er tom for ord (langt)

Jeg sidder og tænker, tænker over hvordan jeg ellers skulle have tacklet situationen. Men kan ikke finde andre måder jeg kunne have tacklet dette. Dette ville ikke have været en nem situation for nogle og tackle, jo måske nogle der havde en uddannelse indenfor faget men ellers ikke.

Det handler kort sagt om en veninde som har nogle psykiske problemer, som kappede over nytårsaften, mig og kæresten var sammen med en masse andre ude og holde nytår, og min veninde bliver pludselig meget ked af det, og føler sig ikke noget værd.

Jeg snakker hende til ro, og det skal siges her er hun begyndt til psykolog og har fået første time ved psykologen. Vi fester videre, hun vil gerne kysse hendes kæreste kl. 24, men han har travlt med og fyre raketter af, det her får hende til og se sort igen, og kl. 24:30 kan vi ikke finde hende, der er flere der ved hvor slemt det står til, og kæresten går lidt i panik. Kæresten, hans kammerat og kammeratens kæreste går ud og leder efter hende, og finder hende ude i stalden, hun ryster og er ked af det. @!#$ hvor var vi ALLE bange for hun havde begået selvmord, jeg siger til min kæreste at jeg gerne vil hjem, og jeg får snakket med de andre, og eftersom situationen er under kontrol ser jeg ingen grund til og blive yderligere (folk var begyndt og tage i byen osv).
Jeg ryster sindssygt hele vejen hjem og har bare lyst til og bryde sammen, @!#$ jeg var bange for hun havde gjort noget ved sig selv.

Mig og min kæreste tager over til hans kammerat som kommer sammen med min veninde, jeg fortæller min veninde om hele episoden og hendes kommentar er: Hun er jo syg i hovedet, jeg ville ønske hun havde begået selvmord, for nu vil jeg være bange for hun gør det en af de kommende dage og hun blev ved.

Jeg var forarget, hvordan kan man ønske et andet menneske/sin veninde død?!
Min veninde sagde at hun ikke ville have noget med denne veninde og gøre mens hun var så syg for det kunne hun ikke magte, og hun tog hatten af for mig hvis jeg ville støtte hende. Gu vil jeg da det, hun er min veninde og har det svært!!

Jeg tog kontakt til min venindes søster og fortalte om episoden nytårsaften, og at jeg håbede hun ville støtte hende, og hjælpe hende, og at de skulle få fortalt hendes forældre hvor slemt det stod til for jeg var virkelig bange for hvad der skulle ske.

Min veninde og søsteren takkede begge mig for at jeg havde skrevet til søsteren, min veninde var glad for at jeg gjorde det.

Det her var d. 1 januar.

Igår skriver min veninde der har det dårligt at hendes kæreste tager afstand fra hende, at de aldrig ses, at han ikke vil snakke med hende, og at han ikke vil fortælle hende om den rejse han skal på snart.
Jeg skriver til hende at han også har det svært med det hele, og det måske er hans måde og tackle det hele på - at lukke sig selv inde i sig selv - men at hun må tage en snak med ham, for og finde ud af hvor han står og om han kan magte alt det her, for det er jo også sindssygt hårdt for ham - de bor samme - så han er jo os bange for og gøre noget forkert som gør hende yderligere ked af det- Hun skriver at hun hellere vil vente og se tiden an om ikke han selv kommer til hende - fair nok hendes valg.

Min anden veninde som ikke vil være der for vores fælles veninde har hele tiden udtrykt at det var mere end hun kunne fordøje, at det var ubehageligt de ting hun sommetider skrev til hende, med at hun ikke havde lyst til og leve og at nej puha det kunne hun ikke rumme. Så hun ville lade hende være, for hun var os bange for at gøre det værre når hun nu ikke forstod hendes situation. Fair nok.

I morges får jeg så til gengæld en sms fra min veninde der har det dårligt at jeg ødelægger hendes liv, at jeg giver hende dårlige råd, at hun er såret over at jeg udtrykte at hendes kæreste var på vej til og forlade hende.

Jeg var chokeret, dybt chokeret! men jeg vidste godt hvad der er sket.

Den veninde som ville lade hende være, som ikke ville støtte hende, som mente at hun gjorde tingene værre ved og "blande" sig i hendes sygdom, hun havde besøgt hende igår, og ja jeg kender den veninde. Hun kan virkelig få en til og se sort på en anden!

Jeg var så chokeret at jeg måtte ringe til min plejemor for jeg vidste ikke hvordan jeg skulle håndtere det, men hun sagde at jeg så måtte skrive at så måtte vi jo bare lade være med og være veninder, eftersom jeg kun havde givet hende råd udfra hvad hun fortalte mig. og min veninden skrev: det er fint med mig. 7

også er den ikke længere åbenbart!

Det er åbenbart takken for og hjælpe en veninde i nød når hendes andre veninder ikke vil.

