Er Guds brug af magt retfærdig?

DØDBRINGENDE magtanvendelse har præget hele menneskets historie. Ifølge et skøn er 170.000.000 mennesker i det 20. århundrede blevet myrdet af deres eget politiske regime. Som Bibelen meget præcist udtrykker det, har mennesker konsekvent udøvet myndighed over andre mennesker til skade for dem. — Prædikeren 8:9.
På baggrund af menneskers voldelige magtmisbrug vil nogle måske sætte spørgsmålstegn ved Guds brug af magt i forbindelse med udslettelsen af hans fjender. Var det ikke på Guds direkte befaling at jøderne angreb og dræbte de kana'anæiske indbyggere i det forjættede land? (5 Mosebog 20:16, 17) Og er det ikke Gud selv der siger at han vil knuse og gøre ende på alle de riger som sætter sig op imod ham? (Daniel 2:44) Nogle har oprigtigt tvivlet på at Guds brug af magt altid kan retfærdiggøres.
Det er vigtigt at forstå at muligheden for at bruge magt er af afgørende betydning for en regering. En administration der ikke kan gennemtvinge sine bestemmelser, er i virkeligheden magtesløs. Hvor mange ville for eksempel, trods rapporter om magtmisbrug, undvære den beskyttelse et politi kan yde? Og hvem ved sin fornufts fulde brug ville argumentere imod nødvendigheden af et retssystem som har effektive midler til at håndhæve sine bestemmelser?
Mohandas Gandhi, som var berømt for sin afstandtagen fra vold, sagde engang: „Lad os forestille os en mand der går amok og rasende løber omkring med et sværd i hånden. Han dræber alle han kommer i nærheden af, og ingen tør prøve at fange ham levende. Enhver der rydder en sådan galning af vejen, fortjener ros for at have gjort samfundet en tjeneste.“ Ja, selv Gandhi erkendte behovet for at bruge magt under visse omstændigheder.
Det er indlysende at muligheden for at bruge magt er en nødvendighed for ethvert stabilt samfund. Når nogle fordømmer brugen af magt i al almindelighed, er det som regel misbrug af magt de tænker på. — Prædikeren 4:1-3.
Historien indeholder ingen vidnesbyrd om at Gud nogen sinde har misbrugt sin magt. Hans herredømme er ikke baseret på vilkårlig magtanvendelse. Han ønsker at vi skal tilbede ham af kærlighed. (1 Johannes 4:18, 19) Gud bruger aldrig magt hvis retfærdigheden kan ske fyldest uden. (Jeremias 18:7, 8; 26:3, 13; Ezekiel 18:32; 33:11) Og når han vælger at bruge sin magt, advarer han altid grundigt om det i forvejen, så alle der ønsker det, kan tage deres forholdsregler. (Amos 3:7; Mattæus 24:14) Ville en grusom og lunefuld Gud handle sådan?
Guds brug af magt har intet tilfælles med det uberettigede magtmisbrug som mennesker står bag. „Alle Jehovas veje er rette,“ skrev Moses. „En trofast Gud, hos hvem der ikke er uret.“ (5 Mosebog 32:4) I modsætning til jordiske tyranners styre er Guds herredømme ikke baseret på hvem der er den stærkeste. Når Gud har brugt sin magt, har det altid været i fuld harmoni med hans fuldkomne kærlighed, visdom og retfærdighed. — Salme 111:2, 3, 7; Mattæus 23:37.
Da Gud udslettede de ugudelige i Vandfloden, var de forinden blevet advaret igennem mange år. Enhver kunne have søgt beskyttelse i arken og benyttet sig af denne mulighed for at overleve. Men kun otte gjorde det. (1 Peter 3:19, 20; 2 Peter 2:5) På Josuas tid eksekverede Israel Guds dom over de fordærvede kana'anæere, en dom der var blevet afsagt mere end 400 år tidligere. (1 Mosebog 15:13-21) Efter så mange år kan kana'anæerne umuligt have været uvidende om de magtfulde vidnesbyrd der viste at israelitterne var Guds udvalgte folk. (Josua 2:9-21; 9:24-27) Alligevel var gibeonitterne det eneste af de kana'anæiske folk der bad om nåde og gjorde brug af muligheden for at anmode om fred. De andre valgte trodsigt at forhærde deres hjerter over for Gud. — Josua 11:19, 20.
Inden vi prøver at forstå Guds brug af magt, må vi acceptere en grundlæggende sandhed om forholdet mellem os og Gud. Profeten Esajas sagde ydmygt: „Vi er leret, og du er den som har dannet os.“ (Esajas 64:8) Det siger sig selv at Gud, som universets Skaber, kan bruge sin magt som han vil. I erkendelse af Guds autoritet kan vi sige ligesom kong Salomon: „Kongens ord er øverste myndighed; og hvem kan sige til ham: ’Hvad er det du gør?’“ — Prædikeren 8:4; Romerne 9:20, 21.
Eftersom Gud er den almægtige Skaber, har han ret til både at give og tage liv her på jorden. Set i det rigtige perspektiv har vi mennesker hverken ret til, eller tilstrækkelig viden til, at sætte spørgsmålstegn ved Guds ret til at bruge magt. Mennesket må lære at tilpasse sin tankegang efter Guds måde at tænke på. „Er det ikke jeres veje som ikke er rigtige?“ spurgte Jehova. — Ezekiel 18:29; Esajas 45:9.
Det er Guds retfærdighedssans og kærlighed til mennesket der vil få ham til at befri jorden for dem som misbruger magt og med voldelige midler undertrykker andres rettigheder. Denne magtfulde handling vil medføre ideelle forhold på jorden, til gavn for de fredselskende mennesker der ønsker denne forandring. (Salme 37:10, 11; Nahum 1:9) Det vil for evigt være slået fast at Guds styre er retfærdigt. — Åbenbaringen 22:12-15.

