"Er disse personer rigtigt kloge"
Der tales for de gaver Jesus gav sine apostle, og enkelte disciple der modtog visse evner, stadig lever videre selv i vor tid. Selvom vi lærer evnerne ophørte, og disse evner kun blev givet for apostle kunne vise hvad troen på Gud og Jesus ville medføre.
Evnerne ophørte da de havde tjent deres formål. Jesus ophørte sit virke på jorden og i stedet kom den hjælper han talte om "ånden" eller det der trænger ind og får mennesker til at ændre sind. En af disse særlige evner var det at kunne fremsætte en profeti.
Har der siden apostlene været fremsat nogen ny profeti, de sidste fra Gud talt gennem Johannes ?
Nej ikke en eneste!
Mon så ikke man kan regne med evnen er ophørt.
Der var flere "gaver" fra Gud, en af de særlige evner var evnen til at helbrede og tale i tunger.
Der var visdom som for eks kong Salomon fik, og naturligvis ophørte med ham. Der var "gave" som lærer i troen, evne til at kunne fremholde Guds ord. OSV.
Disse gaver siges ikke at skulle ophøre.
Lad os tage evnen til at helbrede.
Når nogen i vore dage sammenkalder til sceancer hvor der fremmanes en massesuggestion og man foretager såkaldte helbredelse af alvorlige sygdomme som kræft m.v. er det selvfølgelig et iscenesat svindelnummer. Tænk dig om.
Når man forsøger at påstå disse helbredelses prædikanter. En ex-volvoforhandler og en svindler fra Nigeria gør det gratis, er det yderligere humbug.
Der er ingen saglig lægefaglig dokumentation for alvorlige sygdomme er blevet helbredt.
Nogen sygdomme helbredes, men ikke ved mirakuløs mumbo jumbo. En gemen forkølelse kan ikke helbredes af en sådan medicinmand med nok så mange udtalelser og kalden på Jesus heller ikke med medicin. Sygdommen forsvinder helt af sig selv.
Hvorfor er alt dette unødvendigt og overtroiske ritualer.
Helt forbløffende siger en tilhænger af helbredelser, som har deponeret sin forstand et sted.
At »Den slags kan kun drives ud ved bøn.«
Naturligvis - det er kun ved Guds kraft den slags kan ske, og det er slet ikke nødvendigt med hele den teaterforestilling af et trylleshow.
Hvad siges der i biblen.
Apostelgerninger 8:18
Da Simon nu så at ånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, tilbød han dem penge 19 idet han sagde: „Giv også mig denne myndighed, så at enhver som jeg lægger hænderne på kan modtage hellig ånd.“ 20 Men Peter sagde til ham: „Måtte dit sølv forgå sammen med dig, fordi du mente at du kunne erhverve dig Guds frie gave for penge. 21 Du har hverken lod eller del i denne sag, for dit hjerte er ikke retskaffent i Guds øjne. 22 Du må derfor ændre sind med hensyn til denne din slethed, og bede Jehova om, hvis det er muligt, at dit hjertes påfund må blive dig tilgivet; 23 for jeg ser at du er en giftig galde og en uretfærdighedens lænke.“
Vil Gud accepterer man på en eller anden måde udnytter hans kraft for profit.
Tænk dig om.
Tungetale i vore dage er det rene svindel og bedrag.
Selvom nogen udøvere selv tror på det, fordi de ikke er rigtigt kloge.
Eller bruger det som middel til at vise sig frem.
Hvad har denne vanvittige tungetale medført. Det står klart. Intet som helst.Personlige bønner bedes i "det inderste rum" som Jesus beskriver det. Altså helt privat.
At skabe sig som en tosset og bede på "tungetalsk" er ikke andet end dette.
