24tilføjet af

En uheldig reaktion

Jeg er ikke helt sikker på at mit indlæg er placeret rigtigt, men hvad pokker, det kan da ikke betyde det store :)
Idag for en halv time siden ringede det på min dør, og udenfor stod tre af min datters legekammerater med maling i ansigterne.
Min hurtige og ugennemtænkte reaktion var at udstrøde et "bvadr" og smække døren i igen.
Men da jeg så lige havde sundet mig lidt og tænkte over det, ja så blev jeg ked af at have reageret på den måde overfor børnene.
De kan jo ikke gøre for at jeg ikke er til alt det der halloween noget, de kan ikke gøre for at jeg mener at det er noget som butikkerne har indført ad bagdøren, så de har endnu en "højtid" at tjene penge på, fuldstændigt ligesom med valentines day.
Min datter er ikke hjemme idag, hun holder ferie hos sin far, men når hun kommer hjem så vil jeg lige spørge hende om de har været ude og ringe på døre idag.
Nu sidder jeg så her med en dårlig smag i munden, og tænker at nu er jeg nok stemlet som min datters dumme mor, og det er jeg ked af, for jeg vil for alt i verden undgå at gøre det sværere for min datter at begå sig med de andre børn.
Men hvad mener du om det, og tror du at jeg nu er stemplet som hende den dumme?
Spørgsmålet skal altså ikke opfattes som en opfordring til at komme med perfide og småspykopatiske kommentarer.
tilføjet af

Dumme forældre...

bliver vi alligevel alle på et tidspunkt. Situationen her vil sikkert ikke blive husket i længere tid, for forhåbentlig har veninderne haft masser af gode oplevelser i løbet af dagen.
Men har din datter allerede et anspændt forhold til dem, kan det da godt være, hun må høre for det.
Har de et godt forhold, bliver det måske nævnt, og de kan sammen vende øjne af de dumme forældre.
Er i øvrigt enig med dig i, at Halloween bare er endnu en pengemaskine for legetøjs- og slikindustrien. Men det er nok bare et udtryk for, at vi bliver mere og mere verdensborgere. Nye skikke vinder indpas.
tilføjet af

Kender både.

Din reaktion med den smækkede dør, og samvittighedsnaget begefter overfor ungerne der jo på sin vis er uskyldige i noget som smarte gridske "kræmmere" har fået indført for egen vindings skyld.
Reaktionen skyldes vel bare det overkontrolerede samfund vi lever i!..... altid er der nogen der skal fortælle hvordan vi skal være og leve i dag...... i morgen er der en anden "røv" der fortæller at det der var i går var forkert, så i dag skal vi leve på en anden måde........hvorfor fanden må vi ikke tænke tale, og leve som den enkelte har det bedst med selv!....
tilføjet af

....halloween?

Troede forresten at halloween først var natten mellem den 31. oktober og 1. november? Dermed også den nat man går ud og rasler? ..De børn er da gået gal af datoen...
Men har selv gjort lignende...Selv fastalavn er jeg imod at give ved dørende...Mine principper.."jeg giver aldrig ved dørene"...
tilføjet af

Jeg håber det ikke

at min datter må høre for meget for det.
Jeg vil ikke kalde det et anspændt forhold som hun har til sine legekammerater, men det er piger, og dermed følger en pokkers masse tøse-fnidder, såsom "så sagde hund det! og hun gjorde det" og så de korte små uvenskaber, som heldigvis hurtigt går over igen.
Jeg har også en søn som bor hos deres begges far, og jeg husker intet om at der har været de samme problemer som mellem pigerne, og det får mig til at tænke på om jeg mon har været ligesådan engang.
Man er vel en "pige". *GG*
tilføjet af

Tjaaaaa

jeg kender kun alt for godt det der med at man absolut skal sættes i bås, man skal bare passe ind på en bestemt hylde, og ingen tænker nærmere over at vi som mennesker er meget mere nuancerede end det.
Solen her er jo alletiders eksempel på det.
Bare ved en enkelt lille sætning i en tekst bliver man stemplet som rød, blå, dum, racistisk, muslim elsker m.m.
Min holdning er at man ikke kan stemple og sætte på hylder så hurtigt, men hvert menneskes behov og meninger indeholder langt mere.
tilføjet af

Jeg aner ikke

hvornår det er, vidste kun at det var lige på trapperne, så det kom totalt bag på mig idag da der blev tigget om slik.
tilføjet af

Måske, måske ikke

Afhængig af børnenes alder (formoder ikke de er i teenageårene), så tror jeg du skal tage det helt roligt.
Tror næppe på, at du nu er "stemplet", som hende den dumme mor til xxxxx
Du kan måske rode lidt bod på det når datteren kommer hjem, ved at invitere ungerne ind til boller og varm cacao :o)
Reaktionen var måske ikke den heldigste, men børn glemmer jo hurtigt, så tror som sagt bare, at du skal tage det helt køligt!
tilføjet af

Godt gnierprincip

ikke? Ikke nogen grund til at bidrage til nogen gode dag.
tilføjet af

Rigtigt :o).

