Dødelig alvor

Jeg blev inspireret af et andet indlæg en ung mor lagde her på SOL idag -
Børn spørger jo om rigtig mange ting, alt mellem himmel og jord, og oftes kan vi altså komme til kort, når vi så skal give et uddybende, men forståeligt svar, ik sandt ;0
Jeg husker da min søn var 3 -4 år deromkring, at han spurgte om, hvad det var at dø -
Jeg var ung og og uden tanke for de videre konsekvenser omkring, at svare på så stort et emne, og gjorde det let og elegant (elefant) vi tog en tur til Ny Carlsberg Glyptoteket og kiggede mumier og skelletter -
De der er døde viste jeg ham, det er ligesom at sove -
Drengen stod tavs med den lille næse helt henne på glasmontren og sugede til sig, hvad der foregik i hans hoved, havde jeg ingen anelse om, men det skulle jeg senere erfarer -
Da dagen hældede til sengetid og han nyvasket blev puttet til sengs, godnat historien var læst, kysset givet, regnede jeg så med at han lagde sig til rette under dynen som han plejede -
Men nej, han sad ret op og ned i sengen -
Hvorfor lægger du dig ikke ned, er du ikke træt, spurgte jeg ?
Joow svarede han, men jeg vil ikke sove, for det er ligesom at være død, og jeg vil ikke være død -
Slam lige i hovedet, jeg var noget rystet, og nu var gode råd dyre, der stod jeg og bandede mig selv og mine karl smarte og åndsvage uddybene svar en lang hat -
Hvad f... havde jeg tænkt på, her gik jeg og var pavestolt over, at være en mor, der gjorde en dyd ud af, at svare på soørgsmål, og så havde jeg skræmt min lille dreng for vid og sans med at vise ham mumier og skelletter -
Du er sgu da en nød, skældte jeg ud på mig selv -
Det emne krævede ihvertfald 2 til 3 ugers snak og beroligelse før han var tryg igen -
Jeg fortalte ham, at jeg tror på at der er et sted vi kommer til, når vi dør, at det er en slags rejse og dem der dør først tager imod dem, der kommer efter -
Fortalte at der er rart og dejligt, men også at der også er rart her og at vi alle vender hjem -
Puha man skal altså overveje sine ord og kun svare på det man kan stå inde for, for ALT bliver vejet på en guld vægt og taget til efterretning, sammenlignet og vurderet om det passer med det andet man har sagt -

Mens børnene er små, er man jo nærmest Gud og alt, hvad man siger er jo SANDT i deres ører, DET er et stort ansvar -
Først når de er størrer, så er det ikke ret meget, af det man siger, der accepteres, vel ;D
Har i nogle oplevelser i samme genre, så vi kan sidde og ryste godmodigt på hovedet af hinandens bøffer ;D
Storsmiler
guller

Min datter var 5 år den gang og hun var som jeg meget tæt på min moster..
Vi stod så på krikegården og jeg forsøgte af forklare min datter at moster var død og hun nu lå der ....
Det forstod hun godt, men da vi havde stået der et par minutter, sagde min datter så...
Hvor længe skal hun så ligge der, hun kan da ikke blive ved med at være død....
Nej, der er sgu heller ikke nemt vel ??

Der er ikke noget som børn.
Da min morfar dødede efter længere tids sygdom, var min datter 5 år.
Jeg havde, da det skete sat mig ned for at fortælle hende, at det nu var det bedste, da "oldefar" var meget syg og ikke ønskede at leve længere, hvorfor han uden tvivl havde det bedre, hvor han var nu.
Så kom dagen for begravelsen og vi var nød til at tage hende med og som ved alle begravelser blev der fældet mange tårer og hun sad og kikkede på folk.
Da præsten så fortalte om "oldefars" lange sygdom og den store sorg det var at miste ham. Rejste min datter sig op på bænken og inden jeg fik reageret, stod hun der og protesterede, at det var jo ikke rigtigt, det som præsten sagde for "oldefar" har det meget bedre nu, så det kunne, da ikke være noget at tude over!
Folks kommentarer var forskellige og min mand måtte forlade kirken med vores datter.

Jeg husker da min far for mange år siden døde.
Jeg græd naturligvis da jeg fortalte min 3 årige søn, at min far var død og skulle begraves ude på kirkegården. For at trøste mig, sagde han, mens han tørrede mine tårer bort: nåhh mor, vil du gerne ligge hos ham? - Jeg husker tydeligt,at det var svært at finde på et svar til dette spørgsmål!
Ja det er ikke altid lige let at svare på alt, vel?

