Et lille vidne rejste

Et lille vidne rejste
med pseudopost fra land til land,
hans agt det var at hilse
på verdens største mand.
Han kom i storm og kulde
og der hvor kæmpekålen gror,
men mellem alle kæmper
ham tyktes ingen stor.
Så gik han ned til havet
og stirred´i det klare vand;
han smilte - thi nu havde
han set den største mand.
Vel, spøg til side - som dødsdromkøreren sagde, da forhjulet punkterede.
Jeg ved godt, at du og dine medtroende ikke betragter jer selv som beskrevet i denne let
omskrevne sang. Men det giver mig dog et lille billede på, hvordan jeres adfærd er over for "ikke-troende" eller "fejltroende", hvorved I tit provokerer på grund af jeres belærende bedreviden. I kommer til - hvilket jeg er overbevist om, at I ikke selv registrerer - at fremstå som de farisæere, som Jesus gik i rette med. De forstod sig nok på lovens bogstav, men det kneb mere med næstekærlkigheden, som blev overskygget af forargelse og selvretfærdighed. Paulus er et udmærket eksempel på dette fra tiden, hvor han selv var farisæer. Han forfulgte, som bekendt, de kristne, og samtykkede i alt, der var rettet imod disse. Forvandlingen indtraf, da han undervejs til Damaskus mødte den opstandne. Det er et enestående tilfælde, og det er vel de færreste, der oplever en så dramatisk omvendelse. Men herefter forstod han, at loven blev givet ved Moses, nåden og sandhdeden var kommet ved Jesus Kristus, som Johannes udtrykker det i sit evangelium (1:17)
Er dette ikke lige så gyldigt og tilgængeligt til enhver tid - ved Helligåndens virke? En af grdundene til, at jeg mener, I ikke er kristne, er at I først og fremmest lægger så afgørende vægt på navnet Jehova og oplæring i bibelens principper, og ikke Kristus (i.e. jo deraf "kristne"). Jeg har endnu ikke mødt et vidne, der med stor glæde har fortalt om, hvorledes han/hun er kommet til tro på Jesus Kristus, ved Helligåndens virke. Derfor betyder den Jesus, som I ganske vist nævner, ikke så meget for jer.
Blandt kristne kan der være uoverensstemmelser i mindre betydningsfulde spørgsmål, men de bygger alle på det samme grundlag - Jesus Kristus. Og da betyder gudsnavnet intet, da Gud netop har åbenbaret og vist sig i Ham. For en kristen drejer det sig heller ikke om først og fremmest at være medlem af en organisation, som man afsværger sin afhængighed til, eller en kirke. Det drejer sig først og fremmest om den enkeltes trosforhold til ham, der stod op fra de døde og indbyder enhver til det evige liv, hvis blot han/hun tager imod det. Der er tale om personlig anfægtelse, tilgivelsesbøn og efterfølgende frisættelse fra frygtens magt. Som bekendt nævnes det i NT, at kærligheden sætter fri, og det er ikke bare et teoretisk udsagn, men kan være en virkelig, livsforandrende begivenhed. "Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. Thi livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort dig fri fra syndens og dødens lov" (Rom. 8:1-2) - Hvorledes? - Fordi "det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig." (Gal 2:20) Og dermed kan man da med troens øjne og liv "kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse" (Efeserne 3:1-9)
Og at tro, at Jesus er en ærkeengel er ikke-kristen tankegang - jævnfør Hebræerbrevets 1. kapitel. Det er i virkeligheden en hån.
Venlig hilsen Dirk

´

....... Romerbrevet 1o:2,3 .......
v2
For det vidnesbyrd må jeg give dem, at
de har nidkærhed for Gud, men uden forstand.
v3
De kender jo ikke Guds retfærdighed, men
søger at hævde deres egen, og derfor har de
ikke underordnet sig under Guds retfærdighed.

Mange hilsner
jalmar

Du forklarer så fremragende det jeg er kommet frem til, i løbet af ugen her. Jeg er virkelig både opstemt og henrykt.
Hvor er det et godt indlæg du har skrevet. Det er jo kernen i hele troen. Det er bare så rigtigt, aldrig har det føltes mere rigtigt. Troen på Jesus og følelsen af at han lever i en. Det er så godt det Paulus siger i Gal. 2:20. At Kristus lever i mig. Virkelig et skriftsted, der fortæller alt.
Jeg vil ikke kommentere yderligere, for du har ramt så meget plet.
Hilsen Manjana
tavse-vidner.dk

Det glæder mig, at du er ude i frihedens åbne landskab og har forladt forvirringens og frygtens labyrint. Jeg vil ønske dig det allerbedste fremover!
Venlig hilsen Dirk

Hej Dirk,
Det er meget godt hvad du skriver i sin helhed. Du skriver bl.a. : "Forvandlingen indtraf, da han undervejs til Damaskus mødte den opstandne. Det er et enestående tilfælde, og det er vel de færreste, der oplever en så dramatisk omvendelse. Men herefter forstod han, at loven blev givet ved....."
Citat slut.
Svar:
Jeg vil sige det på denne måde. Efter min mening er det ikke et "enestående tilfælde", i og med at vi alle på een eller anden måde i større eller mindre "målestok" er "..på vej til Damaskus".
For mit eget vedkommende oplevede jeg, at jeg ”…kom længere og længere bort fra Gud (Jehova)”. Det kunne jeg ikke forstå. Jeg havde kendt Jehovas Vidner i en årrække, men resultatet blev som jeg har beskrevet.
Jeg oplevede en søgen i mit indre og en længsel efter at ”forstå”, men hvor skulle jeg henvende mig? Af én eller anden grund og tilskyndelse begyndte jeg, at nævne navnet Jesus når jeg bad (i stedet for navnet Jehova) og oplevelsen af ”…at der skete eet eller andet” indtraf.
Jeg var ikke klar over hvad, men jeg fik lyst til, at spørge mere og mere og siger flere og flere ting til Jesus samtidig med, at jeg tvivlede på om jeg gjorde det rigtige.
Mange år når jeg var på store udlandsrejser og ofte i øde områder på jorden, var jeg fast besluttet på, at fejre Påsken som Jesus med både vin (nogen gange hjemmelavet) og brødsbrydelse.
Så kikkede jeg efter fuldmånen omkring tidspunktet og beregnede den efter den nymåne jeg harvde observeret. Altså ca. 14 dage efter nymåne og så forberedte jeg hele påske højtideligheden ”efter bogen”.
Hm, hm, når jeg tænker tilbage på dette forstår jeg ikke lige hvorfor dog. Nå, men da jeg var begyndt at ”tale med Jesus”, var det jeg blev temmelig forvirret. Hvad var det nu der skete?
Jeg kan huske jeg var på cykel en sen vinternat og kikkede op på stjernerne på en meget klar frosthimmel og tænkte:
” Hvor er du Gud”. Jeg søger dig, men hvor er du? (jeg følte mig i den grad forladt og ensom). Så var det jeg udtalte disse ord: ” Jeg ved godt Gud, at du ikke vil ha` mig, men jeg vil have dig af hele mit hjerte uanset”.
I samme øjeblik hørte jeg ordene: ”Du er min søn og jeg elsker dig”. Da skete der en forvandling for mig.
I dag tænker jeg: ” Det var på min vej til mit Damaskus og her mødte jeg Jesus ”på vejen”. Derefter søgte jeg ”ligestillede”, en karismatisk menighed og fandt én.
Jeg kan huske mit første besøg. Det var en meget lang vej fra min daværende bopæl og jeg kan huske at jeg flere gange var ved, at stå af bussen og vende om, men alligevel fortsatte jeg.
Da jeg ankom var mødet i fuld gang og lidt forsigtigt satte jeg mig på én af de bagerste pladser. Så blev der på et tidspunkt spurgt om nogen, om man ville eller ønskede ”forbøn” og da jeg så, at flere stillede sig ud i mellemgangen mellem stolerækkerne (der var ca. 500 mennesker) så stillede jeg mig også nærmest automatisk også ud i mellemrækken hvor jeg sad.
Før jeg kunne fortryde stod en mand foran mig og jeg lagde mærke til, at på den anden side stod en kvinde. Det viste sig, at være et kristent ægtepar.
Manden stillede mig et par spørgsmål som jeg ikke kan huske, men spurgte så om jeg kunne tænke mig, at han bad for mig. Det svarede jeg ja til og så begyndte ellers en oplevelses, som ”næsten” er fortsat indtil nu. Det er 15 år siden.
Jeg husker, at jeg begyndte at græde og jeg kunne ikke stoppe. Til sidst anede jeg ikke hvad som foregik med mig, men det var som om jeg blev ”befriet” for byrder jeg havde båret på i mange år.
I dag må jeg sige, at ”jeg græder stadig”, men i dag forstår jeg hvad der er sket og det er at jeg gav mit liv til Jesus dengang.
I dag 15 år senere er intet forandret. Snarere tvært imod. Intet, absolut intet kan skille mit fra Jesus. Jeg kan huske, at jeg startede med, at give hele min økonomiske situation til Jesus for, at han skulle forvalte mine penge da jeg ikke var særlig god til det og lige siden den dag (jeg kan huske jeg bad sådan:
”Kære Jesus, jeg overgiver nu min økonomi til dig. Jeg er ikke særlig god til det selv, men jeg stoler på at du vil gøre det bedste for mig. Så fra nu af vil jeg ikke bekymre mig over økonomi eller penge mere)”.
lige siden den dag, har jeg ikke behøvet, at spekulere over min økonomi. Den er i gode ”hænder”.
Så fulgte mange andre ting jeg ”overgav til Jesus” og det varede ikke længe, før jeg var fuldstændig fri. Ja, fuldstændig fri for alle mine bekymringer.
Når jeg siger, at jeg aldrig vil skilles fra Jesus er det fordi, jeg ikke kan forestille mig noget andet. Den samhørighed og det fællesskab er større end noget andet. Intet, absolut intet kan sammenlignes med det. (en god dag, at ”dø”).
I dag tilhøre jeg Jesus og jeg ved, at Jesus har modtaget mig som sin. Jeg ved snart ikke hvad mere jeg kan sige? Det er en oplevelse jeg ville ønske alle måtte komme til at opleve. Der er intet der kan sammenlignes med det.
Jeg skriver dette i håb om, at dersom et Jehovas Vidner læser dette, om vedkommende dog ville blot for eet eneste øjeblik prøve, at spørge om ”du er der Jesus” og ”om du vil mig noget”? ”kan jeg tale med dig og til dig og vil du høre på mig”? ”vil du give mig et ”bevis” på, at det jeg gør ved, at bede til dig” er rigtigt?
Det er mit håb og ønske for dig.
Meget venlig hilsen
Blomberg.
PS. Da Jesus var her på jorden mente de fleste, at man sagtens kunne henvende sig til Jesus og stille ham spørgsmål. Ja, mange mente endog, at det gik an, at bede Jesus om alt muligt. Tror du muligvis det stadig gælder?