Jeg sidder lige nu og har seriøst lyst til og skrive til den veninde som ikke kunne magte det at hun er en møg kælling for og sige det rent ud!!!!! Jeg ved f... ikke hvad hun får ud af at gøre det her?!!!

Åhhh hvor jeg hader hende så meget lige nu!!!!

Skriv noget så jeg ikke gør det for ... ja.. det hjælper ingenting og vil sku ikke synke så dybt som hun selv tydeligvis er!!!!!

Okay skaden er sket. min veninde som ikke kunne magte det , skrev og spurgte hvad jeg mente med en status jeg havde på facebook, og ja kunne ikke holde min mund mere! åhh ha hvor er det hårdt det her, ville jo bare hjælpe min veninde som har det dårligt

Slutningen på denne samtale blev at min veninde havde sagt til hende der har det dårligt at hun synes det var ondt det jeg havde skrevet, og at hun synes hun skulle skrive til mig hvor ked af det hun blev over det.

Skrev at hun var den største k... på denne jord og hun ikke havde noget og gøre i mit liv mere!!!!! Desuden skrev jeg også til hende om jeg så også skulle skrive til veninden at hun havde ønsket hende død nytårsaften, hvor hendes kommentar bare var: Ja gør endelig det, træd på en der allerede ligger ned! - øhhh hvad fanden er det lige du selv har gjort??!!

Åhh ha undskyld i bliver blandet ind i det.. i behøver ikke og svare.. skulle bare ud med det..

dine såkaldte veninder er nogen lavstammet kællinger...
tror desværre du har ret i at hende den ufølsomme har manipuleret med et let offer....
træk følehornene til dig og få dig nogen ordentlige venner og glem dem.
Hende med problemerne skal tids nok opdage hvilken falsk veninde hun har lukket ind i sit liv.

...men gør det så lidt alligevel! 🙂
Jeg tror bare du skal nedtone dine ærgelser og se fremad.
Veninderne har sikkert en anden oplevelse end dig, men det er der så ikke noget at gøre ved - du skal ikke ligge søvnløs af den grund! 😉
Grunden til at at bryder ind her, skal ikke opfattes som et: "hvad sagde jeg" - slet ikke - men det du oplever med veninderne her, er faktisk det vi fyre tit oplever med jer allesammen!
Nemlig at I ofte fylder samtalepartnerne med problemstillinger og håbløshed! Meget ofte er det blot for at få luft, men I glemmer at modtageren ofte opfatter det som et nøbråb om hjælp!
Og så kommer problemet, når hjælpen bliver afgivet og ikke ønskes modtaget! Oftest med hånlige kommentarer om at "man da burde vide, det bare var for at fortælle" - og ikke handle!
Så du står her bare I præcis samme situation, som vi mænd så ofte står med vores koner, kærester, veninder, m.m.
Måske I skulle blive bedre til at udtrykke jer mere klart - istedet for at bebrejde os andre for ikke at kunne dechifrere de ting - I end ikke selv forstår af jeres ord! 😃

Nu skriver jeg konsekvent "I" på dit køns vegne - tag det ikke personligt - jeg synes bare det er så påfaldende, at I selv går I jeres egne fælder! 😉

M47

Først og fremmest til M47: Jeg synes det er lidt synd for dig, at du er omgivet af så mange besværlige kvinder :-s Det har jeg virkelig, virkelig ikke selv været ude for. Forskellen på mænd og kvinder på dette punkt er, at kvinder utrolig gerne vil snakke om tingene for at få luft (som trådstarter også skriver), mens mænd IKKE snakker om det (og derved får luft). Jeg synes ikke dit svar er til gavn for trådstarter overhovedet, men derimod bare er for at give din mening om dit syn på kvinder til kende. Det var ikke nødvendigt her overhovedet! Jeg respekterer at du har din mening (bestemt), men den i dette tilfælde er det kun at gøre trådstarter endnu mere fortvivlet. Uncalled for.
Til trådstarter: Du skal ikke være nervøs for om din veninde (der er ked af det) begår selvmord. Hendes opførsel tyder på, at hun mangler en masse opmærksomhed og selvmordstruede fortæller ikke alle og enhver om "at de ikke vil være her mere" - det gør noget ved det! Jeg tror bare at hun er led og ked af sig selv og det går ud over alle andre. Lige nu får hun et kick ud af at rotte sig sammen med din anden veninde, fordi hun på den måde føler sig "bedre" og at hun hører til et sted. Men snart dropper din anden veninde hende jo igen og overlader hende til hendes tristhed igen. Lur mig, om ikke din triste veninde så kommer til dig igen! Og angående hende den anden - så er hun ikke noget værd for nogen af jer. Til at starte med bør du kassere hende og så lade din triste veninde finde ud af selv, hvordan hun er.
At du så gerne vil hjælpe tyder på, at du er et rigtig godt menneske. Men jeg må give ovenstående besvarelser ret i, at din veninde jo egentlig aldrig bad om din hjælp. Hun giver bare udtryk for at hun har det dårligt (en festlig aften, hvor alle jo er samlet for at have det dejligt - endnu et udtryk for, at det bare er opmærksomhedscraving det handler om) og skrider så, så snart kæresten lige er optaget af noget andet og får jer til at gå og lede efter hende i stedet for bare at melde ud, at hun faktisk ikke har lyst til at være der længere (af uvisse årsager). Du må lade hende få fred et stykke tid. Kommer hun så til dig må du spørge ind til, hvad pokker det virkelig handler om - for hendes opførsel er selvmodsigende, barnlig og direkte led over for dig, som bare prøver at være en god veninde.
Indtil videre må du lade dem passe deres og så koncentrere dig om dig selv. Rigtig meget held og lykke med det hele!
Bedste hilsner
Philluf

