Er jeg for hård som far ?

Nogle gange tænker man på om man er for blød eller for hård.
Det gælder jo lige om at ramme den balance der er bedst for ens barn.
For 8 måneder siden fik vores datter en længe ønsket mobil til hendes 9 års
fødselsdag. Hun fik at vide hun skulle passe godt på den, men vi ved jo at
det kan ske at ting går i stykker eller bliver væk.
Hun har passet godt på den, indtil forleden dag.
Hendes bedste veninde var på besøg og de havde leget sammen i lang tid.
Min kone og jeg var inde i huset og pigerne stod ved det helt lille badebassin.
Veninden sagde til min datter: Du tør ikke lægge din taske med mobilen ned i vandet.
Min datter dyppede hurtigt tasken i vandet.
veninden sagde: Du tør ikke holde den nede i længere tid.
Min datter lod tasken synke de 15 centimeter ned til bunden.
Min kone og jeg var sådan ude og inde af huset det meste af dagen, men var mest ude.
Episoden så vi dog ikke.
Næste morgen viste min datter mig mobilen, sagde den ikke virkede og fortalte mig
hvad der var sket. Jeg blev meget sur over at hun lod sig lokke og at hun ikke kunne
tænke sig til at mobilen kunne gå i stykker.
Jeg:* ringede til veninden for at få hendes version af historien, men hun tog ikke
telefonen.
* ringede til hendes far, som jeg kender ret godt og forklarede situationen og
fortalte ham at jeg var sur over at hans datter lokkede min datter til noget
som ville ødelægge hendes telefon- sagde også at jeg var sur på min datter
over at hun lod sig lokke og selv var med til at ødelægge telefonen.
Faderen ville snakke med sin datter og fortalte mig noget om hvordan man
kan tørre våde telefoner.
Jeg afsluttede samtalen med at sige at jeg ville ikke have at min datter
leger med hans datter mere.
* Jeg fortalte min datter at hun ikke skulle lege med nogle der lokker hende til
at gøre noget dumt og jeg tog en snak med hende om hvad lokkeri kan føre med
sig. Fortalte min datter at hun ikke må få en ny mobil før hendes fødselsdag
november.
Venindens far ringede tilbage til mig efter at have snakket med sin datter.
han ville gerne erstatte noget af telefonen, hvilket jeg afslog.
Han bekræftede at hændelsesforløbet var rigtigt. Han prøvede at glatte ud,
og det "tog jeg imod", men jeg sagde ikke noget om at ophæve mit forbud mod
at de skulle lege sammen. Han sagde at hans datter havde grædt meget.
Er jeg for hård ?
Burde jeg sige: fint nok, ingen telefon før din fødselsdag, men du må ikke lege
med veninden før om 14 dage" ?
Skulle jeg lade hende lege med veninden nu, eller hvad gør jeg ?
Ligenu har de ingen tidsfrist på hvor lang tid der skal gå før de må lege sammen igen
og det er nok hårdest for veninden for hun har ikke ret mange venner.
Min kone siger at jeg har handlet rigtigt og siger de skal lege hver for sig i et par uger.
Mangler jeg som ansvarlig voksen at give en tidsfrist ?
Når man gør noget dumt skal det have konsekvenser som man kan lære noget af.
Min datter har ikke grædt, men ærger sig over at hun ikke kan se sin veninde
og at hun har midstet mobilen som hun plejer at bruge til at holde kontakten
med vennerne.

Det er altid svært at vurdere hvor lang tidsfrist en straf skal have. Givet hændelsesforløbet synes jeg du har gjort det helt rigtige! Men det lyder som om, at begge piger har fået en lærestreg.
Jeg vil mene, at et par uger uden leg de to imellem må være rimeligt, men derefter synes jeg du skal lade dem ses igen. Du har reageret præcis som du skulle i min optik, men pigen skal også have chancen for at vise, at hun har lært lektien. Hun vil jo møde mange fremover der vil "lokke" hende til ting der er tåbeligt, men hun skal også have muligheden for at vise, at i kan have tillid til hende igen - en mulighed hun kun får, hvis hun igen kan se veninden (der tilsyneladende også har forstået pointen).
Jeg mener ikke, at hun "behøver" en ny mobil før hendes fødselsdag i november, med mindre du og din kone er mere trygge ved at lade hende have en til oplysning om hvor hun er osv. Hun er trods alt ikke ældre end 9 år! På den måde vil hun også værdsætte sin nye telefon så meget mere, når hun endelig får den.
Bedste hilsner
Philluf

Ja da. Det er du.
For det første har du forsømt at tal emed din datter om, hvad telefonen skal/kan/må bruges til. Hun er kun 9 år !!!
For det andet får hun "straffen" ved ikke længere at have en telefon - synes det er fint at vente med at give hende én igen, til der er en anledning til at give en gave.
Giv aldrig restriktioner med mindre du har et klart mål - hvis telefonen tørrede af, at pigerne ikke så hinanden, var det måske fint nok - men det gør den nok ikke. Har du forestillet dig at hun i den tid hun skulle have været sammen med veninden nu skal sidde og ærgre sig i stedet for (du kan ikke styre hendes tanker), eller må hun se andre ???
Jeg er grundlæggende af den holdning at børn skal guides/vejledes gennem livet, frem for at blive straffet.

Jeg synes ikke at du er for hårdt som sådan.
Men dattern skal jo også lære at tage ansvar for sine handlinger. Har hun ødelagt telefonen-ja-så har hun ingen telefon længre!
Jeg ville desuden har snakket selv med vendinden og gjort det helt klart for hende, at den slags tolererer vi ikke her i huset-og hvis hun ikke kan aktcepterer det, må hun blive væk.

Begge børn har dummet sig om indrømmet det, faderen har tilbudt, at betale.
Men det er ikke nok for dig, de må ikke lege sammen fordi, de har dummet sig, har du aldrig gjort noget dumt? De er 9 år, faktis ikke andet end små børn, som stadig bliver formet, af den måde vi opdrager dem på.
Jeg syntes aldrig man skal straffe sine børn ved deres sociale netværk, det er en forkert måde, at vise sine børn tilid på, burde i ikke sige nå det var ikke smart men vi stoler på i ikke gør sådan igen [???]
Og nej hun er jo nok ikke stor nok til en telefon,havde hun været lidt ælder viste hun den ikke kunne tåle vand.

...Man kan (næsten) aldrig være for hård som far, så længe man osse ofte tydeligt viser sin kærlighed og omsorg for sit barn...
Som barn forstår man jo ikke altid hvad der er til sit eget bedste...