Mattæus 6:5
Og når I beder må I heller ikke være som hyklerne; de kan jo lide at stå og bede i synagogerne og på hjørnerne af de brede gader så de kan blive set af mennesker. Jeg skal sige jer en sandhed: De har fået hele deres belønning. 6 Men du, når du beder, da gå ind i dit inderste rum, luk din dør, og bed så til din Fader som er i det skjulte; da vil din Fader, som ser til i det skjulte, betale dig.
Jeg håber enhver kan se hele problematikken om "nådegaver" er kørt op i et skingert leje, helt ude af proportioner. Det er den form for indflydelse man skal se godt efter, for den sniges ind i folks sind. Husk dog den er "made i hell" 😃
Og iscensætteren er satan.
Afvis den slags hysteri for det det er, og hold dig til Guds sande ord i biblen. Det er et godt råd.
Her er hvad Jv skriver blandt andet.
„Tungetale“. Tungetalens mirakuløse gave fulgte med udgydelsen af Guds ånd på pinsedagen i år 33. Den satte de omkring 120 disciple der var forsamlet i en sal ovenpå (måske i nærheden af templet), i stand til at tale om „Guds storslåede gerninger“ på de sprog der taltes af de jøder og proselytter der var kommet til Jerusalem langvejsfra for at fejre højtiden. Denne opfyldelse af Joels profeti var et vidnesbyrd om at Gud nu benyttede den nye kristne menighed og ikke længere den jødiske menighed. For at få den hellige ånds frie gave måtte jøderne og proselytterne ændre sind og lade sig døbe i Jesu navn. — Apg 1:13-15; 2:1-47.
Tungetalens gave var meget nyttig for det første århundredes kristne, idet den satte dem i stand til at forkynde for dem der talte andre sprog. Den var et tegn for de ikketroende. Da Paulus skrev til den kristne menighed i Korinth, befalede han imidlertid at ikke alle skulle tale i tunger når menigheden kom sammen, eftersom ukyndige og ikketroende der kom ind og ikke forstod det, ville tro at de var vanvittige.
Han anbefalede også at tungetalen blev „begrænset til to eller højst tre, og efter tur“. Hvis der ingen oversætter var, skulle den der kunne tale i tunger, imidlertid tie i menigheden og tale til sig selv og til Gud. (1Kor 14:22-33)
Hvis tungetalen ikke blev oversat, ville den ikke være opbyggende for andre; ingen ville lytte, for ordene ville være meningsløse for dem der ikke forstod dem. — 1Kor 14:2, 4.
Hvis den der talte i tunger, ikke kunne oversætte det, forstod han ikke hvad han selv sagde, og andre der ikke kendte sproget, ville heller ikke forstå det.
Paulus tilskyndede derfor dem der havde tungetalens gave, til at bede om at de også måtte kunne oversætte det og derved opbygge alle tilhørerne. Dette viser hvorfor Paulus under inspiration bedømte tungetalen til at være en mindre gave og påpegede at han i en menighed hellere ville sige fem ord med sin forstand end ti tusind ord i tungetale. — 1Kor 14:11, 13-19.
„Tolkning af tungetale“. Tolkningens gave var en mirakuløs evne til at oversætte tungetale uden forhåndskendskab til det sprog der blev talt. (1Kor 12:10) Denne gave øgede tungetalens værdi, idet hele menigheden ville blive opbygget når den hørte oversættelsen. — 1Kor 14:5.
Andre manifestationer af ånden. Paulus omtaler nogle af åndens manifestationer i forbindelse med placeringen af de enkelte lemmer på Kristi legeme idet han siger: „Gud har sat de forskellige i menigheden, for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere; derefter kraftige gerninger; derefter gaver til at helbrede; tjenester hvorved der ydes hjælp, evner til at lede, forskellige slags tungetale.“ (1Kor 12:27, 28) „Tjenester hvorved der ydes hjælp“ kan have indbefattet organiserede foranstaltninger til at yde materiel hjælp til brødre der var i nød, for eksempel den uddeling af fødevarer til trængende enker som syv mænd der var „fulde af ånd og visdom“, blev udpeget til at tage sig af i menigheden i Jerusalem. (Apg 6:1-6)
„Evner til at lede“ var nødvendige for at man kunne efterkomme Jesu befaling om at gøre disciple. (Mt 28:19, 20) Det krævede kyndighed og gode lederegenskaber at forkynde og oprette nye menigheder samt at organisere disse menigheders virksomhed. I den forbindelse er det værd at bemærke at Paulus, med henvisning til sin andel i Guds byggearbejde, omtaler sig selv som „en kyndig håndværksmester“. — 1Kor 3:10.
