Er folketinget pengene værd?

At folketinget beskæftiger sig med vigtige ting ved alle - men de bruger også en masse tid på ligegyldigheder.
Det koster 5.000 - 10.000 kr at besvare et §20 spørgsmål, og jeg har samlet et par stykker af de hundedyre spørgsmål her.

Som et af de mest spørgelystne siger: "I stedet for at slå det op i bøger, er det meget rart at få ministeren til at svare på det."
Et af det spørgelystne medlems spørgsmål handler om, at der på restaurant ”Noma” i København er blevet serveret levende myrer og rejer: http://www.ft.dk/samling/20111/spoergsmaal/s3926/svar/902677/1152292.pdf
Jeg har fundet et, hvor spørgeren vil have ministeren til at forhindre, at der bliver danset mavedans juleaften, fordi det er "u-danskt: http://www.ft.dk/samling/20111/spoergsmaal/s1854/svar/853464/1072771.pdf
[img]http://www.mavedans.dk/RizRaz.jpg[/img]Mon Louise Frevert forlod politik, fordi hun ikke var dansk nok?
Så var der en spørger, der ville vide, hvorfor statsministeren talte engelsk i Europa Parlamentet: http://www.ft.dk/samling/20111/spoergsmaal/s1816/svar/855665/1076049.pdf
Her er så den, som det var billigst at besvare: http://www.ft.dk/samling/20111/spoergsmaal/s1854/svar/853464/1072771.pdf
Er der andre, som har eksempler på, hvordan politikerne rutter med skatteborgernes penge på ligegyldigheder?

Der er jo villy hin søvniges §20 spørgsmål om en hemmelig amerikansk base (Fort Bragg) beliggende under indlandsisen.
Og selvfølgelig er det en fordel at få en minister til at svare personligt på et spørgsmål som alle i grunden kunne finde svaret på, da ministeren dermed tvinges til at "tage ansvar" og ikke senere kan komme og sige at "det kendte jeg ikke noget til".
http://da.wikipedia.org/wiki/%C2%A7_20-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l
I øvrigt bruges §20 spørgsmål som oftest som irritationsmoment når polikerne vil genere hinanden mest muligt.
Og hvem husker ikke den der thorning dims ord da Fogh vandt?
"Vi vil arbejde dem ud af kontorerne"
I øvrigt så må de folk der finder svarene være ansat til det samme, så hvad enten de finder svar på §20 spørgsmål eller laver andet arbejde, så er udgiften vel tilnærmelsesvis den samme?

Jeg kan forestille mig, at juristerne i stedet arbejder på at forkorte sagsbehandlingstiden vedrørende en ny motorvej eller lignende.
Man kunne vel også reducere staben i ministerierne, hvis de ikke skulle besvare ligegyldigheder?
Jeg har fundet, at der i perioden 2007 til 2011 blev stillet over 10.000 spørgsmål, så løseligt anslået koster det 12 millioner årligt at besvare spørgsmål.

Der er jo villy hin søvniges §20 spørgsmål om en hemmelig amerikansk base (Fort Bragg) beliggende under indlandsisen.
Og selvfølgelig er det en fordel at få en minister til at svare personligt på et spørgsmål som alle i grunden kunne finde svaret på, da ministeren dermed tvinges til at "tage ansvar" og ikke senere kan komme og sige at "det kendte jeg ikke noget til".
http://da.wikipedia.org/wiki/%C2%A7_20-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l
I øvrigt bruges §20 spørgsmål som oftest som irritationsmoment når polikerne vil genere hinanden mest muligt.
Og hvem husker ikke den der thorning dims ord da Fogh vandt?
"Vi vil arbejde dem ud af kontorerne"
I øvrigt så må de folk der finder svarene være ansat til det samme, så hvad enten de finder svar på §20 spørgsmål eller laver andet arbejde, så er udgiften vel tilnærmelsesvis den samme?

Hvad er "ligegyldigheder" og hvem skal bedømme hvad der er ligegyldigheder?
Som du kan se i Wikilinket, så er tallene for 2007 til 2010 7504 spørgsmål, heraf 2703 stillet af sosjalakrobaterne, 2310 fra uenighedslisten og 1127 fra DF.
Hvilket jo glimrende demonstrerer hvad den der helleT ting mente med at arbejde regeringen ud af kontorerne.
¤¤ Spørgsmålene tillader, at partier uden for regeringen og dermed uden direkte adgang til embedsmandsapparatet i ministerierne kan få oplysninger til brug i deres parlamentariske arbejde. Derudover – og måske hyppigst – kan de bruges politisk til at skabe opmærksomhed omkring en konkret sag eller en generel problemstilling inden for ministerens resortområde. Det sker jævnligt, at sager rejst af pressen, giver anledning til § 20-spørgsmål. I sin besvarelse tager ministeren som regel stilling til, om han anser den aktuelle sag for problematisk, og om han i givet fald agter at foretage sig noget i sagen. Endelig bliver spørgsmålene indimellem brugt til politisk drilleri, ligesom spørgerne også opnår en vis form for selvpromovering.¤¤
Det vil sige at det er den måske eneste måde et parti udenfor regeringen, som feks DF eller uenighedslisten, kan rejse et spørgsmål på.