1tilføjet af

Er han oprigtig? Eller er jeg bare en trøst?

Hej Alle.
Jeg vil prøve at gøre en lang historie meget kort.
Jeg har mødt den herligste fyr i hele verden. Han er simpelthen så dejlig. Vi to befinder os på nuværende tidspunkt på stadiet "snart kærester" - altså intet er officielt endnu. Vi har det rigtig godt sammen, snakker, pjatter, hygger, griner osv.
Vi kan simpelthen ikke finde en grund til IKKE at være sammen.
Eller hvad..?
For sagen er nemlig den at han for kun for to måneder siden, slog op med sin kæreste gennem 5 år!
Jeg har ikke selv så meget erfaring med det her, så jeg kunne godt bruge nogle rigtig gode råd, eller erfaringer.
Personlig føler jeg mig lidt utryg ved at det kun er to måneder siden. Jeg er bange for at jeg bare er en trøst. Et plaster på såret.
Kan jeg stole på at han er hel oprigtig vild med mig?
Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vil så nødig blive såret igen.
tilføjet af

snak og vent

Det er altid lidt risky at starte et forhold med en der lige er kommet ud af et langt forhold. Det kan godt være at han ikke selv mener at han bruger dig som en trøst (det kan også godt være at han rent faktisk ikke gør), men det kan også godt være at han er så rundt på gulvet over at være blevet hevet ud af vante rammer at han ikke opdager du er en ny tryghedsfaktor. Det er svært pludselig at blive "ladt alene".
Du skal også se på det fra din egen side. Du vil sikkert have det svært med at det er så tæt på at han var tæt på hende i 5 år.
Jeg vil umiddelbart gå stille og roligt frem eller slet ikke gøre noget med ham, men det er jo svært når man nu har følelser i klemme :-)
Tal med ham og hør hvad han siger til sagen og hvad han selv foreslår🙂
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.