Beherskelse af åndens gaver. De der havde åndens gaver, var øjensynlig kun i stand til at bruge dem når Jehovas ånd virkede på dem i forbindelse med gaven. Da Paulus boede i Cæsarea hos Filip, der „havde fire døtre, jomfruer, som profeterede“, blev hans forestående arrestation således ikke forudsagt af en af disse døtre, men af Agabus, en profet der var kommet fra Judæa. (Apg 21:8-11) Ved et menighedsmøde kunne en profet få en åbenbaring mens en anden talte.
De der havde åndens gaver, kunne dog beherske disse mens Guds ånd var over dem; de kunne således vente med at tale til der var lejlighed til det. Profeteren, tungetale og oversættelse kunne derfor foregå på ordnet vis i menigheden, til alles opbyggelse. — 1Kor 14:26-33.
Bibelen antyder imidlertid hvor længe tungetalens gave ville findes blandt kristne. Ifølge beretningerne blev denne gave og de andre af åndens gaver altid kun videregivet når Jesu Kristi apostle lagde hænderne på nogle eller i det mindste når de var til stede. (Apg. 2:4, 14, 17; 10:44-46; 19:6; se også Apostelgerninger 8:14-18.) Derfor må disse mirakuløse gaver der var et resultat af Guds ånds virke, være ophørt efterhånden som apostlene og de der havde modtaget gaverne døde. Denne antagelse stemmer med det der siges i Hebræerbrevet 2:2-4 om formålet med disse gaver.
Prøv at se dette.
http://skeptica.dk/artikler/?p=1188
Evnerne ophørte da de havde tjent deres formål. Jesus ophørte sit virke på jorden og i stedet kom den hjælper han talte om "ånden" eller det der trænger ind og får mennesker til at ændre sind. En af disse særlige evner var det at kunne fremsætte en profeti.
Har der siden apostlene været fremsat nogen ny profeti, de sidste fra Gud talt gennem Johannes ?
Nej ikke en eneste!
Mon så ikke man kan regne med evnen er ophørt.
Der var flere "gaver" fra Gud, en af de særlige evner var evnen til at helbrede og tale i tunger.
Der var visdom som for eks kong Salomon fik, og naturligvis ophørte med ham. Der var "gave" som lærer i troen, evne til at kunne fremholde Guds ord. OSV.
Disse gaver siges ikke at skulle ophøre.
Lad os tage evnen til at helbrede.
Når nogen i vore dage sammenkalder til sceancer hvor der fremmanes en massesuggestion og man foretager såkaldte helbredelse af alvorlige sygdomme som kræft m.v. er det selvfølgelig et iscenesat svindelnummer. Tænk dig om.
Når man forsøger at påstå disse helbredelses prædikanter. En ex-volvoforhandler og en svindler fra Nigeria gør det gratis, er det yderligere humbug.
Der er ingen saglig lægefaglig dokumentation for alvorlige sygdomme er blevet helbredt.
Nogen sygdomme helbredes, men ikke ved mirakuløs mumbo jumbo. En gemen forkølelse kan ikke helbredes af en sådan medicinmand med nok så mange udtalelser og kalden på Jesus heller ikke med medicin. Sygdommen forsvinder helt af sig selv.
Hvorfor er alt dette unødvendigt og overtroiske ritualer.
Helt forbløffende siger en tilhænger af helbredelser, som har deponeret sin forstand et sted.
