0tilføjet af

Flåterne stortrives - Lyst tøj - Virus

Regn, regn og så lige lidt mere regn. Selvom de fleste danskere er rigtig trætte af det sørgelige sommervejr, så gemmer der sig nogle små i skoven, som er ganske begejstrede for det fugtige vejr. Det er skovflåterne.
Det fugtige vejr betyder, at de har de bedste chancer for overlevelse. Havde vejret i stedet budt på høj solskin, have der været risiko for, at de ville dø.
- Jeg kan se på min hund og mine katte, at der er langt flere i år end sidste år, fortæller Trine Sørensen, naturvejleder i Aabenraa.
Det er dog ikke kun sommeren, som har hjulpet flåterne på vej. Specielt de seneste to års vintre, hvor vi har set masser af sne har sikret, at flåterne i år er talstærke.
- Den vinter vi havde med meget sne har været gavnlig for flåterne. Sneen har ligget som en varm dyne over flåterne og har isoleret mod kulden. Så der er meget få der er gået til, fortæller Trine Sørensen.
Vil man sikre sig, at man ikke får flåter på sig, når man går tur i skoven, så er det på med gummistøvler og det mørke tøj. Flåterne tiltrækkes nemlig af lyst tøj.
Har man lyst til at undersøge, hvor mange flåterne der rent faktisk er derude i de danske skove, så skal man bevæbne sig med et hvidt lagen og køre det henover skovbunden eller et græsareal, så skulle det være sikkert at flåterne sætter sig fast.
Flåter kan bære den frygtede virus neuroborreliose, men antallet af smittede syd- og Sønderjyder har i år været lig nul i modsætning til til sidste år hvor 9 blev smittet. I 2009 var antallet tre.
Trine Sørensen synes ikke, at man skal være bange for at tage i skoven
- Man skal bare huske at tjekke efter, når man kommer hjem, siger hun.
Viraen er først farlig, når flåten har sidden på kroppen i mere end 24 timer.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.