Der findes ikke eet eneste gyldigt dokumenteret eksempel på at "Gud" har udøvet magt. Der findes ikke et eneste gyldigt på Guds eksistens, hvornår skal vi mennesker vide om det eksempelvis er en tilfældig naturkatasrofe der rammer os, eller Gud. Det vil altid være objekt for fortolkning, og der er ingen der ved om de tolker rigtigt, derfor er det et irrelevant spørgsmål!. Biblen er heller ikke en gyldig kilde til fortolkning om Guds eksistens, eller handlinger. Biblen er skrevet og fortolket af mennesker, mennesker tager fejl, og derfor er biblen et gyldigt historisk dokument. Derudover er biblen skabt af folk som har en magt interesse i at få masserne til at tro på biblen. Til gengæld er det et historisk fakta at biblen, ikke bare er genskrevet, men omskrevet hvilket sketet ved kirkemødet i nikæa i år 325ek. Desuden hvis Gud er almægtig, behøver han ikke at skulle udøve magt, han kan bare påirke de enkelte mennesker mentalt til at stoppe deres magt misbrug, kan han ikke det, er han ikke almægtig, og dermed også irrelevant, også selv om nogle vil hævde at det er vores frie vilje siom spiller ind, hvis han har givet os den kan han også tage den fra os igen, givet han er almægtig. Men som tidligere sagt er det et irrelevant spørgsmål, og iøvrigt tror jeg biblen på nogen måde er en reflektion af Gud, hans vilje eller handlinger, dertil er den for begrænset og uspecifik...

for de har jo ingen tro på Bibelen.

kender ikke til guds ond,som er næstekærlig!og tilgivende!
De hellige skrifter er mit værk
Dæmoniske hilsner fra undergrunden
ps*jeg er ved at overtage,takket være jeres stridigheder,hvor gør i af gud?hvori føler i at i handler i en tilgivende,kærlig og god guds ond?
I opfylder syndelisten Gerrihed,Frådseri,Misundelse,Vrede,Dovenskab,Hovmod,Hor,Forfængelighed,Hævn,tyveri/løgne/forræderi
Tydeligvis,er mennesket ikke så højthævet som det ønsker at tro

ånd

... er du løs endnu?

Har da heller aldrig lovet, at han vil være retfærdig. Det står ikke i biblen nogen steder.