At »Den slags kan kun drives ud ved bøn.«
Naturligvis - det er kun ved Guds kraft den slags kan ske, og det er slet ikke nødvendigt med hele den teaterforestilling af et trylleshow.
Hvad siges der i biblen.
Apostelgerninger 8:18
Da Simon nu så at ånden blev givet ved apostlenes håndspålæggelse, tilbød han dem penge 19 idet han sagde: „Giv også mig denne myndighed, så at enhver som jeg lægger hænderne på kan modtage hellig ånd.“ 20 Men Peter sagde til ham: „Måtte dit sølv forgå sammen med dig, fordi du mente at du kunne erhverve dig Guds frie gave for penge. 21 Du har hverken lod eller del i denne sag, for dit hjerte er ikke retskaffent i Guds øjne. 22 Du må derfor ændre sind med hensyn til denne din slethed, og bede Jehova om, hvis det er muligt, at dit hjertes påfund må blive dig tilgivet; 23 for jeg ser at du er en giftig galde og en uretfærdighedens lænke.“
Vil Gud accepterer man på en eller anden måde udnytter hans kraft for profit.
Tænk dig om.
Tungetale i vore dage er det rene svindel og bedrag.
Selvom nogen udøvere selv tror på det, fordi de ikke er rigtigt kloge.
Eller bruger det som middel til at vise sig frem.
Hvad har denne vanvittige tungetale medført. Det står klart. Intet som helst.Personlige bønner bedes i "det inderste rum" som Jesus beskriver det. Altså helt privat.
At skabe sig som en tosset og bede på "tungetalsk" er ikke andet end dette.
Mattæus 6:5
Og når I beder må I heller ikke være som hyklerne; de kan jo lide at stå og bede i synagogerne og på hjørnerne af de brede gader så de kan blive set af mennesker. Jeg skal sige jer en sandhed: De har fået hele deres belønning. 6 Men du, når du beder, da gå ind i dit inderste rum, luk din dør, og bed så til din Fader som er i det skjulte; da vil din Fader, som ser til i det skjulte, betale dig.
Jeg håber enhver kan se hele problematikken om "nådegaver" er kørt op i et skingert leje, helt ude af proportioner. Det er den form for indflydelse man skal se godt efter, for den sniges ind i folks sind. Husk dog den er "made i hell" 😃
Og iscensætteren er satan.
Afvis den slags hysteri for det det er, og hold dig til Guds sande ord i biblen. Det er et godt råd.
Her er hvad Jv skriver blandt andet.
„Tungetale“. Tungetalens mirakuløse gave fulgte med udgydelsen af Guds ånd på pinsedagen i år 33. Den satte de omkring 120 disciple der var forsamlet i en sal ovenpå (måske i nærheden af templet), i stand til at tale om „Guds storslåede gerninger“ på de sprog der taltes af de jøder og proselytter der var kommet til Jerusalem langvejsfra for at fejre højtiden. Denne opfyldelse af Joels profeti var et vidnesbyrd om at Gud nu benyttede den nye kristne menighed og ikke længere den jødiske menighed. For at få den hellige ånds frie gave måtte jøderne og proselytterne ændre sind og lade sig døbe i Jesu navn. — Apg 1:13-15; 2:1-47.
Tungetalens gave var meget nyttig for det første århundredes kristne, idet den satte dem i stand til at forkynde for dem der talte andre sprog. Den var et tegn for de ikketroende. Da Paulus skrev til den kristne menighed i Korinth, befalede han imidlertid at ikke alle skulle tale i tunger når menigheden kom sammen, eftersom ukyndige og ikketroende der kom ind og ikke forstod det, ville tro at de var vanvittige.
Han anbefalede også at tungetalen blev „begrænset til to eller højst tre, og efter tur“. Hvis der ingen oversætter var, skulle den der kunne tale i tunger, imidlertid tie i menigheden og tale til sig selv og til Gud. (1Kor 14:22-33)
Hvis tungetalen ikke blev oversat, ville den ikke være opbyggende for andre; ingen ville lytte, for ordene ville være meningsløse for dem der ikke forstod dem. — 1Kor 14:2, 4.