...eller rettere: Det har det været hele tiden!
Jeg skriver faktisk flere steder, at hun ikke skal tage påstandene som personrettede på hende, men måske netop se - det er her pointen ligger - hvordan en vis adfærd skaber problemer.
Selvfølgelig er man ikke så modtagelig for gode råd, når man er nedtrykt - men jeg synes alligevel at tråden og emnet kaldte på også at få den vinkel med i vores kommunikationsmetoder!
Om jeg så slås med genstridige strigler eller ej - skal vi ikke bare parkere den her?
(Jo, jeg har skam min kampe 😉 😉 😉)

Til trådstarter: Har jeg trådt på dig - har du min uforbeholdne undskyldning.
Jeg står ved hvert et ord, men har bestemt ikke ønsket at såre nogen. 😉

M47

Jeg har ikke så meget jeg kan sige til din svære situation - men jeg vil gerne sige dig at du mindede mig om præst/NLP coach/og et elle andet andet fint jeg ikke kan huske pt Morten Skovsteds ord om at være et medmenneske og i omsorg gå den xtra mil for et andet menneske, dvs sige man støtter og hjælper også selvom det måske er mere end hvad man har lyst til...mange i dag overvejer inden de støtter om nu de kan rumme, om nu de kan sige fra - altså en form for lyst baseret støtte - som bare er slet skjult egoisme (ala veninden som ikke kunne rumme osv)...du går åbenbart den xtra mil - hvor er det dejligt at sådan nogen som dig findes
og er du blevet gal har du sikkert en god grund til at være det...
lad lidt tid gå og når du er rolig igen kan du tage stilling til hvad du vil sige og gøre herfra.
Og så skal du bare vide at dine venner er meget heldige at have en kvinde som dig i deres liv[f]
Godt gået
Kh
A

Mange tak for dit svar.
Jeg har i løbet af dagen gået og tænkt meget over det her, og jeg er egentlig os nået frem til det du skriver, men dejligt at du ligesom os fortæller mig at det er OK og lade passe sit og lade mig selv komme videre.
For jeg har haft lidt den der tanke med - hvis jeg smutter , gør hun så noget ved sig selv - og må ærlig indrømme efter jeg har tænkt tilbage på ALLE de gange hun har skrevet at hun vil tage sit liv - har vist også været for og få opmærksomhed - desuden er jeg os bare kommet frem til at hvis hun gjorde vil jeg kunne kigge tilbage og sige - jeg prøvede og hjælpe hende men hjælpen ville hun ikke have - jeg vil ikke sidde tilbage og sige: hvorfor gjorde jeg ikke noget? for føler jeg har prøvet alt.
Du skal ha tusind tak for dit svar, som jeg fuldt ud tager til mig.
Desuden tænkte jeg også en ekstra ting over det du skrev med at hun egentlig aldrig har bedt om hjælp, men at jeg bare har gjort det som et godt menneske nu gør i sådan en situation - prøver og hjælpe - Der røg et ansvar fra mine skuldre som jeg har følt jeg skulle ha overfor hende, igen tak :-)

Jeg er glad for at andre kan se at jeg ikke prøvede og gøre noget galt - for det er det sidste jeg ville gøre overfor en person som har det som min omtalte veninde.
At hun hellere vil lytte til en person som egentlig ikke vil være der for hende alligevel siger vist mere om hende end jeg lige havde regnet med.
Som Philluf skriver har hun aldrig bedt om min hjælp , jeg har bare gjordt det jeg fandt mest naturligt i sådan en situation, nemlig og prøve og hjælpe. Jeg har os tænkt tanken mange gange: hvem skal "passe" på hende hvis jeg ikke er der for hende, men det er ikke mit ansvar og passe på hende eftersom hun aldrig har bedt mig om det, det var virkelig en øjenåbner, og jeg vil nu prøve og se frem af, og holde af de veninder jeg ellers har, for de her 2 fortjener ikke længere og være i mit liv, det vil simpelthen være spild af tid.
Tusind tak for dit svar.