.....

Når man taler om Guds magt, skal man altid holde sig for øje, at Gud altid handler ud fra et motiv og kun et: kærlighed. Johannes 3:16: "For sådan elskede Gud verden...". 1. Korintherbrev 13:13: "Så bliver da disse tre; tro, håb og kærlighed. Men størst er kærligheden". Jonas' Bog 4:2:"...Jeg vidste jo, at Du er en nådig og barmhjertig Gud, sen til vrede og rig på troskab". Og sådan kunne vi blive ved. Gud elsker dig og derfor advarer han ALTID, meget kraftigt og så det ikke er til at misforstå, før ulykken kommer. Hvorfor døde Jesus på korset, efter ufattelige lidelser og ydmygelser? Fordi Gud elsker dig og ønsker at du skal blive frelst og komme i Himlen når du dør!! Og du er altså ikke frelst ved barnedåb eller konfirmation eller medlemskab af en eller anden frikirke. Det bliver du KUN ved at gøre som der står i Johannes Evangeliet 1:12."Men alle dem der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, de der tror på hans navn". Det er Guds gave til menneskene, at Jesus døde en stedfortrædende død for os på korset, så vi ikke skal stå overfor Gud på dommens dag og gå fortabelsen imøde. En evig fortabelse, som Gud har beredt for Djævelen og alle de der følger ham. Og tro mig; du behøver ikke være satanist for at følge Djævelen. Du skal bare gøre som du selv vil, hele vejen. I stedet for at følge Jesus og lægge dit liv ned for at følge ham. Og mærk dig disse ord: Du kommer til at stå foran Gud på dommens dag. Så vælg Jesus og hans vej, for han elsker dig og han har betalt for din synd på korset.

og følge Jesus til stadighed. Det vil sige, at man må blive en discipel af Jesus Kristus.

an på hvilken kirke du kommer i!!! Blot fordi ham hr Grosbøll ikke gør, behøver det ikke gælde alle præster!
Katarin@

Skriver Jakob om i Jakobs Brev 2:18: "Nogen vil indvende, ´at en har tro og en anden har gerninger´ Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro. Du tror at Gud er èn; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også - og skælver. Tåbelige menneske, ønsker du bevis på at tro uden gerninger er ufrugtbar? Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af sine gerninger, da han ofrede Isak på alteret?" Som vi kan se, er en tro uden gerninger en død tro. Du kan læse videre i Jakob 2 og se hvad han skriver om tro og gerninger. En præst som Torkil Grosbøl burde fyres på gråt papir, som enhver præst, folke- eller frikirke, der udtaler at han ikke tror på en skabende Gud. Det er ikke vore meninger og holdninger der afgør hvad tro er, det er den bibelske definition og udfra den kan vi definere vort liv og vor tro. Jakob 2:26: "For en tro uden gerninger er lige så død som en tro uden åndedræt".

Ikke marterpæl. Det er kun Jehovas Vidner der skriver marterpæl. Men Jesus døde på et kors, som mange andre på den tid. Bla.a. Spartacus, der gjorde oprør mod romerne 72 før Kr. Han og hans overlevende mænd blev korsfæstet langs Via Appia. Hvor JV's ledere og lærere har det med pælen fra ved jeg ikke. Men de har meget at står til ansvar for med deres udlægning af Bibelen.
Men du har ganske ret i, at vi må tage vort kors op og være Jesu disiple.

at forkynde den gode nyhed om Riget.

Det er ikke nødvendigt med dokumentation, for Bibelen taler igen og igen om tro. T R O. Hele Hebræerbrevets kap 13 taler om tro. Siger Jesus måske: Dokumentér at I har fået det I beder om, så skal I få det. Nej, vel? Han siger; Tro at I har fået det I beder om, så skal I få det. Hele kap 2:14-26 i Jakobs Brev taler om tro. Jesus snakker om tro, Paulus snakker om tro og Peter og Johannes snakker om tro. "For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus". Paulus' Brev til Galaterne 3:26. Læs dog Bibelen fra ende til anden. Der står om tro overalt.