Husker da min far døde sidste år. Min datter var da lige fyldt 6 år.
Da hun fik fortalt, at nu var bedstefar død og, at han nu var helt oppe i himlen, var hendes første spørgsmål, om han da kunne flyve.
Nej, det kunne han jo selvfølgelig ikke. Hendes konklusion på det var så, at så havde han vel taget elevatoren derop. Kunne vi så ikke også bare tage den, når vi skulle besøge ham.
Ja, de tænker gør de, de små trolde.

Jooh, jeg var barn engang på et hobbylandsted, alt var natur og idyl og jeg var med til stort set alt, passe fjerkræene blandt andet.
I en periode undgik jeg så vidt mulig at spise, for i mit hoved stod det klart, at man: spiser, vokser og bliver spist.
Hvordan jeg i disse naturskønne omgivelser havde forstået fødekæden og overset forskellen på mennesker og dyr ved jeg ikke, ,
Jeg kan kun svagt huske det, men det gjorde da mine forældre grundigt forskrækket og har været genstand for drøftelser senere hen.
Sådannet er muligvis med til at give en bredere forståelse af, hvad der er sund fornuft.
Med venlig hilsen og pøj pøj.

Hej Guller!
Først må jeg rose dig for din pædagogiske tilgang til livet. Jeg synes det var en god idé at slæbe ham på Glyppen og se på mumier. - Nu er jeg jo farvet af at være klassisk arkæolog. Det har min nu 9 årige datter lidt under en tid. Til gengæld undrer hun sig over hvor vi skal hen, men har et meget naturligt forhold til afdøde mumier mv.GAAAAb Mor ja ja ja lad os komme videre.
En lille morsom detalje, hvor jeg måtte tage hatten af, var da jeg sendte hende i byen med 50 kr. for at solde med en veninde og sagde at nu skulle hun jo ikke bruge alle pengene!
Hvor dum har man lov at være. De kom hjem med favnen fuld af godter. Jeg udbrød jeg sagde jo at du ikke skulle bruge alle pengene! Det gjorde jeg da heller ikke mor. Sagde hun og afleverede 25 øre på bordet!
Hulla

Ja hvad laver moster dog dernede -
Jeg husker da jeg var ca 5 år, mine tre store søskende fortalte mig at der lå mennesker nede under gravstenene, vi legede på vester kirkegård i Kbh. en dejlig legeplads med træer og buske at gemme sig i -
Men jeg syntes de mennesker der fandt sig i at blive dernede i jorden, var dumme, at de dog gad det -
Og min store bror, der var 7 år ældre end mig, fandt mig utrolig irriterende, for jeg nægtede selv at komme til at ligge sådan, for jeg ville bare rejse mig op og gå min vej ;D intet ville kunne få MIG til noget jeg ikke ville, LOL det var lige før han stak mig en for at være så stædig -
Smiler
guller

En kommende taler, der prøver at putte fornuft ind i folks hoveder -
Hvor er hun dejlig, og selvom i måske fandt det en smule pinligt dengang, så er jeg sikker på i idag egentlig ser tilbage på oplevelsen med et lille smil, ikke sandt -
SOLsmil
guller

Sikke en empatisk lille dreng, han forestille sig nok, at når han selv er så ked af det, så vil han være nær den han elsker, og så ønsker du også det -
Børn er SÅ dejlige -
Smiler
guller

Selvfølgelig, kan man ikke flyve så er det mekanikken, der kan bruges når man er barn af teknikkens tidsalder, kvik unge ;D
Hun bliver en god problemløser, kan tænke kreativt, alt kan løses bare man finder den rigtige metode -
SOLsmiler
guller

Ja oplysning er godt, men det er svært at garderer sig om det er modtaget rigtigt -
De kære børn tænker jo videre, laver logiske slutninger også selvom de er så små, at vi voksne har svært ved at forestille os, at de er i stand til det, men det ER de -
Hvor har man fået meget galt i halsen hen af vejen, ik -
Og har man ikke sagt noget om, hvad man tænker på, så er det umuligt for de voksne at vide, hvad der sker -
Tænk engang du var ved at sulte dig ihjel af frygt for at blive spist, hvor synd du har da været rædselslagen -
Storsmiler
guller

Hold da op en rationel tankegang, du bliver taget på ordet, her er en kommende forretnings kvinde, der ved, hvad hun vil og kender lige nøjagtig grænsen for, hvor langt hun kan gå ;D
Så nu er mor fremover påpasselig med, hvad hun siger ;0
De børn, de er gode opdragere selv, ik sandt -
Smiler
guller

Dem har jeg hygget mig med, og de for mig til at tænke på et lille rim jeg hørte for år tilbage, jeg ved ikke hvem, der er ophavsmanden/kvinden :
Forældre kan opdrages til at forstå,
men så skal man også ha haft dem fra små ;D
SOLskins smil til jer alle
guller