Kære Blomberg
Det er et utrolig dejligt vidnesbyrd du her delagtiggør for os. Jeg blev helt varm inden i da jeg læste det (flere gange). Dit fantastiske møde "på vej til Damaskus" og der finde Ham at slå følge med. Jeg kan næsten fornemme din glæde og begejstring over at dele denne oplevelse med Jesus med os. Jeg ville ønske der var mange flere af den slags beretninger herinde. Og de små beretninger om, hvoprdan du efterhånden lagde flere og flere ting i hænderne på Jesus Kristus. Fantastisk.
Også beretningen om påskehøjtiden er god. Den vigtigste højtid for kristne. Med min begrænsede viden og vores måde at fejre påske(dagene) på havde jeg ofte undret mig over, hvordan det stemte med at Kristus skulle ligge i graven i tre nætter og tre dage indtil jeg læste artiklen "Om to dage er det påske" (Mat 26:2) som kan læses her
http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=89
- ret interessant og spændende læsning, synes jeg.
Må Jesus altid følge dig "på vej til Damaskus". Jeg vil takke Ham for jeg faldt over dit indlæg, og tak for du skrev det.
Jeg tror på, at vil altid i frimodighed kan bede i Jesu navn om alt mulig, men jeg tror også Gud kræver af os, at vi bekender vore synder, både de bevidste og de ubevidste, og beder Ham om tilgivelse for dem.

Tak for dit svar og stærke vidnesbyrd. Da jeg skrev om Paulus´ dramatiske omvendelse, tænkte jeg på, at det må have været en total overraskende begivenhed for en mand, der havde forfulgt de krisne, og nu med ét blev standset. Man ved selvfølgelig ikke, hvad tanker han har gjort sig inden da, men det var et pludseligt holdt. Men jeg ved selvfølgelig godt, hvad du mener med at være på vej til Damaskus. Du fortæller meget levende om det, og jeg har hørt andre berette om noget lignende, bl.a. har jeg læst spændende og livsbekræftende beretninger af folk i KZ-lejre, der har fortalt, hvordan de oplevede Jesu tilstedeværelse under tortur. Jeg ved, der er dem, der vil rubricere det under psykologi, men jeg tror, det er en for simpel forklaring. Den ønstrigske psykolog Viktor Frankl oplevede også¨meget frygteligt under sit ophold i en KZ-lejr, men kunne alligevel bagefter, til manges uforståen, sige, at Gud er god.
Jeg tror for øvrigt, at mange Jehovas vidner gør sig andre tanker om den Jesus,som den såkaldte tro og kloge træl fremstiller ham. Så vidt jeg husker var det forfatteren Dodtojevskij, der sagde, at hvis det skulle vise sig, at Jesus ikke var Guds søn, ville han alligevel tro på ham. Det viser den styrke beretningen om manden fra Nazareth har og altid har haft. De fleste mennesker ønsker kærlighed og det at man kan stole på andre. Jesus var et eksempel på disse ting, og derfor er han svær at komme udenom.
Dit vidnesbyrd har været opløftende, for i vores trummerum-hverdag kan mange ting gå hen og blive grå og ligegyldige, men dit indlæg har været livsbekræftende.
Jeg vil ønske dig det bedste fremover.
Venlig hilsen Dirk.

Det er en følelse jeg oprigtigt ønsker at alle der har været i et åndeligt fangenskab, uanset om det er JV eller andet, må opleve på et tidspunkt i deres liv. Det er pragtfuldt.
Hilen Manjana
tavse-vidner.dk

for denne fantastiske oplevelse du her deler med os. Jeg føler mig helt stille og ydmyg indeni. Men ydmyg på en god måde. Det er store øjeblikke, du har gennemlevet. Kender det lidt selv nu.
Det danske sprog er fattigt, for jeg kan ikke finde ord til at beskrive den taknemmelighed over at få lov til at læse det du her deler med os. Tak også fordi det gør mit håb større.
Jeg deler helt de andres synspunkter på din fortælling. Hvor ville jeg gerne høre/læse mere, hvis du har flere oplevelser. Og hvor er det vidunderligt, at læse, at et menneske, der har delt samme tro som mig selv, er kommet godt ud på den anden side, og ikke gav op i sin søgen efter Gud. Må jeg godt spørge dig, hvordan er du kommet over det med Jehova/Gud, Jesus/Gud, hvilken forståelse har du af dette nu?
Hilsen Manjana

Kære Manjana,
Tak for dit svar. Jeg har det sådan i dag, at jeg oplever at alt hvad Jesus gjorde var for mig. Derfor bøjer jeg mig dybt for alt hvad Jesus står for og i al taknemmelighed.
Hele min følelse og hele min sjæl længes efter dette samværd med Jesus.
Jeg oplevede, at jeg ikke kunne ”slå til” og at de tanker og krav og målsætninger hele tiden kolliderede med mine egne planer.
Jeg kunne ikke forstå hvorfor det var sådan og mente, at jeg ikke ”slog til”. Men det var en forkert tankegang som jeg i dag forstår var Satan Djævelen der ”fristede” mig.
Formålet var, at jeg skulle komme derud (hvor jeg også endte), at jeg ville fornægte Gud. Men da jeg var allermest nedtrykt og savnede det jeg hele tiden havde ”forestillet” mig og faldt da var Jesus der og greb mig.
Jeg ved snart ikke hvordan jeg skal forklare det, men det der med ”at falde” var sådan det der gjorde forvandlingen. I mit ”fald” oplevede jeg, at alt hvad der var ”løgn” blev åbenbart.
For mig selv og derfor oplevede jeg, at det også var åbenbart for Gud. Alligevel tog Gud imod mig. Det glemmer jeg aldrig.
Så jeg begyndte at se Gud med andre øjne. Hvem var Gud og hvordan skulle jg kunne komme til at opleve Gud som Gud er?
Det må have været det der tilskyndede mig til, at nævne navnet Jesus i mine bønner. Ikke sådan, at jeg *”bad i Jesu navn”, men at jeg direkte begyndte at tale med Jesus.
Jeg oplevede, at jeg kunne spørge om alt og at der ikke var den ting der ikke var en fornuftig løsning på. Løsningen lå i min sjæl.
Jeg følte, at jeg skulle opgive mig selv og overgive mit liv til Jesus. Sådan fuldstændig bogstaveligt.
Så i dag tænker jeg på Jesus hele tiden. Jeg takker for morgenen og jeg takker for dagen. Jeg fortælle alt hvad der ligger mig på hjertet og skjuler intet.
Dersom jeg bære mig forkert ad, beder jeg om tilgivelse og hjælp til at rette på de ting. Dersom jeg ikke selv er opmærksom på mine fejl mener jeg, at når jeg rammer en konflikt er der altid noget, at tale med Jesus om.
Alle Jesu ordene har fået større betydning i mit liv end nogen sinde før. Jeg spørger altid: ” hvad ville Jesus have gjort”?
Jeg kommer ofte til kort, men jeg er ikke uden hverken hjælp eller motivation. Jesus er mit forbillede nu.
Jeg mener, at vi alle bør se hen til Jesus og dersom nogen ”falder” er det vor kristne pligt, at række ud lige som jeg selv oplevede, at ”nogen” rakte ud og greb mig.
Du spørger mig hvordan jeg har det med enten Jehova eller Jesus?
For mig er det ikke et enten eller, men et både og. Jehova åbenbarede sig for Abraham som ”Gud den almægtige”, men senere åbenbarede Gud sig som Jahveh.
2 Mosebog kap. 6 vers 1-3 …. Gud den almægtige: ”Gud talte til Moses og sagde til ham: Jeg er Herren! Jeg viste mig for Abraham, for Isak og for Jakob som Gud den Almægtige, men under mit navn Jahve gav jeg mig ikke til kende for dem.”
Citat slut.
2000 år senere åbenbarede Gud sig som et menneske, som én af os. Vor ”far” kom til sine ”børn”. Jesus blev Guds ”inkarnation” og vi lærte ham at kende som han er. Fuld af kærlighed og nåde.
Jeg tænker tit på, at hvordan kunne det dog ske? Hvordan kunne Gud ”komme til os”, men det gjorde Gud og vi blev sat fri.
Jeg vil citere:
Englen forudsiger Jesu fødsel.
26Et halvt år efter sendte Gud englen Gabriel til landsbyen Nazaret i Galilæa. 27Denne gang gjaldt besøget en ung pige, som hed Maria. Hun var forlovet med en mand, der hed Josef, en af Kong Davids efterkommere.
28Da Gabriel kom ind til hende, sagde han: »Jeg hilser dig, du Guds udvalgte! Herren er med dig!« 29Denne hilsen forskrækkede Maria, og hun tænkte ved sig selv, hvad det mon kunne betyde.
30»Vær ikke bange, Maria!« sagde englen, »for du er udvalgt af Gud. 31Du skal snart blive gravid og føde en søn, som du skal give navnet Jesus. 32Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn. Gud Herren vil give ham hans stamfar Davids trone, 33og han skal for altid være konge over Israel. Hans herredømme vil aldrig få ende.«
34»Men hvordan skulle jeg kunne føde et barn?« spurgte Maria. »Jeg er jo jomfru.«
35Englen svarede: »Helligånden skal komme over dig, og Guds kraft skal overskygge dig, så det hellige, du føder, er Guds Søn. 36I øvrigt venter din slægtning Elisabet, som jo er oppe i årene, også et barn. Hun, som er blevet kaldt 'den barnløse', er nu i sjette måned. 37For Gud er ingenting umuligt.«
38»Se, jeg er Herrens tjenerinde,« udbrød Maria. »Lad det blot ske, som du har sagt.« Så forlod englen hende.

