Forstå finansloven på fem minutter
Statens indtægter og udgifter:
Staten har udgifter for 685,5 milliarder kroner og indtægter for 633,75 milliarder kroner. Det betyder, at der til næste år bliver et underskud på 51,75 milliarder kroner. Det er dog væsentligt mindre end i år, hvor underskuddet bliver over 90 milliarder kroner.
Der snakkes også om, at det samlede offentlige underskud er på næsten 80 milliarder kroner. Forskellen fra de 51 og til de knap 80 skyldes, at der i øjeblikket er store udsving i, hvad pensionsopsparerne betaler i skat.
Moms er det, staten tjener de fleste af sine penge på, nemlig 178 milliarder kroner. Den næststørste post er det, vi betaler i skat af vores løn. Det giver i alt 157 milliarder - altså en fjerdedel at statens indtægter.
Nye initiativer:
Regeringen vil fortsætte med at forbedre kræftbehandlingen og vil i forbindelse med finanslovsforhandlingerne lave Kræftplan 3. Den skriver ikke, hvor mange penge, der vil blive sat af.
En særlig læsefond på 150 millioner om året skal bruges til en særlig indsats overfor elever i folkeskolen, der ikke læser så godt.
Regeringen vil også skaffe yderligere 5.000 praktikpladser til erhvervsuddannelserne.
Der skal også laves en ny aftale om, hvor mange penge politiet skal have.
Genopretningsplanen har givet pengene:
Når der er flere penge at give ud, skyldes det den genopretningplan, regeringen og Dansk Folkeparti vedtog før sommerferien. Ved at holde de offentlige udgifter i ro, udskyde skattettelser og spare i staten er der i alt 10 milliarder kroner. I grove tal 5 milliarder til sundhed og 5 milliarder til uddannelse og en styrket indsats over for svage og udsatte grupper.
Satspuljen skrumper:
Den særlige satspulje, der hvert år fordeles til en række sociale opgaver, skrumper i år. Hvor der sidste år var en milliard kroner at gøre godt med - for eksempel til de psykisk syge - er der i år kun 309 millioner kroner. Når puljen skrumper skyldes det, at lønningerne på det private arbejdsmarked er steget mindre end 2 procent i 2009. Regeringen vil senere komme med forslag til, hvad de 309 millioner skal bruges til.
Hvor ligger flertallet:
Regeringen og Dansk Folkeparti har kun tilsammen 89 mandater i Folketinget, fordi der er så mange løsgængere. For første gang siden 2001 er regeringen derfor tvunget til også at forhandle med andre. Først i køen står Liberal Alliance. Men er det parti for besværligt, kan regeringen også klare sig med en stemme fra den konservative afhopper Per Ørum Jørgensen, der nu repræsenterer Kristendemokraterne.
Så enkelt kan det gøres, og ALLE bør kunne forstå hvor enkelt det egentlig er!
Staten har udgifter for 685,5 milliarder kroner og indtægter for 633,75 milliarder kroner. Det betyder, at der til næste år bliver et underskud på 51,75 milliarder kroner. Det er dog væsentligt mindre end i år, hvor underskuddet bliver over 90 milliarder kroner.
Der snakkes også om, at det samlede offentlige underskud er på næsten 80 milliarder kroner. Forskellen fra de 51 og til de knap 80 skyldes, at der i øjeblikket er store udsving i, hvad pensionsopsparerne betaler i skat.
Moms er det, staten tjener de fleste af sine penge på, nemlig 178 milliarder kroner. Den næststørste post er det, vi betaler i skat af vores løn. Det giver i alt 157 milliarder - altså en fjerdedel at statens indtægter.
Nye initiativer:
Regeringen vil fortsætte med at forbedre kræftbehandlingen og vil i forbindelse med finanslovsforhandlingerne lave Kræftplan 3. Den skriver ikke, hvor mange penge, der vil blive sat af.
En særlig læsefond på 150 millioner om året skal bruges til en særlig indsats overfor elever i folkeskolen, der ikke læser så godt.
Regeringen vil også skaffe yderligere 5.000 praktikpladser til erhvervsuddannelserne.
Der skal også laves en ny aftale om, hvor mange penge politiet skal have.
Genopretningsplanen har givet pengene:
Når der er flere penge at give ud, skyldes det den genopretningplan, regeringen og Dansk Folkeparti vedtog før sommerferien. Ved at holde de offentlige udgifter i ro, udskyde skattettelser og spare i staten er der i alt 10 milliarder kroner. I grove tal 5 milliarder til sundhed og 5 milliarder til uddannelse og en styrket indsats over for svage og udsatte grupper.
Satspuljen skrumper:
Den særlige satspulje, der hvert år fordeles til en række sociale opgaver, skrumper i år. Hvor der sidste år var en milliard kroner at gøre godt med - for eksempel til de psykisk syge - er der i år kun 309 millioner kroner. Når puljen skrumper skyldes det, at lønningerne på det private arbejdsmarked er steget mindre end 2 procent i 2009. Regeringen vil senere komme med forslag til, hvad de 309 millioner skal bruges til.
Hvor ligger flertallet:
Regeringen og Dansk Folkeparti har kun tilsammen 89 mandater i Folketinget, fordi der er så mange løsgængere. For første gang siden 2001 er regeringen derfor tvunget til også at forhandle med andre. Først i køen står Liberal Alliance. Men er det parti for besværligt, kan regeringen også klare sig med en stemme fra den konservative afhopper Per Ørum Jørgensen, der nu repræsenterer Kristendemokraterne.
Så enkelt kan det gøres, og ALLE bør kunne forstå hvor enkelt det egentlig er!