Fra den gamle til alderdommen !
Der Alte an das Alter !
Knauserst mit den Freuden, Alter,
wie ein Geizhals mit Goldfüchsen,
grad im vorgerücktem Alter
heisst es doch die Stunden nützen !
Nicht mehr lange und es schliessen
sich für immer meine Augen,
nur um Tränen zu vergiessen
sollen sie nur heute taugen ?
Lass’ noch einmal mich geniessen
alles Süsse dieser Erde
und es soll mich nicht verdriessen,
wenn ich Abschied nehmen werde !
Dankbar werd’ ich mich verneigen,
satt des Lebens und der Lust,
in das tiefe, dunkle Schweigen
einkehr’n mit gewölbter Brust !
Herbst i961.
Fra den gamle til alderdommen !
Du er nærig med glæderne, alderdom,
som en fedthas der nødig slipper slanterne,
men netop i den fremrykkede alder
skal man jo bruge timerne !
Ikke længe til at de lukker sig
for altid, mine øjne,
skulle de kun udgyde tårer
er det alt, de kan bruges til i dag ?
Lad mig dog endnu en gang nyde
al denne verdens sødme
og jeg skal ikke klage,
når jeg siger farvel !
Taknemlig vil jeg bøje mig,
mæt af dage og af lyst,
til den dybe, mørke tavshed
hengiver jeg mig med stolt hvælvet bryst !
Der har kørt en debat i den sidste tid om gamle i trafikken, med "Olde" som ihærdig deltager. Og der har før været debatter om gamle og sex (ædr ædr). Derfor tænkte jeg, det måske var et godt tidspunkt for et lidt mere poetisk syn på alderdommen.
Og dette digt er både fyldt med lune og kærlighed. Og det viser, at man ikke nødvendigvis skal nærme sig afslutningen med bange anelser. Men det kræver naturligvis, at man har levet livet, mens det var der. Det store ønske er at gå herfra mæt af dage - og mæt af lyst :-)
Men det er også svært i sit ordvalg. Og Kristina har spurgt om hjælp her på debatten, og også fået et godt bud. Jeg har så valgt at gå mine egne veje med et ret moderne ordvalg "slip slanterne" i mit bud. Men andre forslag modtages med kyshånd - som altid er det sådan, at mit bud bare er det - et bud. Og jo flere mulige oversættelser der kommer, desto bedre :-)
Knauserst mit den Freuden, Alter,
wie ein Geizhals mit Goldfüchsen,
grad im vorgerücktem Alter
heisst es doch die Stunden nützen !
Nicht mehr lange und es schliessen
sich für immer meine Augen,
nur um Tränen zu vergiessen
sollen sie nur heute taugen ?
Lass’ noch einmal mich geniessen
alles Süsse dieser Erde
und es soll mich nicht verdriessen,
wenn ich Abschied nehmen werde !
Dankbar werd’ ich mich verneigen,
satt des Lebens und der Lust,
in das tiefe, dunkle Schweigen
einkehr’n mit gewölbter Brust !
Herbst i961.
Fra den gamle til alderdommen !
Du er nærig med glæderne, alderdom,
som en fedthas der nødig slipper slanterne,
men netop i den fremrykkede alder
skal man jo bruge timerne !
Ikke længe til at de lukker sig
for altid, mine øjne,
skulle de kun udgyde tårer
er det alt, de kan bruges til i dag ?
Lad mig dog endnu en gang nyde
al denne verdens sødme
og jeg skal ikke klage,
når jeg siger farvel !
Taknemlig vil jeg bøje mig,
mæt af dage og af lyst,
til den dybe, mørke tavshed
hengiver jeg mig med stolt hvælvet bryst !
Der har kørt en debat i den sidste tid om gamle i trafikken, med "Olde" som ihærdig deltager. Og der har før været debatter om gamle og sex (ædr ædr). Derfor tænkte jeg, det måske var et godt tidspunkt for et lidt mere poetisk syn på alderdommen.
Og dette digt er både fyldt med lune og kærlighed. Og det viser, at man ikke nødvendigvis skal nærme sig afslutningen med bange anelser. Men det kræver naturligvis, at man har levet livet, mens det var der. Det store ønske er at gå herfra mæt af dage - og mæt af lyst :-)
Men det er også svært i sit ordvalg. Og Kristina har spurgt om hjælp her på debatten, og også fået et godt bud. Jeg har så valgt at gå mine egne veje med et ret moderne ordvalg "slip slanterne" i mit bud. Men andre forslag modtages med kyshånd - som altid er det sådan, at mit bud bare er det - et bud. Og jo flere mulige oversættelser der kommer, desto bedre :-)