fra hønemor til "egoist"
Der er vel grænser for hvor meget en hønemor - kontra egoist man har lov til at være.....
jeg har en dreng på 12 år, der ikke bor hjemme i hverdagene pga. nogle psykiske handicaps, men eg har valgt at han kommer hjem hver weekend og sådan har det stået på i ca 9 måneder..... weekenderne bliver ofte tilbragt hjemme, da min dreng ikke har lyst til at tage mange steder hen, men han er et godt legebarn og leger gene ude og inde med de andre børn i kvarteret her. det sker at vi besøger nogen, eller en sjældent gang har gæster.
Jeg er ved at gå til af ensomhed, jeg sidder måned efter måned og keder mig halvt ihjæld, imens min efterhånden sparsomme vennekreds hygger sig med deres familie og ven/inder..
Jeg har faktisk ikke mulighed for at tage ud til noget som helst om aftenen og jeg har svært ved at få min dreng passet, da vi ikke har noget familie. Jeg har 2 rigtige gode venner, hvoraf den ene godt kan passe min dreng en eftermiddag, men det er der som sådan ikke brug for, da min dreng godt kan være selv hjemme nogle timer engang imellem, hvis jeg skal handle ind osv..... den anden gode ven jeg har, har tilbudt at passe min dreng, hvis jeg gerne vil til fødselsdagsfest osv om aften/natten, men jeg skal køre 1 times tid og det vil jeg kun benytte mig af, hvis det virkelig gælder.
Jeg har haft et møde med kommunen og de har sagt, at de kan tilbyde, at min dreng hver 14 dag kun er hjemme fra fredag til lørdag eftermiddag, da de synes jeg også skal have mig et socialt liv og jeg kan også godt se det, men jeg får ekstrem dårlig samvittighed overfor min dreng, for jeg ved at han vil blive så ked af, kun at må komme hjem en halv weekend hver 14 dag. men lige nu er der så mange ting i mit liv jeg ikke magter...jeg har været mere eller mindre fysik syg de sidste 2 måneder og jeg er ved at både skulle flytte..... jeg har sagt lejligheden op, da min dreng for ofte kommer i store voldsomme konflikter og slogeskampe med de andre børn som voksne her hvor vi bor, da det er byens værste kvarter.
og det er ikke godt for min dreng, men samtidig så vil han sikkert også komme til at kede sig, der hvor vi flytter hen - vi er nemlig nødsaget til at flytte ud i en vens sommerhus som ligger laaangt væk fra alle dem vi kender....men vores nabo slog min søn for et par uger siden....
Jeg TROR, at det pt er bedst for min dreng og jeg, at han kun er hjemme en halv weekend hver 14 dag, så han ikke keder sig og jeg igen kan have lidt social..... dvs. at min dreng kommer jo hjem hver weekend stadig.....kan/tør jeg tage konsekvenserne af, at sige i en periode prøver jeg at se om går, indtil vi har fundet noget andet at bo i...
Jeg læser gerne jeres svar herinde, såfremt de er konstruktive og håber på, at i måske kan se tingene udefra og måske se noget jeg ikke lige har tænkt over.....
jeg har en dreng på 12 år, der ikke bor hjemme i hverdagene pga. nogle psykiske handicaps, men eg har valgt at han kommer hjem hver weekend og sådan har det stået på i ca 9 måneder..... weekenderne bliver ofte tilbragt hjemme, da min dreng ikke har lyst til at tage mange steder hen, men han er et godt legebarn og leger gene ude og inde med de andre børn i kvarteret her. det sker at vi besøger nogen, eller en sjældent gang har gæster.
Jeg er ved at gå til af ensomhed, jeg sidder måned efter måned og keder mig halvt ihjæld, imens min efterhånden sparsomme vennekreds hygger sig med deres familie og ven/inder..
Jeg har faktisk ikke mulighed for at tage ud til noget som helst om aftenen og jeg har svært ved at få min dreng passet, da vi ikke har noget familie. Jeg har 2 rigtige gode venner, hvoraf den ene godt kan passe min dreng en eftermiddag, men det er der som sådan ikke brug for, da min dreng godt kan være selv hjemme nogle timer engang imellem, hvis jeg skal handle ind osv..... den anden gode ven jeg har, har tilbudt at passe min dreng, hvis jeg gerne vil til fødselsdagsfest osv om aften/natten, men jeg skal køre 1 times tid og det vil jeg kun benytte mig af, hvis det virkelig gælder.
Jeg har haft et møde med kommunen og de har sagt, at de kan tilbyde, at min dreng hver 14 dag kun er hjemme fra fredag til lørdag eftermiddag, da de synes jeg også skal have mig et socialt liv og jeg kan også godt se det, men jeg får ekstrem dårlig samvittighed overfor min dreng, for jeg ved at han vil blive så ked af, kun at må komme hjem en halv weekend hver 14 dag. men lige nu er der så mange ting i mit liv jeg ikke magter...jeg har været mere eller mindre fysik syg de sidste 2 måneder og jeg er ved at både skulle flytte..... jeg har sagt lejligheden op, da min dreng for ofte kommer i store voldsomme konflikter og slogeskampe med de andre børn som voksne her hvor vi bor, da det er byens værste kvarter.
og det er ikke godt for min dreng, men samtidig så vil han sikkert også komme til at kede sig, der hvor vi flytter hen - vi er nemlig nødsaget til at flytte ud i en vens sommerhus som ligger laaangt væk fra alle dem vi kender....men vores nabo slog min søn for et par uger siden....
Jeg TROR, at det pt er bedst for min dreng og jeg, at han kun er hjemme en halv weekend hver 14 dag, så han ikke keder sig og jeg igen kan have lidt social..... dvs. at min dreng kommer jo hjem hver weekend stadig.....kan/tør jeg tage konsekvenserne af, at sige i en periode prøver jeg at se om går, indtil vi har fundet noget andet at bo i...
Jeg læser gerne jeres svar herinde, såfremt de er konstruktive og håber på, at i måske kan se tingene udefra og måske se noget jeg ikke lige har tænkt over.....