En klassisk fejl

Jeg har forelsket mig i en god ven.
Der er ikke tale om en perifær ven, men en rigtig god en af slagsen, som jeg ser ofte.
Mit dillema er nu dette:
- Jeg kan ikke bare droppe kontakten uden en forklaring.
- Hvis jeg fortæller ham hvordan landet ligger, sætter jeg ham i en ubehagelig forlegenhed og risikere at tabe et værdifuldt venskab.
Så hvad fanden gør jeg... Det har vist sig ikke at forsvinde af sig selv og jeg føler jeg skyder mig selv i foden konstant.
Jeg kan ikke lige regne ud hvordan jeg komme videre, eller af med det vel nærmere.
Det var jo forfanden ikke meningen at det skulle ske...
Så.... Hvordan er det lige man slipper af med en grov forelskelse på den diskrete ubemærkede måde...?

tænkes at han blev forelsket i dig, så ville det jo være dejligt, man kan jo godt være meget gode venner i mange år, og lige pludselig siger det bare pling, du er jo nødt til at bekende kulør det må da være en stor kompliment til ham synes jeg. Ønsker dig lykke til🙂

Mørker du nogle tegn fra ham, du kunne tyde til, at det samme kunne gøre sig gældende fra hans side?

Jeg mærker ingen ændringer i ham eller hans opførsel.
Han er præcis som han altid har været.
Eneste forandring er, at vi ses oftere, hvilket nok mest bunder i, at vi kan og lige pt ikke har så meget andet på programmet.
Det er klart, at vores samværd er lidt anderledes nu, hvor vi begge er alene.
Vi går i biografen, går ud og spiser sammen, laver af og til mad, flader ud til en god DVD. Det gjorde vi nok ikke så ofte før, mest pga de respektive kærester.
Men ham personligt har ikke ændret sig...

prøve forsigtigt at flirte lidt med ham, og se om han er med på den, eller når i flader ud på sofaen så lægge dig lidt op af ham, sæt en romantisk film på😉[l]