Er inseminering med donor virkelig vejen frem

Jeg er en kvinde på 35, som er landet i en situation, som jeg virkelig ikke kan gennemskue. Jeg har ikke haft en kæreste i fire år, og siden jeg i efteråret fik knust mit hjerte, har jeg bare mistet lysten til at prøve igen.
Jeg er køn, charmerende, intelligent og meget rummelig og alligevel fungerer det med kærligheden bare ikke. Når jeg kigger omkring mig, kan jeg se, at mange af min jævnaldrende har det på samme måde. Mange af dem er dog noget mere opsøgende i forhold til at finde kærligheden, end jeg selv er. Men de historier de fortæller mig, gør bare at jeg mister lysten endnu mere til at prøve igen.
Det er som om, der hersker en eller anden kulde og kynisme, som gør, at mennesker bare bruger andre mennesker på en måde, som er helt uhyggelig. Og det er som om, at der er en holdning om, at der alligevel ikke er noget, der holder, og at man altid har retten til at være utro eller til at være et dumt svin. Og siden jeg er flyttet til København, synes jeg bare, det er blevet endnu værre.
Jeg havde ved Gud aldrig troet, at jeg i en alder af 35 år, skulle føle mig så tom og ensom indeni. Der er intet, jeg ønsker mig mere i verden end min egen lille familie. Jeg er meget åben og rummelig og klar til at åbne mit hjem og hjerte op for eventuelle børn, der måtte følge med den skønne mand, jeg drømmer om. Jeg er absolut ikke en af de krævende kvinder, der dominerer og brokker sig over alt, og derfor skræmmer mænd væk. Jeg vil faktisk påstå, at jeg er meget sød og elskelig, og samtidig har jeg en masse andre gode ting at byde på.
Nu er jeg så bare der, hvor jeg føler tiden er ved at løbe fra mig. Skal jeg gøre som de kendte, og indse at det med at finde den store kærlighed alligevel aldring lykkedes og så få mine børn på anden vis. Eller skal jeg kæmpe mod kynismen og kulde og stadig tro på kærligheden og på, at det i dagens Danmark/København faktisk godt kan lade sig gøre at have en velfungerende familie og et lykkeligt parforhold.
Gode input ønskes.

I de her velfærdstider, har danskerne alt. Men det er så også alt.
Det læste jeg i en artikel her i week enden.
Måske skulle du tage et kik ind i dig selv og gøre noet ved dig selv. Du snakker om at kærligheden bare ikke fungere. At der er kynisme i om at være utro og være et dumt svin.
Jeg er bange for at det er noget du bære i dig selv. Angsten for det. Måske skulel du gå i gang med selvudvikling. Lære dig selv at kende.
Insirmation er en god hjælp. Men husk dig selv. Prøv at undersøge eksempelvis om du skulle prøve at gå hos en psykolog der har en choachuddannelse også. Lær dig selv at kende. For hvis du er lige som resten af os, så tiltrækker du det du udsender.
Det kan godt lad sig gøre at have en velfungerende familie. 😉

Jeg synes, det er typisk at mange byboer både vil blæse og have mel i munden. Sådan har du måske også selv haft det? Samtidig synes jeg - specielt i byerne - at kvinderne overlades til at lave det hele selv; tage lang uddannelse, være selvstændig, have gang i meget. Og mændene er reduceret til hulemænd, der går i byen alle ugens 7 dage for at drikke hjernen ud eller gå til fodbold eller også kn*pp*r de bare med alle de kvinder, de kommer i nærmheden af.
Jeg kan desværre ikke hjælpe dig, men ville hjertens gerne. Dog har jeg selv og alle mine venner familie og børn og jeg kender rent faktisk ikke nogen over 30, som ikke er faldet til ro.
Måske er forskellen mellem mand og kvinde og by og land ved at blive skelsættende stor?

gode input. Dit kan jeg desværre ikke bruge til noget.

Hvis du møder kærligheden på oprigtige betingelser.
1. Den perfekte mand eksistere ikke.
2. Du skal give luft i forholdet til en partner.
3. Acceptér at alle er født med fejl, og lær at leve med dem.
Du kan sagtens få et velfungerende familie og et lykkeligt
parforhold, hvis du møder modparten med åbne arme.
Stil nogle ganske få krav, og der vil være mange mænd på banen.
1. Styr på økonomien.
2. En du elsker for hans positive egenskaber, og leve med de små fejl.
3. En der har de samme drømme og ønsker for fremtiden.
Det sidste er vigtigt. Fordi du ikke skal spilde tiden på en mand, der
ikke vil have en familie med børn!

Som en køn, charmerende, intelligent og meget rummelig kvinde, har du nok flere muligheder end du giver dig selv.
Sommeren er en oplagt mulighed til at komme ud og møde folk og husk at hver anden eller tredje du går forbi sandsynligvis selv er søgende.

flere og flere skal bruge 2V og 3V i de større byer og dermed højere priser på de små lejligheder da boligmassen ikke vokser mærkbart. Gode billige 2V'ere bliver guld værd.

De har ikke været billige i mange år, grundet at studenter har indtaget dem ved forældres hjælp.
Og som lejebolig er der maaaaange års ventetid.

der bliver mangel på gode billige 2V'ere så find du hellere checkhæftet frem og køb en hel blok på tvang, som du kan sælge i bidder til bolighungrende singler for overpris om nogle år.

Synes ikke det ene udelukker det andet. Jeg har selv stået i din situation da jeg var 35 (nu 38). Kan rigtig godt genkende mig i din beskrivelse. Så jeg valgte at få et barn vha anonym donor og samtidig have gang i et socialt liv, dates og datingprofiler. Jeg har nu en skøn søn på 2 år og selvfølgelig kræver det lidt mere planlægning at få tid til dates. Men har en helt anden ro nu da jeg har fået en skøn unge og ikke nødvendigvis skal finde faren til mine børn. Og der er rigtig mange mænd som ikke bliver skræmt af en enlig mor med et barn uden en far.
Held og lykke med hvad du nu end bestemmer dig for :-)

Jeg har læst dit indlæg med stor interesse.
Jeg er journaliststuderende, og jeg er ved at researche på netop det her emne. Jeg ønsker at lave en nuanceret fremstilling af, hvorfor kvinder vælger at få børn ved hjælp af en donor. Jeg vil gerne hele vejen rundt og tale med de kvinder, der har valgt det og også forsøge at få mændenes vinkel frem - hvordan er det at finde sammen med en kvinde, der har valgt at få børn på egen hånd. Det er derfor, jeg synes, du er så interessant. Du står lige midt i alle de overvejelser, som alle kvinderne har haft. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at tale med dig - både for at blive klogere, men også for at vise, at verden ikke er så simpel. Det er ikke bare kvinder, der har nok i dem selv, der vælger den løsning. Måske ville du også blive mere afklaret?
Mvh. Drude Nielsen
Du kan nå mig på dctn@ruc.dk

Hej Jane
Jeg er journaliststuderende og ved at researche på kvinder, der vælger at få børn med en donor. Jeg synes, det er smadder interessant, at du vælger den traditionelt "omvendte" fremgangsmåde. Jeg vil rigtig gerne høre mere om den ro, det har givet dig, og hvilke tanker, du har gjort dig både før og efter. Hvis du har tid og lyst til at tale med mig, kan jeg nås på dctn@ruc.dk.
Mvh. Drude