Forsømt barn i vores gård?

I den ejendom vi bor i er der en dejlig gård hvor der ofte er en del børn der leger. Blandt dem er der også en ca. to-årig dreng med indvandrer-baggrund der altid går rundt for sig selv til sen aften. I teorien kan han lege med sine ældre søskende som altid er i nærheden. Men i praksis leger disse med hinanden og med andre børn og har ikke tid til den lille dreng. I stedet går drengen og råber lidt og tuller ubemærket rundt og keder sig enormt. Jeg kommer selv af og til i gården med min pige og såsnart man har sat sig i sandkassen kommer drengen hen og har tydeligvis brug for voksenkontakt. Det får han selvfølgelig men man leger jo mest med sit eget barn. På trods af hans alder har jeg kun hørt ham sige ét ord: hans navn. Når det bliver koldt om aftenen får han ikke mere tøj på og når det er spisetid kommer hans søskende nogen gange ud med mad til ham hvis han ikke bliver taget ind for en kort bemærkning. Mit spørgsmål går på om jeg kan gøre noget. Jeg er klar over at jeg selvfølgelig kunne sætte mig ned i gården og lege med ham, men når jeg har tid til overs så vil jeg ærlig talt helst bruge den på mit eget barn, som jo er mit ansvar. Jeg aner ikke hvem hans forældre er og har ikke lyst til en konfrontation. Skal jeg kontakte kommunen og høre hvad de mener. Det er jo slet ikke fordi drengen har brug for drastiske indgreb, men lidt støtte og vejledning ville måske være godt? Eller er det bare mig der er unødigt bekymret (for det ville jo være et dejligt nemt svar)?

det du beskriver lyder ikke som en tryg og omsrogsfuld hverdag for et lille barn på to år.
Jeg mener du kan gøre noget.
Drengen er så lille, at det nok er sundhedsplejen i kommunen du skal ringe til. Beskriv bare stille og roligt hvad du har set flere gange, og hørt (han siger kun sit navn).
Hvis du er i tvivl om det er rigtigt at gøre noget, syns jeg du skal prøve at tænke på det her:
Hvis du var et lille barn der "gik for lud og koldt vand", ville du så som voksen kunne respketere de andre voksne i dit nærmiljø, der så det, igen og igen. Men som bare nøjedes med at være bange for at gøre noget forkert ifht. andre voksne? Og som dermed lod et lille barn endnu mere alene?
Jeg ville ikke kunne leve med ikke at handle.
Og det kan godt tænkes at lidt støtte kan sætte gang i en langt bedre hverdag for den lille. Sundhedsplejerskerne er også uddannet i at tage samtalerne med familier om det.
Vær modig, det handler om et lille barn, der ikke selv kan sige at han har brug for mere omsorg osv. - og hvem skal så? Du er nok den eneste der gør noget! Og det skal du have stor anerkendelse for.

Du har som myndigt individ ret og pligt til at anmelde dette til de sociale myndigheder. Der er uden tvivl tale om omsorgssvigt af svær grad. Du må omgående og vedvarende kontakte de sociale myndigheder (evt. via politiet) og få gjort noget ved sagen). Mvh. Atlas.

Jeg syntes det er et rigtigt godt svar for selvfølgelig bør man gøre noget, men som jeg ser det, er det ikke sikkert han nødvendigtvis går for lud og kold vand og har en så dårlig tilværelse at en direkte anmeldelse til kommune/politi er nødvendig, men en kontakt til sundhedsplejesken, mener jeg også ville være på plads og hun kender sikkert familien og kan bedre sætte sig ind i hvad du har at sige og bruge det på den rigtige måde.
Jeg syntes det er dejligt der stadig er nogen der bekymrer sig også selvom det ikke er direkte overgreb på børnene, men jeg ville også være bange for hvordan jeg ville takle situationen.
Håber vi høre om din evt. samtale med sundhedsplejesken.

Jeg synes du skal kontakte kommunen, hvad han udsættes for er omsorgssvigt, og det er det der senere i hans liv vil føre ham ud i en masse skidt. Den dreng du ser i din gård kan meget vel være den næste voldtægts forbryder, pusher eller bankrøver.
Du skal dog ikke regne med kommunen griber ind, meget få børn af indvandrere tvangsfjernes, fordi kommunerne er bange for at støde fremmede kulturer, eller blive anklaget for racisme.