Maria besøger Elisabet.
39 40Få dage efter skyndte Maria sig op i Judæas bjergland til den by, hvor Zakarias boede. Hun ville besøge Elisabet. 41I samme øjeblik Elisabet hørte Marias stemme, sparkede fosteret i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden.
42»Maria!« råbte hun glædestrålende, »du er den kvinde, Gud har udvalgt. Velsignet er det barn, du venter. 43Tænk, hvilken ære, at min Herres mor kommer og besøger mig. 44Da jeg hørte din stemme, Maria, bevægede barnet sig i mig af glæde. 45Du er lykkelig, fordi du tror på, at Gud handler, som han siger. Han vil opfylde sit løfte til dig!«

Marias lovsang.
46Maria brød da ud i lovsang:
»Jeg lovpriser Herren af hele mit hjerte! 47og jeg fryder mig over Gud, min Frelser. 48For han har i sin nåde taget sig af mig - jeg, som ingenting er.
Fra nu af må alle mennesker sige om mig: 'Maria er den lykkeligste af alle kvinder.' 49For den Almægtige har gjort store ting mod mig.
Priset være hans navn!
50Hans barmhjertighed hviler fra slægt til slægt over dem, der frygter ham. 51Se, hvor mægtig hans styrke er!
De hovmodige og stolte har han spredt for alle vinde.
52Denne verdens mægtige støder han fra deres troner, mens han fra støvet ophøjer dem, der ingenting er. 53Han mætter sultne med alt godt og sender rige tomhændede bort.
54Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel og har aldrig glemt løftet om barmhjertighed, 55som han gav vore fædre.
Han vil vise godhed mod Abraham og hans børn til evig tid.«
Citat slut.
Ja, jeg vil sige det sådan: ” Ske din vilje med mig”, for Gud er intet umuligt. Derfor Manjana, tag blot imod Helligånden og lad Jesus blive født også i dit hjerte.
Emanuel? Betyder: ”Gud med os”.
Din broder i Jesus Kristus for altid.
Blomberg.

meget kort, svarer dig imorgen. Men måtte bare lige lade dig vide, at jeg sidder her paf, og føler det jeg tror du følte dengang.
Tusind mange gange tak, jeg er uden ord.
Der er bare noget jeg forstår nu.
Mange hilsner
Manjana
tavse-vidner.dk

og endnu engang tak, fordi du ville dele dine oplevelser og tanker med mig. Af en eller anden grund, føler jeg en tryghed ved at dele mine tanker om tro med dig, måske fordi du til fulde kan forstå, de følelser der hænger sammen med den tro, vi begge har haft.
Mens jeg læste dit indlæg i går aftes, blev jeg mere og mere fyldt af forbløffelse. Ja jeg ved heller ikke, hvor jeg snart skal starte eller slutte henne. Men dine ord greb mig meget, måske fordi jeg læste med den tro vi begge har haft i tankerne, i forhold til dig, eller i forhold til dine oplevelser.
Jeg er begyndt at tro på Jesus på en anden måde end den vi kender. Det kristne kærlighedsbudskab i Jesus Kristus tiltaler mig så meget. Jeg fyldes i dag med en anden form for taknemmelighed, kærlighed og tro end den vi kender fra før. Det hele er meget meget mere levende for mig. Troen er levende, Jesus er levende, tror godt du ved, hvad jeg mener. Mit hjerte svulmer af glæde over at få lov til at opleve at tro på denne dybe, berigende, smukke måde.
Men stadigvæk uden at jeg kan sige, at jeg har det hele på plads i mig. Også fordi de gamle læresætninger stadigvæk driller. Selv om jeg er ude over JV, for det er jeg, føles det stadig som om deres tro spænder ben. På den måde føler jeg ikke friheden i Jesus endnu.
Måske jeg skulle forsøge at tale med ham, istedet for at bede til ham. Hvilket fører mig til næste spørgsmål. Et spørgsmål jeg bliver ved med at vende tilbage til. Grunden til at jeg spurgte om dit syn på Jehova/Jesus er, tror du at Gud og Jesus er den samme? Tror du på treenigheden og hvis du gør, hvordan holder du den så oppe imod JV's måde at afvise den på? Det vi lærte om treenigheden? Dette er vigtigt for mig at finde ud af. Og jeg har nu beskæftiget mig med spørgsmålet i et stykke tid. again har givet mig en forklaring som jeg sagtens kan forstå, men jeg vil have det sådan at jeg også kan tro i mit hjerte. Jeg vil ikke længere dikteres hvad jeg skal tro og tænke.
Forvirring er stadigvæk med til at jeg er blokeret, tror jeg.
Derfor var det også så befriende at læse om din oplevelse. Om din tillid og tryghed til Jesus. Og læse hvor stor din tro er.
Tilhører du så et nyt trossamfund?
Ja undskyld alle disse spørgsmål, hvis det er bedre vi fortsætter privat, er min mail adresse manjana45@gmail.com.
Håber at jeg en dag, vil kunne skrive,
Din søster i Jesus Kristus for altid. Men jeg skal føle det rigtigt i mit hjerte.

Mange hilsner
Manjana
tavse-vidner.dk

Kære Manjana,
Jeg har haft lidt travlt i går, men jeg vil meget gerne svare dig og fortælle dig lidt mere omkring min situation.
Håber du har lidt tålmodighed? Jeg vil skrive senere i dag.
hilsen
Blomberg.

Jamen selvfølgelig. Det har jeg da fuld forståelse for. 🙂Jeg er bare glad for, at du har lyst til at skrive om det, for det er en hjælp for mig, for jeg har lidt troskrise lige nu.

Mange hilsner Manjana
tavse-vidner.dk

Kære Manjana,
Tak for dit svar ( nu har jeg lidt tid, at skrive til dig) tak for alle dine tanker. Jeg er enig med dig i, at til at begynde med volder Jehovas Vidner læresætninger mange kvaler.
Du skriver f.eks. : ” Men stadigvæk uden at jeg kan sige, at jeg har det hele på plads i mig. Også fordi de gamle læresætninger stadigvæk driller. Selv om jeg er ude over JV, for det er jeg, føles det stadig som om deres tro spænder ben. På den måde føler jeg ikke friheden i Jesus endnu”.
Citat slut.
Mine tanker om det:
Ja, der er mange ting vi ikke rigtig kan forstå. Jehovas Vidner ”lover”, at alle mennesker der er Jehovas Vidner skal leve evigt her på jorden efter Harmageddonslaget og at alle 144.000 skal i himmelen og ”regere” over jorden.
Det basere man så på Jesu udtalelse om ”…at sidde tilbords med ham i himmeriget” og mest på Johannes Åbenbaringen.
Mattæus Evangeliet kap. 8.
5 Men da han gik ind i Kapernaum, trådte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde: 6 "Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og, pines svarlig."
7 Jesus siger til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham."
8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: "Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.
9 Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det."
10 Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: "Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro.
11 Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.