Tror i bund og grund det er det jeg kæmper imod i dagligdagen, og her på debatten.... modviljen til at blive sat i bås, og frihedstrangen til at have mine egne meninger, og kunne respektere andres meninger uden vi hver især skulle trække ting ned over hovedet på modparten, fordi "jeg besidder den eneste rigtige sandhed"......... når vi aldrig får lov til at leve på den måde vi hver især har det bedst med overreagerer vi på samme måde som en glemt keddel på varmepladen ;o)
tilføjet af

Jeg synes du skal tage det helt roligt.

Du behøver ikke tænke så meget i popularitet blandt din datters veninder. Er det piger, der er noget for hende kan du jo som en foreslår invitere dem ind, når din datter er hjemme.
Jeg tror det jævner sig.
tilføjet af

*GGG*

Ja Dulkis...... og du kan vel heller ikke forstå hvorfor der er nogle der har penge, og nogle der ikke har !.... Vel ?
tilføjet af

Man skal da ikke gøre børn til tiggere,

det er forkert opdragelse. Iøvrigt er Dulkis' råd godt. Inviter børnene ind en anden dag.
tilføjet af

Tror du ikke?

belær mig - du er så køn, når du dummer dig.
tilføjet af

Det synes jeg ikke man gør

fordi de én gang om året går med raslebøssen til dem selv (fastelavn) men med denne nye trend er det selvfølgelig en 100% forøgelse....
Jeg raslede selv som barn til fastelavn og syntes dengang det var meget morsomt. Måske derfor giver jeg også altid en mønt, når de kommer til min dør.
Det er lidt det samme som med at tage blaffere op. De ting man selv har gjort har man måske en anden holdning til.
tilføjet af

sig til dem

at du er ked af det du gjorde og hør så hvad spændende de ellers oplevede, så glemmer de nok hurtigt den smækkede dør.
Det er rigtigt at det først er den 31. okt. ellers kan det blive for meget med al den rend. Men er det ikke hyggeligt at gå udenfor og der står en varmt lysende orange halloween-græskar-mand og smiler til en???? Hyggeligt her i den mørke tid.
Man kan dyrke dem selv, gratis og ellers koster de jo kun en 15-20 kr. + et lys. Så det er ikke det pamperne tjener fedt på.
tilføjet af

Jo det er da hyggeligt

jeg har det bare sådan at jeg føler at halloween er noget som der bliver trukket ned over forbrugerne, og der noget der kan få mig til at stejle, så er det når noget forsøger at trække noget ned over hovedet på mig.
Jeg giver også nogle mønter til fastelavn eller til Red Barnet, men jeg syntes at det er ved at være for meget rend efter penge m.m. og jeg vil selv vælge hvem der skal há eller ikke há.
tilføjet af

Link om Halloween

tilføjet af

Uhhmmmm den der med bollerne :p

tror jeg er en god ide, for pigerne har faktisk spurgt om ikke snart jeg bager rosinboller igen.
Nu har jeg sådan en lyst til lune boller med smør.
tilføjet af

Indsamlerne

holder jeg også 3 skridt fra livet (ikke fastelavnsbørn, men alle organisationerne) de er nemlig ikke lige ærlige allesammen. Jævnligt er det oppe at vende, at en eller anden organisation har svindlet med midlerne. Jeg glemmer aldrig hvordan nogle børn tømte sparegrisene til fordel for en sag (vist nok Irak eller Iran) og så viste det sig at man ikke havde givet til denne sag, den blev bare brugt som indsamlingsårsag. De børn må have følt sig snydt.
tilføjet af

NEJ

Tror bare du tænker for meget som kvinder generelt gør😃Når de børn er gået rundt om hjørnet, så er "den dumme heks" ude af tankerne🙂
Men for din egen og børnenes skyld, så håber jeg du er klædt ud og har masser af slik til næste år.. hehehe😃BUUUHH
tilføjet af

Du er i din gode ret til at udtrykke din mening om alt det uhygge,

som der er mode i, alt imens unge mennesker kommer galt afsted når de følger denne ustabile trend med at søge eller skabe uhygge.
tilføjet af

kommer galt afsted??????

med hvad?
tilføjet af

Hehe

jeg kan lige se det for mig, at jeg åbner døren og siger "BØØØØHHHH" til næste år, og så samtidigt er klædt ud så jeg ser rigtigt uhyggelig ud. *GG*
Men du har ret i at vi kvinder nok tænker for meget over tingene, jeg har ihvertfald den tendens.
tilføjet af

Ulovligt fyrværkeri

eksempelvis.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.