Flyttehjemmefra?

Hej!
Jeg står ligt pt. I et stort dilemma!
Jeg er rigtig træt af min Mor, og den måde hun opfører sig på.
I sommers blev hende og min stedfar skilt. Min mor køber et hus, vi så flytter ned i. Det første stykke tid er hun - forståeligt nok - ked af bruddet med min stedfar. Dog kommer hun sig stille og roligt over bruddet - dejligt! MEN...
Hun er begyndt, at flirte ekstremt meget med andre mænd - hvilket er fint nok - men jeg er begyndt, at blive træt at det. Hun er 43 men ser ret godt ud - hendes seneste erobring er en 26-årig. Om dagen siger hun: "Det går aldrig - han skal ud og have kone og børn" men om aftenen skifter hun straks indstilling, og smutter altid over hos ham.
Hendes argument er: "Jeg skal også have et liv".
Jeg overvejer at flytte hjemmefra - evt. På kollegie.
Jeg har en fast indtægt på cirka. 2500-3000 om måneden, hvilket jeg ved ikke er meget, i forhold til alle de udgifter jeg vil få. I den forbindelse er jeg interesseret i at høre om hvilke tilskud jeg kan få? Har læst noget med halvdelen af børnepengene eller sådan noget.
Mit alternativ er derfor, at droppe ud af handels-gymnasiet, og arbejde fuldtid i det byggemarked jeg arbejder i nu - hvilket vil give mig en indtægt på (rundt regnet +/- et par hundrede) 7000 kr. Når jeg bliver 18, vil jeg søge ind i Forsvaret og uddanne mig derinde - hvilket i sidste ende meget gerne skulle ende i en officers uddannelse.
Dog har jeg mine betænkeligheder ved dette:
1) Jeg synes, det er dumt, at droppe ud af skolen - specielt fordi jeg på ingen måde, har svært ved det vi laver.
2) Jeg vil have en enorm skyldfølelse over for min søster, som jeg er meget knyttet til.
Jeg har selvfølgelig en Far, men jeg er ikke interesseret i, at flytte hjem til ham. Dog vil han klart støtte mig på alle måder!
Er der nogle der har haft samme betænkeligheder - og hvordan løste i dem? Evt. Råd, vise ord mm.🙂
God aften!

Flyv op og se på situationen fra oven. Kom ud over din egocentriske teenage-næsetip og erkend at de fleste teenagere har "belastende forældre".
Din mor er IKKE spor værre eller bedre end andre forældre.
Hun lyder HELT normal!
Og det gør du også!
Hvis du vil være officer kan du starte med at tænke som een.
Hold fast i de langsigtede mål, og ignorer hvis virkeligheden går dig en smule på, lige her og nu.
På lang sigt vil du blive glad for at have færdiggjort skolen, og ikke droppet ud, for at tjene lidt småpenge lige nu.
Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 18, og har fint kunne leve en årrække på SU nu. Hvis du lægger et budget, og finder et billigt værelse, kan det fint realiseres.
Det er billigt at blive boende hjemme, men du lærer givet vis mere om at klare dig selv, ved at flytte hjemmefra.
Det valg er helt dit eget, men mht. skolen, lyder det snot dumt at droppe ud, set udefra.

Mest fordi jeg normalt ikke mener det alle andre synes man "bør" mene.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan du har det - det er sgu ikke altid sjovt. Og henvender man sig nogle steder siger de bare at man er en forkælet teenager som så mange andre 🙁
Jeg endte med at flytte hjemmefra da jeg var 16, hvor jeg flyttede på kollegie i København. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort. Jeg droppede dog ikke ud af skolen dengang, men det skulle jeg måske have gjort for det var hårdt! Med en kæmpe indsats kan det hele godt lade sig gøre.
Sjovt nok havde jeg det også ligesom dig. At bo hos min far var ikke en mulighed, men han støttede mig i det hele og vi aftalte at jeg fik mine egne børnepenge (han havde forældremyndigheden på det tidspunkt). Derudover arbejdede jeg en del og kunne godt lige få det til at køre rundt. Hvis du synes det er for hårdt ser jeg ingen alarm i at droppe ud af skolen - selvfølgelig kun for en periode og en uddannelse i forsvaret lyder heller ikke som nogen dum idé.
Det kan sagtens lade sig gøre at finde et billigt kollegieværelse som du har råd til.
Jeg vil ønske dig alt muligt held og lykke med at stå på egne ben og jeg håber virkelig at det lykkes for dig😉
Vh.