13 Og Jesus sagde til Høvedsmanden:"Gå bort,dig ske, som du troede!" Og Drengen blev helbredt i den samme Time.
14 Og Jesus kom ind i Peters Hus og så, at hans Svigermoder lå og havde Feber.
15 Og han rørte ved hendes Hånd, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
16 Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Ånderne med et Ord og helbredte alle de syge;
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger:
"Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme."
Citat slut.
Mattæus Evangeliet kap. 26
29 Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige."
Citat slut.

Johannes Åbenbaringen kap. 7
4 Og jeg hørte Tallet på de beseglede, hundrede og fire og fyrretyve Tusinde beseglede af alle Israels Børns Stammer:
9 Derefter så jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tælle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemål, som stod for Tronen og for Lammet, iførte lange, hvide Klæder og med Palmegrene i deres Hænder;
10 og de råbte med høj Røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på Tronen, og Lammet!
11 Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de Ældste og om de fire Væsener og faldt ned for Tronen på deres Ansigt og tilbade Gud og sagde:
12 Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og Æren og Kraften og Styrken tilhører vor Gud i Evighedernes Evigheder! Amen.
13 Og en af de Ældste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere iførte de lange, hvide Klæder, hvem ere de? og hvorfra ere de komne?
14 Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de have tvættet deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod.
15 Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder på Tronen, skal opslå sit Telt over dem.
16 De skulle ikke hungre mere, ej heller tørste mere, ej heller skal Solen eller nogen Hede falde på dem.
17 Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede dem til Livets Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Tåre af deres Øjne.
Citat slut.

Kære Manjana, hvis du nu læser disse skriftord og tænker over det. Sådan rigtig meget. Lukker alt andet ude og tænker på, at nu taler Jesus til dig.
Det er Jesuord der handler om 1) Ordet, det skabende og livgivne ord. 2) Frelsen og håbet og evigheden. 3) Jesu personlige ord og derfor ”forklaring”.
Så kan man jo spørge sig selv: Hvor var det lige nu vi ”kom fra”? Hvor var vi ”før ”han” dannede mig /os”? Hvor længe har planeten Jorden eksisteret og hvorfra kom den?
Hvor længe har det menneskelige væsen eksisteret for ”til sidst”, at fremstå som det ”fuldkomne” fysiologiske væsen vi kalder menneske?
Altså planeten Jorden har jo ikke altid været og det kosmiske ”forløb” beviser, at i Universet foregår der i alle årmilliarder en proces og ”materien” det fysiske stof har ikke altid udtrykt ”det skabte”. Men det gjorde det efter en tid og det gør det nu, men iflg. de naturlove vi kender og de processer der er i Universet forandre ”tingene” sig konstant.
1.Mosebog kap. 1:
”1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.
2 Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over Vandene.
3 Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys”.
Citat slut.

Johannes Evangeliet kap. 1:
1 I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2 Dette var i Begyndelsen hos Gud.
3 Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.
4 I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys.
5 Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket begreb det ikke.
6 Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes.
7 Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham.
8 Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset.
9 Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden.
10 Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke.
11 Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham.
12 Men så mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro på hans Navn;
13 hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud.
14 Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af Nåde og Sandhed.
15 Johannes vidner om ham og råber og siger: "Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig."
16 Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nåde over Nåde.
17 Thi Loven blev given ved Moses; Nåden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus.
18 Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbårne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham.
Citat slut.
Svaret er: " Vi skal alle sidde til bords med ham i himmeriget".

Vort spørgsmål må derfor være. Hvad er det alt sammen for noget? Hvad er Guds vilje med ”det skabte” egentlig talt? Ja, det gisner vi om på baggrund af Bibelen, men mest på Jesu ord.
Vi lever altså ”af og på Guds nåde”. Gud ”kendte os før ”han” dannede os. Jobs Bog kap. 31 vers 15:
15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv? Salmernes Bog kap. 139
”….som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet”.
Citat slut.
Så kære Manjana, jeg ved godt det er meget, men dette er i al korthed vor ”skæbne”. De tanker vi går med om vi nu er ”gode nok” eller om vi nu ”er på den rigtige vej” eller om Gud kan bruge os som vi er? Alle disse spørgsmål må vi tale med Jesus om.
Han er den eneste der kan svare os og der går man altså ikke forgæves.
Nogen vil sikkert sige, at man kan da ikke komme sådan ”som vi er” til Jesus. Men det er lige nøjagtig det vi kan og det er der de fleste tager fejl.
Den påstand om, at Gud ikke elsker os som syndere er en løgn fra Satan Djævelen som altid har fristet os mennesker så vi er kommet længere og længere bort fra Gud.
”Løsningen” på det skisma er jo, at dersom vi ikke ”kan komme til Gud som de syndere vi er” , ja så må vi forbedre os og så når vi har gjort det og er klar kan vi så komme til Gud og…………?
Men det punkt vil vi aldrig nå til. Vi kan ikke selv erklære os retfærdige eller rene eller ………………aldrig. Derfor siger Jesus til os:
Hebræerbrevet kap. 8: "Se, der kommer Dage, siger Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med Judas Hus;
9 ikke som den Pagt, jeg gjorde med deres Fædre på den Dag, da jeg tog dem ved Hånden for at føre dem ud af Ægyptens Land; thi de bleve ikke i min Pagt, og jeg brød mig ikke om dem, siger Herren.
10 Thi dette er den Pagt, som jeg vil oprette med Israels Hus efter de Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.
11 Og de skulle ikke lære hver sin Medborger og hver sin Broder og sige: Kend Herren; thi de skulle alle kende mig, fra den mindste indtil den største iblandt dem.
12 Thi jeg vil være nådig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder."
13 Når han siger: "en ny", har han erklæret den første for gammel; men det, som bliver gammelt og ældes, er nu ved at forsvinde.
Citat slut.
Ja, Jesus vil ”…………være nådig imod vor uretfærdigheder og ikke huske på vore synder”. Den tro og den tryghed må vi ha` .
Der er al mulig grund til, at give sit liv til Jesus og hans sonende blod vil rense os fra al synd. Derfor er vor ”nye begyndelse” i Jesus. Det er her vi har vort udgangspunkt og det er her vi får de rigtige svar. Direkte fra Jesus, som gerne taler med alle.
Der er altså ingen der kan træde ind mellem os og Jesus, ingen. Nu vil nogen måske mene, at de har fået et forskelligt svar fra Jesus end det en anden har fået, men det hænger sammen med, at Jesu ordet er det sammen, men vi mennesker befinder os i forskellige situationer og har forskellige behov specifikt, men det livgivne ord er det samme til alle.
Johannes Åbenbaringen kap 22 :
Aabenbaringen 22
1 Og han viste mig Livets Vands Flod, skinnende som Krystal, udvæld de fra Guds og Lammets Trone.
2 Midt i dens Gade og på begge Sider af Floden voksede Livets Træ, som bar tolv Gange Frugt og gav hver Måned sin Frugt; og Bladene af Træet tjente til Lægedom for Folkeslagene.
3 Og der skal intet bandlyst være mere; og Guds og Lammets Trone skal være i den, og hans Tjenere skulle tjene ham,
4 og de skulle se hans Ansigt, og hans Navn skal være på deres Pander.
5 Og Nat skal der ikke være mere, og de trænge ikke til Lys af Lampe eller Lys af Sol, fordi Gud Herren skal lyse over dem; og de skulle, være Konger i Evighedernes Evigheder.
6 Og han sagde til mig: Disse Ord ere troværdige og sande; og Herren, Profeternes Ånders Gud, har udsendt sin Engel for at vise sine Tjenere, hvad der skal ske snart.
7 Og se, jeg kommer snart. Salig er den, som bevarer denne Bogs Profetis Ord.
8 Og jeg, Johannes, er den, som så og hørte disse Ting, og da jeg havde hørt og set, faldt jeg ned for at tilbede for den Engels Fødder, som viste mig disse Ting.
9 Og han siger til mig: Gør det ikke; jeg er din Medtjener og dine Brødres, Profeternes, og deres, som bevare denne Bogs Ord; tilbed Gud!
10 Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Profetis Ord, thi Tiden er nær.
11 Lad den som gør Uret, fremdeles gøre Uret, og den urene fremdeles blive uren, og den retfærdige fremdeles øve Retfærdighed, og den hellige fremdeles blive helliggjort.
12 Se, jeg kommer snart, og min Løn er med mig til at betale enhver, efter som hans Gerning er.
13 Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, Begyndelsen og Enden.
14 Salige ere de, som tvætte deres Klædebon, for at de kunne få Adgang til Livets Træ og gå ind igennem Portene i Staden.
15 Udenfor ere Hundene og Troldkarlene og de utugtige og Morderne og Afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og øver Løgn.
16 Jeg, Jesus, har sendt min Engel til at vidne for eder disse Ting om Menighederne, jeg er Davids Rodskud og Slægt, den strålende Morgenstjerne.
17 Og Ånden og Bruden sige: Kom! Og den, som hører, sige: Kom! Og den, som tørster, han komme; den, som vil, han modtage Livets Vand uforskyldt!
18 Jeg vidner for enhver, som hører denne Bogs Profetis Ord: Dersom nogen lægger noget til disse Ting, da skal Gud lægge på ham de Plager, som der er skrevet om i denne Bog.
19 Og dersom nogen tager noget bort fra denne Profetis Bogs Ord, da skal Gud tage hans Lod bort fra Livets Træ og fra den hellige Stad, om hvilke der er skrevet i denne Bog.
20 Han, som vidner disse Ting, siger: Ja, jeg kommer snart! Amen. Kom, Herre Jesus!
21 Den Herres Jesu Nåde være med alle!
Citat slut.
Ja, Manjana, lad dette være mine sidste ord i denne omgang. Af hele mit hjerte vil jeg ønske og bede for dig og dine kære, at du må forstå dette.
At du frimodigt kan tale med Jesus om alt hvad der ligger dig på sinde. Jesus elsker dig og gav sit dyrebare liv for, at frelse dig såvel som mig og enhver, så du kan være fuldstændig tryg i hans nærværd.
Jesus er din dersom du vil. Svarene, dem vil ”han” give dig hen ad vejen.
Din broder i Herren Jesus for altid.
Blomberg.