Jeg er enig i, at en henvendelse til den lokale sundhedspleje må være et passende skridt at tage. Om de sociale myndigheder så yderligere skal involveres, må sundhedsplejersken kunne vurdere.
Det store spørgsmål her er jo ikke, om drengen har brug for hjælp, for det har han. Nej spørgsmålet er, hvor meget skyts man skal mobilisere overfor en familie, som trods mange mangler måske aligevel kan sikre en mere tryg opvækst end en anbringelse udenfor hjemmet.
Der kan være mange forskellige aspekter i børneopdragelsen, som omgivelserne kan opfatte som omsorgssvigt. I min rolle som tandlæge i børne- og ungdomstandplejen oplever jeg f.eks., at forældre og bedsteforældre forkæler deres børn med slik og søde sager. Når treårige børn skal have omfattende cariesbehandling udført i generel bedøvelse, så må man sige at der er foregået en form for omsorgssvigt. Men her skrider man jo ikke ind med tvangsfjernelser.

Hvor er det typisk for disse indvandre med disse børn.De sender dem bare ned,og så kan de passe sig selv.De kender ikke til børenomsorg,men overlader den mindste til de større søskende,så er de barnepiger,for det skal de lære at være,for som små bliver pigerne opdraget til at passe næsten alt.Hvor er det synd for den dreng,og der skal bare tages være omkring det problem.Jeg har selv oplevet det samme,hvor jeg før boede.Der havde den familie 8 børn,og det var de ældste der skulle passe de mindste,og hvad mad angår,er det også typisk at de kommer ned med maden,nogle og nogle gange smider dedet bare ud over altanen.Og hvad toilet angår,skider og pisser de i opgangene,alt de bliver de opdraget til til,for i deres hjemland er overstående meget naturligt og en selvfølge.Her er endnu en eksempel for manglende indleving i det danske samfund.
Meget tydelig at den famile ikke hører til i Danmark,for hele deres primitive væremåde er så skræmmende,at der i dette tilfælde skal gribes hurtig ind fra det sociale væsen,så jeg vil opfordre dig meget kræftig at anmelde det hurtigst muligt.Du kan det annonym som en haste sag,for det er det.

Tak for jeres svar. Det var meget godt at blive bekræftet i at jeg bør gøre noget. Nu har jeg ikke set drengen i et par dage, men næste gang jeg ser ham vil jeg danne mig et mere nøjagtigt overblik over hvad jeg synes der er galt og så kontakte en sundhedsplejerske i vores kommune. Jeg vil lige tilføje at jeg ikke er så bekymret for drengens søskende for de er nogle dejlige unger der taler godt dansk og i øvrigt er meget hjælpsomme og imødekommende, men som sagt så vil de jo hellere lege med deres venner end med deres bror. Jeg er faktisk mest bekymret pga. hans isolation og hans manglende sprog- og kontakt-stimulering.
Med venlig hilsen

Til vedkommende der mener at indvandrer-familier typisk ikke tager ordentligt vare på deres børn kan jeg sige at i vores ejendom bor der mange indvandrere og jeg synes generelt at de passer godt på deres børn. Det er da rigtigt at de tit lader dem være ude om aftenen senere end danskernes børn, men det er der vel egentlig ikke noget galt i - skulle de hellere sidde inde og se fjernsyn?

min datter på 3 siger heler ikke andet en sit navn, ja, tak nej. Børn som er tosproget har svære ved at snakke, så det er underordnet. Han forstår måske ikke dansk?

Hej jeg er glad for initativet her og ja drengen skal ha hjælp! Min datter er 2 år og jeg kunne ik drømme om at lad hende være i gården uden mig (pylremor) synes bare det er tidligt måske ved forældrene ik at søskende ik passer ham som en 2 årig har behov for? Kontakt da forældrene og del din bekymring på en konstruktiv måde, de vil da sikkert blive glade for din omsorg for deres barn! Og vi må tage udgangspunkt i situationen og undlade generaliseringer hvad angår fremmede kulturer . . .fortsat god aften

Vil bare sige at jeg ikke har set drengen alene siden jeg skrev indlægget. Det viste sig at det ikke var hans eget navn han sagde, men navnet på hans søster, som han kaldte på.
Det kan da være at der ikke længere er noget problem, men nu ved jeg da hvad der vil være rimeligt at gøre i en ligenden situation.