Dufte . . . . vinde . . .

Nattemørkes stille væsen;
-putter æblerne til hvile!
oppe i krogede grene,
hvor de hæner en og en alene . . .
dufte hviler hist og her;
tykke, tynde,
,vrede, - ler
sludrer, sladrer, ganske stille . . .
somrens lange varme dage; trasker nu !
der; lidt tilbage,
sammen med, - de lyse nætter
og min fulde fulde fætter . . .
mens min tanter står og snakker;
med vinteren; i to gråhvide frakker,
som fortæller, - mens hun takker,
om de fine nye frakker

Men så kom våren
og solen fik mere magt
og det endte med at blive
som du og jeg havde sagt