Hej igen Manjana,
Jeg vil lige nævne en lille øvelse med stor effekt. Apostlenes Gerninger kap 16:
Paulus og Silas i fængsel. (ja vi har alle været i et åndeligt fængsel)
22Mængden tilsluttede sig anklagen mod Paulus og Silas. Dommerne gav ordre til, at man skulle trække tøjet af dem og prygle dem med knipler. 23Efter at være blevet gennembanket blev de kastet i fængsel, og fangevogteren fik strenge ordrer til at sørge for, at de ikke undslap. 24Han tog ingen chancer, men kastede dem i det inderste fangehul og spændte deres fødder fast mellem tunge træblokke.
25Ved midnatstid var Paulus og Silas i bøn, og de sang lovsange til Gud, mens alle de andre fanger lyttede.
26Pludselig blev fængslet gennemrystet af et jordskælv. I samme øjeblik sprang alle dørene op, og lænkerne faldt af fangerne. 27Fangevogteren vågnede med et sæt, og da han så alle fængslets døre stå på vid gab, troede han, at fangerne var stukket af, og han greb sit sværd for at begå selvmord. 28Men Paulus råbte til ham: »Stands! Gør ikke dig selv fortræd! Vi er her jo alle sammen!«
29Rystende af angst råbte fangevogteren: »En fakkel! Kom med en fakkel!« hvorpå han styrtede ind i fængslet og kastede sig ned foran Paulus og Silas.
30Så førte han dem udenfor og spurgte: »I herrer! Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?«
31»Du skal tro på Herren Jesus,« svarede de, »så skal både du og hele din familie blive frelst!«
32Så gav Paulus og Silas sig til at forklare Guds ord både for ham og for hele hans familie. 33Selv om det var sent, gik fangevogteren i gang med at rense deres sår, og samme nat blev han og hele hans familie døbt.
34Da det var sket, tog han Paulus og Silas med ind i sit hus og serverede mad for dem; og alle i huset var jublende glade, fordi de var kommet til tro på Gud.
35Næste morgen sendte dommerne et par betjente til fangevogteren med besked om, at han nu kunne løslade de to mænd. 36Fangevogteren sagde derfor til Paulus: »I er fri og kan rejse videre med fred!«
39De kom derfor hen til fængslet og gav dem en undskyldning, hvorefter de satte dem på fri fod med en opfordring til at forlade byen.
40Men Paulus og Silas gik tilbage til Lydias hus, hvor de samledes med de troende og talte opmuntrende til dem, inden de rejste videre.
Citat slut.
Min oplevelse:
Jeg var i et åndeligt fængsel og var fast overbevist om, at jeg nok skulle blive ”værdig” til frelse ………….engang. Jeg skulle bare øve mig lidt mere, men i stedet for, at komme tættere på Gud kom jeg længere og længere bort og i det allerinderste ”fangerum” sad jeg så i mørket.
Da jeg lukkede min mund op eller allerede da jeg havde overvejet, at tale med Jesus og spørge ham direkte kom han og ledte mig til ”livets vand”.
De åndelige døre der var bundet med lænker og mørket forsvandt med det samme og jeg blev ført ud i lyset. Derfor en lille øvelse til dig og dine kære.
Hvis du synes det er en god ide` så skulle du tage at forestille dig, at du og dine kære (men nu er det så noget personligt for dig) at du befinder dig i dette mørke fangerum og ”døren” er lænket.
Jesus sagde, at han var kommet for, ”…at bryde lænker og sætte fanger fri”, så hvis du synes det er en god ide` så skulle du tage dig og dine kære en aftenstund ( du ved i mørket samles man oftest) og du skulle tænde lidt levende lys og samle din familie omkring dig.
Hvis de spørger hvad I nu skal og hvad du evt. skal servere skal du svare dem: ”I aften skal jeg ikke servere noget for jer / os, men jeg vil bede Jesus om at servere for os”.
I skal tage hinanden kærligt i hænderne og kikke på hinanden og sige til hverandre: ”Jeg elsker dig, som Gud elsker mig”.
Hvis din familie nu ikke lige er parate til det, skal du sige de til dem. Én ad gangen. Se dine kære lige i øjnene og sig de forløsende ord: ” Jeg elsker dig, som Gud elsker mig”. ”Jeg vil altid elske jer, som Gud elsker mig”.
Derefter skal du omfavne dem én ad gangen og give dem dit hele og fulde kærligheds kram. Lad dem føle, at det kommer lige fra dit hjerte.
Derefter vil Himmelens Gud, vor Herre Jesus lade sin Helligånd falde ned over jer over dig og Helligånden vil herefter blive din / jeres trofaste og kærlige følgesvend.
Den aften vil være din Manjana og Jesus. Du kan ”tænde” det lys i din stue og Jesus vil ”frelse dig og hele din husstand”.
Af hele mit hjerte ønsker jeg dette for dig Manjana.
Hilsen
Blomberg.

for dit svar. Jeg værdsætter det virkelig. Jeg vil vende tilbage imorgen. Jeg har valgt at dagen i dag, skal være en dag, hvor religion skal fylde så lidt som muligt i mine tanker. Havde brug for et pusterum, og har haft en dejlig dag, med mine gode veninder.
Kan ikke forklare hvorfor, men er bare så trist, og det skyldes en debat jeg har haft på religion.dk. Har en anelse om hvad der har foranlediget det, men er ikke sikker.
Derfor har jeg valgt at holde pause derfra lidt. Men jeg er virkelig glad for dit svar, og ser at du har citeret nogen af de skriftsteder som jeg i løbet af den sidste tid, er kommet til at holde så meget af.
Jeg vil vende tilbage med et svar imorgen. Lige mht øvelsen, den er meget smuk, men det er kun mig, der har et åndeligt behov i min familie. Men den kan vel bruges alligevel, på en lidt anden måde måske.
Tusind tak Blomberg. Jeg svarer imorgen.
Mange hilsner Manjana

at læse dit svar, tusind tak. Egentlig har jeg aldrig følt at jeg fjernede mig fra Gud i den forstand, mine tanker og følelser gik mere på, at i forhold til det vi lærte, kunne jeg ikke få det til at harmonere med den opførsel jeg så rundt omkring. Derfor da en sagde til mig, at jeg ikke havde kærlighed nok til Jehova, smertede det mig dybt. Da jeg så forlod JV, var det også med stor sorg over, at jeg ikke længere kunne komme til Gud i bøn.
Så jeg finder stor lindring ved at læse dit indlæg. Dog har jeg jo allerede oplevet, at kunne komme til Gud i bøn, men det er først her på det sidste. Men mange tanker og spørgsmål er jo dukket op. Og jeg vil så gerne have de sidste blokeringer ud af mit hoved. Uanset hvor logisk det er at læse alle de svar jeg har fået af andre debattører, er det kun nogen få, der finder vej til mit hjerte. Altså at jeg ikke blot forstår det de skriver, men at det bare føles så rigtigt.
Jeg søger med lys og lygte, efter kærligheden i troen, en tro hvor man føler at man bliver oprigtigt opbygget, hvor man udvikler sig, lever og blomstrer. En tro, der giver ægte glæde og ægte kærlighed. Og en tro, hvor mine trosfæller bærer frugten, hvis du kan følge mig. Hvor angst og frygt samt dårlig samvittighed ikke er styrende, men hvor glæde og kærlighed, er det styrende fundament. Hvor hensynet til næsten mærkes tydeligt. Hvor det forlorne, er væk og hvor man mødes uden masker, og med et åbent sind og hjerte.
Men selvfølgelig aller vigtigst, troen på Gud/Jesus. Hvor man i ham finder kærlighed, trøst og støtte. En levende tro. Ja jeg ved snart ikke om jeg kan komme det nærmere, men jeg tror også at du kan følge mig.
Mht de 144.000. Jeg forstår det ikke helt. Altså hvordan det skal forstås, hvis man ikke er et JV. Men en ting er gået op for mig. Det er så forkert, at man til mindehøjtiden ikke nyder symbolerne. Man siger jo nej til Jesus på den måde. Man lukker af for ham. Det er simpelthen forkert som jeg forstår det i dag.
Men jeg prøver virkelig, at forstå de skriftsteder du citerer. Og jeg kan godt forstå det lidt, men det er svært. Men altså som jeg ser det er Joh. kap 1, forklaringen på hvem de, der kom ud af den store trængsel er? Iøvrigt er flere af skriftstederne i Joh. kap. 1 blevet nogen af mine ynglingsskriftsteder. Nå et sidespring. Men er det korrekt forstået? Og de 144.000, er det symbolsk eller virkeligt?
Du skriver:
Den påstand om, at Gud ikke elsker os som syndere er en løgn fra Satan Djævelen som altid har fristet os mennesker så vi er kommet længere og længere bort fra Gud.
”Løsningen” på det skisma er jo, at dersom vi ikke ”kan komme til Gud som de syndere vi er” , ja så må vi forbedre os og så når vi har gjort det og er klar kan vi så komme til Gud og…………?
Men det punkt vil vi aldrig nå til. Vi kan ikke selv erklære os retfærdige eller rene eller ………………aldrig.