Hvis den der talte i tunger, ikke kunne oversætte det, forstod han ikke hvad han selv sagde, og andre der ikke kendte sproget, ville heller ikke forstå det.
Paulus tilskyndede derfor dem der havde tungetalens gave, til at bede om at de også måtte kunne oversætte det og derved opbygge alle tilhørerne. Dette viser hvorfor Paulus under inspiration bedømte tungetalen til at være en mindre gave og påpegede at han i en menighed hellere ville sige fem ord med sin forstand end ti tusind ord i tungetale. — 1Kor 14:11, 13-19.
„Tolkning af tungetale“. Tolkningens gave var en mirakuløs evne til at oversætte tungetale uden forhåndskendskab til det sprog der blev talt. (1Kor 12:10) Denne gave øgede tungetalens værdi, idet hele menigheden ville blive opbygget når den hørte oversættelsen. — 1Kor 14:5.
Andre manifestationer af ånden. Paulus omtaler nogle af åndens manifestationer i forbindelse med placeringen af de enkelte lemmer på Kristi legeme idet han siger: „Gud har sat de forskellige i menigheden, for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere; derefter kraftige gerninger; derefter gaver til at helbrede; tjenester hvorved der ydes hjælp, evner til at lede, forskellige slags tungetale.“ (1Kor 12:27, 28) „Tjenester hvorved der ydes hjælp“ kan have indbefattet organiserede foranstaltninger til at yde materiel hjælp til brødre der var i nød, for eksempel den uddeling af fødevarer til trængende enker som syv mænd der var „fulde af ånd og visdom“, blev udpeget til at tage sig af i menigheden i Jerusalem. (Apg 6:1-6)
„Evner til at lede“ var nødvendige for at man kunne efterkomme Jesu befaling om at gøre disciple. (Mt 28:19, 20) Det krævede kyndighed og gode lederegenskaber at forkynde og oprette nye menigheder samt at organisere disse menigheders virksomhed. I den forbindelse er det værd at bemærke at Paulus, med henvisning til sin andel i Guds byggearbejde, omtaler sig selv som „en kyndig håndværksmester“. — 1Kor 3:10.
Beherskelse af åndens gaver. De der havde åndens gaver, var øjensynlig kun i stand til at bruge dem når Jehovas ånd virkede på dem i forbindelse med gaven. Da Paulus boede i Cæsarea hos Filip, der „havde fire døtre, jomfruer, som profeterede“, blev hans forestående arrestation således ikke forudsagt af en af disse døtre, men af Agabus, en profet der var kommet fra Judæa. (Apg 21:8-11) Ved et menighedsmøde kunne en profet få en åbenbaring mens en anden talte.
De der havde åndens gaver, kunne dog beherske disse mens Guds ånd var over dem; de kunne således vente med at tale til der var lejlighed til det. Profeteren, tungetale og oversættelse kunne derfor foregå på ordnet vis i menigheden, til alles opbyggelse. — 1Kor 14:26-33.
Bibelen antyder imidlertid hvor længe tungetalens gave ville findes blandt kristne. Ifølge beretningerne blev denne gave og de andre af åndens gaver altid kun videregivet når Jesu Kristi apostle lagde hænderne på nogle eller i det mindste når de var til stede. (Apg. 2:4, 14, 17; 10:44-46; 19:6; se også Apostelgerninger 8:14-18.) Derfor må disse mirakuløse gaver der var et resultat af Guds ånds virke, være ophørt efterhånden som apostlene og de der havde modtaget gaverne døde. Denne antagelse stemmer med det der siges i Hebræerbrevet 2:2-4 om formålet med disse gaver.
Prøv at se dette.
http://skeptica.dk/artikler/?p=1188
