Elsker jeg ham ikke mere ??
Jeg er en pige på 20 år, jeg bor sammen med min kæreste på 21, som jeg har gjorde de sidste 2½ år, jeg har kendt ham siden 7 klasse hvor jeg flyttet til byen og vi har været bedste venner 3 år før vi begyndte at være sammen, og vi har altid være vilde med hinanden, vi har bare altid gået udenom hinanden fordi vi ikke regnede med at den anden følte sådan.
Han flyttet ind hos mig mere eller mindre med det samme fordi han blev smidt ud fra hvor han boede på det tidspunkt.
De første 6 måneder var fantastiske.
Men nu..
Det er som om vi er to venner der deler en lejlighed.
Vi skændes tit og jeg skal sige det samme til ham igen og igen og igen!
Jeg har rigtig længe følt det som om han er skide ligeglad med vores liv sammen, at han bare bliver hos mig fordi det er nemmeste for ham.
Og han er lige sådan med sex, 4 måneder siden sagde jeg til ham at jeg ikke ville lægge op til det hver gang,og hvis han ikke selv lagde op til det og tog intativ og gjorde noget for det så, ja så ville jeg heller ikke.
Jeg har nu ikke fået sex i 4 måneder.
Det er som om det bare ikke er det værd, at skulle lægge op til det og forspillet og alle de her ting, og så kommer man til at svede og skal i bad og sæd på dynen osv.
Det er bare ikke det værd..
Og han er begyndt at gå mig på nerverne. alle de her små ting som jeg har sagt hver dag i snart 3 år. Hæng dit håndklæde op. sluk lyset efter dig, sæt din tallerken i opvaskemaskinen, tør bordet af når du har spildt. når der ikke er mere plads i skraldespanden kan man ikke bare smide det ind i skabet så går man ned med skaldet, så jeg ikke skal ligge og samle skrald op og gøre skab rent om en halv time når jeg opdager det.
Og jeg har så tit tænkt på om jeg bare skulle lade ham sejle sin egen sø.
Og så har jeg tænkt noget der skræmte mig rigtig meget og det lyder fuldstændig sygt. men jeg er på en kontanthjælp, skal studere fra sommer af.
Jeg vil ikke flytte fordi at jeg har brugt 3 år på at kæmpe sådan med de penge og hans gæld og få tingene til at fungere . nu er han færdig udlært og kommer til at tjene ordenlige penge, og det har vi vendte på i 2 år. derfor jeg først skal studere nu her.
Jeg flytter ikke fordi han kommer til at tjene flere penge og fordi jeg ikke vil bo i en lille studender lejlighed hvor jeg ikke har plads til alle mine møbler.
Det lyder forfærdeligt. og jeg har det forfærdeligt over det.
Men jeg er så ny i alt det her og er i vildrede..
Andre der har det sådan her , eller er jeg bare et forfærdeligt menneske ??
Hvad skal jeg gøre og hvad betyder det?
Håber nogle vil hjælpe mig.
Han flyttet ind hos mig mere eller mindre med det samme fordi han blev smidt ud fra hvor han boede på det tidspunkt.
De første 6 måneder var fantastiske.
Men nu..
Det er som om vi er to venner der deler en lejlighed.
Vi skændes tit og jeg skal sige det samme til ham igen og igen og igen!
Jeg har rigtig længe følt det som om han er skide ligeglad med vores liv sammen, at han bare bliver hos mig fordi det er nemmeste for ham.
Og han er lige sådan med sex, 4 måneder siden sagde jeg til ham at jeg ikke ville lægge op til det hver gang,og hvis han ikke selv lagde op til det og tog intativ og gjorde noget for det så, ja så ville jeg heller ikke.
Jeg har nu ikke fået sex i 4 måneder.
Det er som om det bare ikke er det værd, at skulle lægge op til det og forspillet og alle de her ting, og så kommer man til at svede og skal i bad og sæd på dynen osv.
Det er bare ikke det værd..
Og han er begyndt at gå mig på nerverne. alle de her små ting som jeg har sagt hver dag i snart 3 år. Hæng dit håndklæde op. sluk lyset efter dig, sæt din tallerken i opvaskemaskinen, tør bordet af når du har spildt. når der ikke er mere plads i skraldespanden kan man ikke bare smide det ind i skabet så går man ned med skaldet, så jeg ikke skal ligge og samle skrald op og gøre skab rent om en halv time når jeg opdager det.
Og jeg har så tit tænkt på om jeg bare skulle lade ham sejle sin egen sø.
Og så har jeg tænkt noget der skræmte mig rigtig meget og det lyder fuldstændig sygt. men jeg er på en kontanthjælp, skal studere fra sommer af.
Jeg vil ikke flytte fordi at jeg har brugt 3 år på at kæmpe sådan med de penge og hans gæld og få tingene til at fungere . nu er han færdig udlært og kommer til at tjene ordenlige penge, og det har vi vendte på i 2 år. derfor jeg først skal studere nu her.
Jeg flytter ikke fordi han kommer til at tjene flere penge og fordi jeg ikke vil bo i en lille studender lejlighed hvor jeg ikke har plads til alle mine møbler.
Det lyder forfærdeligt. og jeg har det forfærdeligt over det.
Men jeg er så ny i alt det her og er i vildrede..
Andre der har det sådan her , eller er jeg bare et forfærdeligt menneske ??
Hvad skal jeg gøre og hvad betyder det?
Håber nogle vil hjælpe mig.