Jamen så er der jo ikke at sige til, at mange JV'ere føler at de kommer længere og længere væk fra Gud. Man arbejder virkelig hårdt på at rette sit liv ind efter de principper som JV skriver i deres litteratur. Bl.a at man skal arbejde på sin frelse, men jo mere man knokler for det, jo længere væk kommer man i sine følelser fra Gud, fordi som du skriver, vi kan aldrig stå frem for Gud og erklære os retfærdige og rene.
Egentlig et ret interessant skriftsted dette her:
11 Og de skulle ikke lære hver sin Medborger og hver sin Broder og sige: Kend Herren; thi de skulle alle kende mig, fra den mindste indtil den største iblandt dem.
Som jeg forstår det, fortæller det, at forkyndelsen ikke burde være nødvendig, da alle skal kende Herren. Eller er det mig, der misfortolker det?
Ellers forstår jeg godt dine tanker i dette afsnit med at komme til Jesus uanset, og at ingen behøver at stå imellem os og Jesus, er sød musik i mine ører. Og jeg tænker også, hvorfor egentlig også det? Hvorfor skal en menneskeskabt organisation forklare, hvad Jesus mener, nej det er ikke nødvendigt eller meningen. Ved godt jeg sammenligner med JV, men de er stadigvæk meget styrende for, hvordan jeg skal tro. Og hvad jeg skal tro og tænke, men kun på det religiøse plan. Så jeg er nød til at vende og dreje mine tanker i forhold til det du skriver. Og det hjælper at få dem skrevet ned. Mærkeligt er det også at opleve, at jeg tror ikke på at de har sandheden længere. Men at deres lære så alligevel kan være så styrende for ens religiøse tanker, finder jeg skræmmende. Til tider kan jeg sagtens se helt klart på det hele, men når jeg går i dybden, rigtig grunder over Biblen, forstyrrer deres lære mine tanker. Det er forvirrende og frustrerende.
De sidste skriftsteder du henviser til er også meget smukke. Men det er svært at frigøre sig fra den angst om, at man ikke er god nok, at man bliver erklæret uretfærdig. Jeg forstår godt, at Jesus har betalt for vores synder, men alligevel, det er nemt at føle sig uværdig og ussel. Der er en del at arbejde på endnu.
Som det er nu, er det svært at se det som en helhed. JV's lære kan jeg se som en helhed, da den jo har været stort set = mig i næsten 45 år. Og jeg ønsker så inderligt at de lænker der binder mig, må falde af som du beskriver i det andet indlæg. Underligt som man kan bilde sig selv ind, at man er godt på vej ud af selve deres tro. Men det er godt nok svært, det indser man når man går ned i sit dybeste jeg.
Men tak Blomberg, både for øvelsen og for dette indlæg. Jeg ved godt at der er nye spørgsmål og at jeg skal have det banket ind med syvtommersøm for at forstå det. Men jeg værdsætter meget denne dialog.
Mange hilsner Manjana
tavse-vidner.dk

