeg kunne se en forandring, men seriøst, så kan jeg ikke se mig selv leve om mange år, eller mindre.
det holder jeg ikke til.
og der værste er jeg selv ved har det skidt, men kan ikke indrømme at jeg har brug for hjælp.
jeg er så så bange for hjælpen at jeg ikke engang turer nærme mig den.
så det er faktisk helt håbløst.
for jeg skriver herinde og får svar jeg ALLIGEVEL ikke ville komme til at bruge.
fordi jeg er såegoistisk og vred og trist hele tiden.
svarene som du skal søge hjælp, eller du har brug for at snakke om dine ting, eller du skal kontakte din læge eller psykiater.
jja det kan godt være, men jeg kan ikke.
og så kan man sagtens sige at jeg bare skal gøre det, eller at jeg bliver nødtil at kæmpe, jamne jeg har gjort det... og ... JEG KAN IKKE.
så det spild af tid for mig at skrive herinde.
i har alligevel ikke brug for at høre og mig og mit lorte liv.
jeres svar kan alligevel ikke hjælpe mig, der hvor jeg sidder nu.
tænk engang jeg troede det..
det er forhåbtlig sidste gang jeg skriver herinde,