Et Råb Om Hjælp Er Ikke Et Skrig

Da jeg var 4-5 højst 6
fik jeg et gevær af min mor
og jeg blev så glad
nu kunne jeg lege krig som soldaterne gjorde
det var sjovt at skyde min ven
og ham grinte da han faldt
og reste sig igen
og marken var fuld af blod
og kuglerne fløg om os
det var sjovt
til jeg faldt og slog min fod
jeg var et barn der dræbte i krige
men jeg var for stille
et råb om hjælp er ikke at skrige

Spejler de voksne!
De har lært at føre krig men ikke bede om hjælp. Et meget sejt og stærkt digt om en sørgelig verden vi lever i. Ganske mærkværdigt, at man undrer sig over de unges vold og tror, det er fordi, de spiller voldelige spil. Nej - det er fordi, de ser vold overalt. "Maleren maler kun skelletter, for det er det eneste han ser." - fra Sebatians "Lossepladsen bløder"
Bliv du ved med det du ukendte, der er en stor sangskriver i dig, og han er ike en gang særlig godt gemt. Han er ret tydelig, og det håber jeg vi andre kan få glæde af, når du udkommer i bog eller på CD om nogle år :-)
Har du sat melodi til det der?

jeg arbejder på det men det er svært

Det bliver bedre af at man bliver ved at prøve. Man bliver vel heller aldrig helt tilfreds, så havde man jo ikke noget at stræbe efter. God påske du ukendte.