Kære Manjana,
Tak for dit svar.
Først vil jeg fortælle dig hvordan jeg forstår det du her peger på og så kan du selv tænke over det hvad Helligånden taler til dig hjerte om.
Du skriver:
” Mht de 144.000. Jeg forstår det ikke helt. Altså hvordan det skal forstås, hvis man ikke er et JV. Men en ting er gået op for mig. Det er så forkert, at man til mindehøjtiden ikke nyder symbolerne. Man siger jo nej til Jesus på den måde. Man lukker af for ham. Det er simpelthen forkert som jeg forstår det i dag.
Men jeg prøver virkelig, at forstå de skriftsteder du citerer. Og jeg kan godt forstå det lidt, men det er svært. Men altså som jeg ser det er Joh. kap 1, forklaringen på hvem de, der kom ud af den store trængsel er? Iøvrigt er flere af skriftstederne i Joh. kap. 1 blevet nogen af mine ynglingsskriftsteder. Nå et sidespring. Men er det korrekt forstået? Og de 144.000, er det symbolsk eller virkeligt?
Citat slut.
Som jeg forstår det nu. Du må se dette svar i et forløb af hele Israels historie som Guds folk. De skulle jo ikke være til forbandelse for menneskene ”rundt omkring”, men en velsignelse.
Da Jesus så kom og talte til Israel, var situationen i landet meget vanskelig. Romerne have efter Grækerne overtaget regeringsmagten som både besættelsesmagt, men også som religiøse undertrykkere.
Jesu gerning og ord blev derfor både vanskeliggjort både af Romerne, men især af de religiøse ledere på den tid.
I fortiden havde der tit og ofte været store diskussioner mellem forskellige profeter og så kongen som enten favoriserede den ene eller den anden som faktisk en beregnende korruption.
Sådan var det også på Jesu tid, idet de religiøse ledere mente, at tjene landet og derfor folket bedst ved at indgå bindende alliancer med Romerne.
Så Jesu budskab og derfor Israels tilbagevenden til et nåde rigt forhold til deres Gud JHVH syntes at stå i kontrast til de religiøse ledere.
Imidlertid lod Jesus sig ikke distrahere af dette, men talte og forkyndte det han var kommet for og det var, at…..
” »Herrens ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skal lades løs, og blinde, at de skal få deres syn, for at sætte plagede i frihed.« Lukas Evangeliet kap. 4 vers 18.
Citat slut.
Derfor havde Jesus kun menneskenes frelse i tankerne og han vidste, at både Jøderne, men også hedningerne skulle danne fælles front engang.
Derfor dette:
”Jesus sagde til de tolv disciple: ”Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.” Mattæus Evangeliet kap. 19 vers 28
Jesus skal ”genrejse Jakobs stammer”. jfr. Esajas bog kap. 49 vers 6
”….. apostelen Paulus sagde:
”Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind.” Romerbrevet kap. 11 vers 25
Citat slut.
Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter.” Mattæus Evangeliet kap. 21vers 43
Citat slut.
og så ”…skal hele Israel frelses – som der står skrevet: Befrieren skal komme fra Zion, han fjerner ugudelighed fra Jakob.” Romerbrevet kap. 11 vers 26.
Citat slut.
Nå, men derfor Manjana er jeg nu klar til, at svare på dit spørgsmål som jeg tror og forstår det. Vi skal ha` fat i Johannes Åbenbaringen hvor netop dit spørgsmål har sin rod.
Johannes Åbenbaringen kap. 7
4 Og jeg hørte Tallet på de beseglede, hundrede og fire og fyrretyve Tusinde beseglede af alle Israels Børns Stammer:
5 af Judas Stamme tolv Tusinde beseglede, af Rubens Stamme tolv Tusinde, af Gads Stamme tolv Tusinde,
6 af Asers Stamme tolv Tusinde, af Nafthalis Stamme tolv Tusinde, af Manasses Stamme tolv Tusinde,
7 af Simeons Stamme tolv Tusinde, af Levis Stamme tolv Tusinde, af Issakars Stamme tolv Tusinde
8 af Sebulons Stamme tolv Tusinde, af Josefs Stamme tolv Tusinde og af Benjamins Stamme tolv Tusinde beseglede.
9 Derefter så jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tælle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemål, som stod for Tronen og for Lammet, iførte lange, hvide Klæder og med Palmegrene i deres Hænder;
10 og de råbte med høj Røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på Tronen, og Lammet!
11 Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de Ældste og om de fire Væsener og faldt ned for Tronen på deres Ansigt og tilbade Gud og sagde:
12 Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og Æren og Kraften og Styrken tilhører vor Gud i Evighedernes Evigheder! Amen.
13 Og en af de Ældste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere iførte de lange, hvide Klæder, hvem ere de? og hvorfra ere de komne? 14 Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det.
Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de have tvættet deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod.
15 Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder på Tronen, skal opslå sit Telt over dem.
16 De skulle ikke hungre mere, ej heller tørste mere, ej heller skal Solen eller nogen Hede falde på dem.
17 Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede dem til Livets Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Tåre af deres Øjne.
Citat slut.
Videre tales der om ”dem” i Johannes Åbenbaringen kap. 14 hvor de 144.000 kaldes ”… Disse ere løskøbte fra Menneskene, en Førstegrøde før Gud og Lammet…..”.
Nuvel, der er altså forudsagt af Jesus, at Israels hus skal repræsenteres i ”regeringen” i himmelen sammen med Jesus.
Der er også tale om, at det skal hedningerne også. Den store skare du ved nok. I kap. 7 vers 9 og 14 fortælles der tydeligt om, at de alle befinder sig i ”himmelen” (hvor det så end måtte være).
Altså, ”de” er sammen. Den ene gruppe kaldes for 144.000 af Israels nation (stammer) og den anden gruppe kaldes for
” …….en stor Skare, som ingen kunde tælle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemål, som stod for Tronen og for Lammet, iførte lange, hvide Klæder og med Palmegrene i deres Hænder;
10 og de råbte med høj Røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på Tronen, og Lammet!
Citat slut.
Som jeg forstår det handler det om ”Guds Rigets” herlighed. Der hvor vi mennesker i et fællesskab med Jesus skal velsigne hinanden.
Der vil være et arbejde eller tjeneste i den forbindelse, men alt tyder på, at vi befinder os i himmelen. Hvis du stadig er med mig vil jeg her citere et Ord fra Hoseas Bog kap. 2 vers
18 På hin Dag slutter jeg en Pagt for dem med Markens Dyr og Himmelens Fugle og Jordens Kryb; Bue, Sværd og Stridsvåben sønderbryder jeg i Landet, og jeg lader dem bo trygt.
19 Jeg trolover mig med dig for evigt, jeg trolover mig med dig med Retfærd og Ret, med Miskundhed og Barmhjertighed; 20 jeg trolover mig med dig i Troskab, og du skal kende HERREN.
21 Da skal det ske på hin Dag, at jeg bønhører, lyder det fra HERREN, ja, at jeg bønhører Himlen, at den så bønhører Jorden, 22 og Jorden bønhører Hornet, Mosten og Olien, og de bønhører Jizreel.
23 Jeg sår hende ud i Landet, mod Nådeløs er jeg nådig og siger til Ikke-mit-Folk: "Mit Folk er du!" og han skal sige: "Min Gud!"
vers 23-25 om et løfte til Israels folk, som engang skal gå i opfyldelse, så de af Gud skal kaldes ”Du er mit folk” altså Guds folk!
”På den dag vil jeg svare, siger Herren; jeg vil svare himlen, og den skal svare jorden. Jorden skal svare kornet, vinen og olien, og de skal svare Jizre'el. (israelitterne)
Jeg sår hende i mit land. (de skal vende tilbage til landet, som de er udvist af, på det tidspunkt Hoseas skriver). Jeg vil vise barmhjertighed mod Ikke-Fundet-Barmhjertighed og sige til Ikke-Mit-Folk: »Du er mit folk,« og han skal sige: »Du er min Gud.«
Citat slut.
Videre taler Apostlen Peter om dette i:
2. Peters brev kapitel 2 vers 9-10
”Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys, I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed.”
Citat slut.
Afsluttende kommentar til dette spørgsmål:
Ja, Manjana jeg mener og tror, at det er både bogstaveligt, men ”tallene” er symbolske. De symbolisere hele Israel, den hele og fulde og samlede gruppe der ”lader sig frelse” eller ”tager imod Jesus”.
Det ser således ud til på baggrund af 1.Korinter brev kap. 15, at vi alle skal på eet eller andet tidspunkt i vort liv fortsætte tilværelsen i ”himmelen” (hvor det så end måtte være):
35 Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?" 36 Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
42 Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
45 Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
46 Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
49 Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
54 Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
55 "Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?"
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Citat slut.
Som du kan se i vers 51 betyder det at en del af de kristne (både jøder og ”hedninge”) skal dø som vi kalder det, men nogle skal ikke dø, men de skal ”forvandles”.
Så det er hvad jeg tror på og hvad jeg tænker dybt i mit hjerte. Altså, der findes et fællesskab hvor vi alle skal udfylde vor plads i ”himmelen” (hvor det så end måtte være) nøjagtig som Johannes Åbenbaringen beskriver det i kap. 7.
Du skriver:
Egentlig et ret interessant skriftsted dette her:
11 Og de skulle ikke lære hver sin Medborger og hver sin Broder og sige: Kend Herren; thi de skulle alle kende mig, fra den mindste indtil den største iblandt dem.
Som jeg forstår det, fortæller det, at forkyndelsen ikke burde være nødvendig, da alle skal kende Herren. Eller er det mig, der misfortolker det?
Citat slut.
Svar:
” Se, dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og Judas hus, ikke som den pagt, jeg sluttede med deres fædre, dengang jeg tog dem ved hånden for at føre dem ud af Ægypten, hvilken pagt de brød, så jeg væmmedes ved dem, lyder det fra Herren;
nej, dette er den pagt, jeg efter hine dage slutter med Israels hus, lyder det fra Herren:
Jeg giver min lov i deres indre og skriver den på deres hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ven skal ikke mere lære sin ven eller broder sin broder og sige: Kend Herren! Thi alle skal de kende mig fra den mindste til den største,
Citat slut.
Altså, det er Gud selv der vil lære os sine love og bud. Det er Gud selv der vil undervise os og Jesus blev den der underviste og stadig underviser os.
Når vi taler med andre som jeg nu ”taler” med dig, er det ikke mig der skal sige til dig: ”Kend Herren”. Nej, det er Jesus selv der skal komme til dig og ”……tale til dit hjerte”.
Der sker forløsningen og ingen andre steder. Jeg er blot din medtjener og nu din broder i Herren Jesus.

Jeg vil lige citere noget du skrev:
”Ellers forstår jeg godt dine tanker i dette afsnit med at komme til Jesus uanset, og at ingen behøver at stå imellem os og Jesus, er sød musik i mine ører. Og jeg tænker også, hvorfor egentlig også det? Hvorfor skal en menneskeskabt organisation forklare, hvad Jesus mener, nej det er ikke nødvendigt eller meningen. Ved godt jeg sammenligner med JV, men de er stadigvæk meget styrende for, hvordan jeg skal tro. Og hvad jeg skal tro og tænke, men kun på det religiøse plan. Så jeg er nød til at vende og dreje mine tanker i forhold til det du skriver. Og det hjælper at få dem skrevet ned. Mærkeligt er det også at opleve, at jeg tror ikke på at de har sandheden længere. Men at deres lære så alligevel kan være så styrende for ens religiøse tanker, finder jeg skræmmende. Til tider kan jeg sagtens se helt klart på det hele, men når jeg går i dybden, rigtig grunder over Biblen, forstyrrer deres lære mine tanker. Det er forvirrende og frustrerende.
De sidste skriftsteder du henviser til er også meget smukke. Men det er svært at frigøre sig fra den angst om, at man ikke er god nok, at man bliver erklæret uretfærdig. Jeg forstår godt, at Jesus har betalt for vores synder, men alligevel, det er nemt at føle sig uværdig og ussel”.
Citat slut.
Svar: Der er to ting jeg vil sige til dig. Ja, jeg forstår dig så udmærket godt. Jeg kender det fuldstændig på min egen krop. Jeg kan sige dig, at jeg har mistet næsten hele min familie idet de tilhøre eller er medlemmer af Jehovas Vidners Organissation Vagttårnselskabet i Broocklyn.
Ikke nok med det, men jeg mistede også en søster for to år siden da hun nægtede blodtransfusion ved en større operation.
Jo, Manjana jeg har også mit at kæmpe med. Men, min trøst er i Jesus. Jeg vil aldrig give slip og intet kan erstatte den fred og glæde ”han” giver mig dagligt.
Men med hensyn til, at være eller blive rene så foregår det på denne måde: Det er Gud Herren, altså Jesus der iklæder dig ”lader dig blive tvættet fuldstændig ren og iklædt rene hvide klæder”. Ikke os selv.
Johannes Åbenbaringen kap. 7
”13 Og en af de Ældste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere iførte de lange, hvide Klæder, hvem ere de? og hvorfra ere de komne?
14 Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de have tvættet deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod”.
Citat slut.
Så Manjana, dersom du siger Ja, til Jesus og som du selv skriver, begynder at deltage i ”nadveren” altså ”brødet og vinen” tager du imod Jesus.
Dersom du ligeledes lader dig ”døbe til Jesus Kristus” skal du blive frelst. Det er ikke mig, men Guds garanti og løfte til dig på baggrund af de ord jeg her har skrevet til dig.
Du skriver (nu til slut):
”Der er en del at arbejde på endnu”.
Citat slut.
Svar: Du skal bede og (tænke) sådan:
Kære Jesus lad HelligÅnden komme til mig og undervise mig. Lad Helligånden hjælpe mig og forklare mig hvad du vil med mig. Jeg længes efter dig og jeg længes efter at tro så din fred kan komme ind i mit hjerte.
Her er lidt du muligvis kan læse en dag ved lejlighed. Der står mange gode tanker.
http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=360
Nu vil jeg slutte. Manjana, stol på Jesus af hele dit hjerte så vil du aldrig gå forkert.
Kærlig hilsen
Blombert.

