0tilføjet af

„Et trofast vidne i skyen“

LÆNGE før det første menneske vandrede på jorden spredte månen sit klare lys på nattehimmelen. I tidligere tider blev den af mange tilbedt som en gudinde. Den græske forfatter Plutarch påstod at månen var de rene sjæles endemål efter døden. I baltisk mytologi var månen en mand, solens ægtemand. De havde en ægteskabelig strid, og månen gik fra sin kone og viste sig sjældent sammen med hende på himmelen!
I dag er månen mål for romantiske tanker når unge såvel som gamle kærestefolk ser op på den. I 1960’erne brugte man umådelige summer på at sende mænd til månen som skulle bringe nogle få kilo sten med tilbage til undersøgelse. Én ting er sikker med hensyn til månen: Hver nat vil den både tone frem og forsvinde nøjagtig til tiden. Den holder sig så nøjagtigt til sin bane at vi kan regne ud hvor den har befundet sig for tusinder af år siden.
Når israelitterne så op på månen blev de mindet om noget vidunderligt. Gud havde lovet at Davids kongedømme aldrig ville ophøre. Han sagde: „Som månen vil den [Davids trone] være grundfæstet evindelig, og som et trofast vidne i skyen.“ (Salme 89:35-37) Dette løfte blev opfyldt med Jesus, der også blev kaldt „Davids søn“. (Lukas 18:38) Efter sin død blev Jesus oprejst som udødelig åndeskabning og steg op til himmelen. (Apostelgerninger 2:34-36) Til den fastsatte tid blev han indsat som konge i Guds himmelske rige. (Åbenbaringen 12:10) Dette rige regerer nu og vil „bestå evindelig“. (Daniel 2:44) Jesus, den udødelige repræsentant for Davids kongedømme, vil således være til lige så længe som månen, ’det trofaste vidne i skyen’.
Når du ser månen skinne klart på nattehimmelen, bør du tænke på Guds løfte til David, og takke Gud for at hans rige nu regerer og vil regere for evigt, til ære for Gud og til evig velsignelse for den trofaste menneskehed. (Åbenbaringen 11:15)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.