ikke Blombert, men Blomberg. De taster, de taster.

og uddybende svar. Hvor er jeg glad for at du dukkede op. 🙂 For selv om der er søde debatkollegaer, der gerne vil hjælpe og forklare, så er det noget andet, når du ved nøjagtig, hvad jeg mener. Så jeg er virkelig taknemmelig for, at du vil bruge noget af din tid og forklare det for mig.
Og jeg er ved at se sammenhængen nu i et andet lys. Jeg vil læse det nogen gange og gå lidt og tænke over det. Prøve at åbne ordentlig op, så jeg helt forstår det. Men jeg kan godt se meningen med det du skriver.
De skriftsteder du nævner med forkrænkelighed og uforkrænkelighed, at kød og blod ikke skal arve Guds rige, giver pludselig mening. Ligeså de skriftsteder, hvor der siges at Guds lov bliver skrevet i vore hjerter. At Jesus hjælper os til at forstå hans ord. Jamen det er jo virkelig vidunderligt, for det giver lige pludselig en helt anden tilgang til Jesus. At man står i "direkte" kontakt med ham. Det er jo derfor troen bliver levende, jo nu forstår jeg et og andet.
Men også disse tanker, er ved at gå op for mig:
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles
Jeg forstår det således, at det er den basun, der lyder når Jesus kommer igen.
Så altså, hvis Jesus var kommet igen i 1914, ville der have fundet en opstandelse sted, ligesom at mindehøjtiden ikke ville have fortsat, da man skulle blive ved med at gøre dette, indtil Herren kom igen. (Lånt fra Dirk). Meget interessante tanker.
Det gør mig ondt for dig, at du også har problemet med ikke at kunne se din familie, og jeg vil gerne kondulere dig for tabet af din søster. Hvor er det uretfærdigt, pga et totalt misforstået trosspørgsmål.
Men at du har fundet trøst i Jesus, ja i det hele taget fundet ham, lyser ud af dine indlæg. Og jeg glæder mig oprigtigt på dine vegne. Det virker også som om du ikke er vred på vidnerne. Men okay, du har jo også været ude i 20 år, så du har vel fået bearbejdet div. følelser. Jeg tænker bare, at det også må være din tro på Jesus, hans ord, der virker i dig.
Til slut, tak for rådet med, hvad jeg skal bede Jesus om. Det vil jeg gøre og så vende tilbage og læse dit indlæg nogen gange endnu. Der står så mange dejlige og berigende tanker i.
Mange tak.
Mange hilsner
Manjana
tavse-vidner.dk

Hej Manjana,
Jeg er nu på weekend ferie, men vi kan tales ved når jeg kommer hjem i næste uge.
Blomberg.

Jeg ser frem til en fortsat dialog.
Mange hilsner
Manjana
tavse-vidner.dk

Hej Manjana,
Jeg er nu tilbage og vil foreslå (på baggrund af den debat der køre om dåben), at fortælle dig lidt om min egen dåb både tidlig før og efter.
Tidlig mener jeg barnedåben og tidlig hos Jehovas Vidner og efter, da jeg blev Kristen og gav mit liv til Jesus.
Nu har jeg fortalt dig indtil flere ting om min nuværende situation og jeg håber ikke jeg keder dig?
Hvis du er ved at være "mæt" så sig bare til.
Altså lidt senere i aften vil jeg skrive til dig ang. min dåb.
Blomberg.

Min dåb !
Kære Manjana,
Nu er det søndag aften og en ny uge skal til at begynde. For jødernes vedkommende er dette den første dag i ugen, men for os andre er det slutningen på ugen.
Jeg håber andre har haft en dejlig efterårsferie og ikke mindst en dejlig weekend. Det er i hvert fald ikke årstiden der er noget i vejen med.
Udenfor kan jeg høre en hund glamme i det fjerne og aftenens ”kulde” og stilhed er fascinerende. Jeg har lige rejst mig fra middagsbordet, som bød på stuvede hvidkål med rester af en meget vellykkede lammesteg tilsat lidt markchampignon.
Et lille glas rødvin er ikke at forkaste i denne sammenhæng og efteråret er nu i fuld gang og har faktisk været det et stykke tid.
Jeg glæder mig nu til november måned med både Mortens aften og ikke mindst, men i særdeleshed forberedelserne til Julen.
Ja, jeg er lidt af et følelsesmenneske og den Danske kultur og ikke mindst årstidernes skiften betyder enormt meget for mig.
Nu var det dåben jeg ville fortælle dig lidt om hvordan det har betydet for mig, men de ting vi foretager os i vort liv hænger altid sammen med noget.
For mit vedkommende handler det om den Danske kultur og alt hvad der er hændt og sket i Danmark gennem århundrede.
I dit område af Danmark ”herskede” min familie gennem nogle hundrede år og jeg er bekendt med navnene på min familie tilbage til det 12. århundrede.
Jeg er sådan lidt en blanding af Fransk adelsfamilie og Danske adelsaner. Det betyder intet i det daglige liv i og med, at vi jo lever i det 21. århundrede, men følelsen af en ”fortid” betyder meget for mig personligt.

Nå, jeg ved egentlig talt ikke hvorfor jeg fortæller dig dette, muligvis for at fortælle dig lidt om personen Blomberg.
Håber det er i orden med dig. Jeg har mine grunde til, at være anonym, men jeg syntes jeg ville fortælle lidt om min egen person da jeg har skrevet meget til dig.
Den kulturelle baggrund for os mennesker betyder altså en del i det lange løb. Vi relatere os jo til noget og for mit vedkommende er det altså den Danske kulturarv og udviklingen både politisk, men også kulturel der giver mig grunde til, at reflektere over den nuværende situation.
Nå, men jeg vil fortælle dig lidt om min dåb.
Jeg er barnedøbt i den Danske folkekirke. Jeg ved godt, at der bliver sagt meget om barnedåben, mest negativt idet Jehovas Vidner mener, at et barn jo ikke kan tage stilling til noget som helst.
Det er korrekt, hvad kan et barn tage stilling til i og med, at for Jehovas Vidner betyder det noget, at kunne forklare alt og derefter tage stilling til nogle spørgsmål formuleret af Jehovas Vidners Organisation i Broocklyn.
Grunden til, at jeg indledningsvis fortæller dette er at jeg i dag erkender, at barnedåben ikke er så ubetydelig som nogle altså vil påstå.
Dåben i den sammenhæng handler ikke om hvad det lillebarn kan tage stilling til eller forstår, men hvad Gud allerede har taget stilling til og allerede har gjort for enhver og derfor også dette lille barn i dette tilfælde mig.
Gud gav mig livet. Gud gav mit adgang til himmelen uden, at jeg på nogen måde behøvede at gøre mig fortjent til det.
Ja, lige så uvidende jeg var og lige så lille jeg var og lige så lidt jeg kunne gøre noget selv havde Gud allerede besluttet, at give mig frelse og evigt liv og mine forældre (muligvis kendte de ikke så meget til dette ”dengang”) fulgte blot Dansk kultur og skik og brug.
Altså, jeg skulle intet gøre fordi Gud allerede havde gjort det for mig.
Det var lige en tanke jeg skulle grunde over da jeg blev bekendt med dette. Gud havde allerede ”betalt” hvad der skulle til for, at jeg uden nogen bagtanke skulle blive givet frelsen.
Ja, Manjana jeg skulle ikke først kvalificere mig til noget som helst eller udøve noget for, at få del i frelsen. Den fik jeg så at sige i dåbsgave.
Hvis du synes det vil jeg gerne vise dig hvad jeg hentyder til rent Bibelsk? Der er således flere ”formuleringer” grupperinger af Kristne benytter til at forklare hvordan de oplever Guds frelse, men for den enkelte er det noget meget personligt.
Altså ”en gave”.
”Thi når vi, medens vi endnu var fjender, blev forligt med Gud ved hans Søns død, så skal vi da langt snarere, efter at vi nu er blevet forligt, frelses ved hans liv.” Romerbrevet kap. 5 vers 10
Citat slut fra Bibelen citeret fra dette link.
http://www.amen.nu/site/1h_029.htm
http://jesusnet.dk/index.php?special_id=14&artikel_id=11
Så dette var altså min barnedåb og desuagtet, at jeg blev døbt igen til Jesus som voksen (jeg blev også døbt til Jehovas Vidner, men mere om det senere), altså jeg blev døbt igen som voksen og denne gang til Jesus så betyder min barnedåb utroligt meget for mig i dag som voksen.
Jeg vil altid takke mine forældre (trods alt) for, at de dengang lod mig blive døbt.
At blive døbt flere gange skal ikke skræmme. Dåben er vigtig i mange sammenhæng og Jesus selv fortalte om, at vi måtte døbes ”mange gange”.
Kærlig hilsen
Blomberg.