Drenge græder da ikke - Familieforagt

http://debat.bt.dk/index.php?id=1&view=single_thread&cat_uid=3&conf_uid=7&thread_uid=19113#610378


LSPT skrev:
-------------------------------------------------------
> Jeg har gennem de seneste år,lært end del
> forældre/bedsteforældre at kende, som har deres
> poder anbragte,af en eller anden årsag
> Jeg tager såmænd ikke stilling til,hvorvidt det er
> iorden eller ej,Men det som forarger mig er
> :systemes magt,svigt og fordømmelse af disse,
> Jeg har nu fået kendskab til denne beretning,som
> jeg syntes at andre også gerne må se og høre om
>
>
>
> Det er et særdeles groft tilfælde af system
> omsorgssvigt, som her er foregået på en
> døgninstitution på Mors.
>
> Drenge græder da ikke - Familieforagt
>
> Hvad er det der gør, at en uudannet overvåger -
> Susanne som er laborant, kan få sig selv til at
> gøre følgende: Et forældrepar der kun har fået
> samvær ifølge med en overvåger nogle få timer hver
> 14. dag kom for nylig ud for at de var ude og nyde
> det gode vejr med deres syvårige søn. Drengen
> havde sin mountainbike med sig, og pludselig
> opfordrer Susanne ham til at vise, at han kan lave
> et bremsespor med cyklen.
>
> Drengen sætter igang, men et hul fanger forhjulet,
> hvorved han styrter ud over styret. Han har fået
> en hudafskrabning i faldet og græder af smerte.
> Far og mor vil trøste deres dreng, men de bliver
> holdt tilbage fra dette af overvågeren, der siger,
> at det skal de ikke, for en dreng skal lære at han
> ikke skal græde.
>
> Hvad er det for et forkvablet menneskesyn?Hvorfor
> må drenge ikke græde??
>
> Vi lever i år 2009,og her må drenge da vist godt
> græde,ihvertilfalde ude i den Virkelige verden,
>
> Drengen løfter op i blusen for at vise en kammerat
> hvad der er sket, forældrene tager så samtidig et
> billede af hudafskrabningen.
>
> "Nu skal I vel ikke gøre det til noget kriminelt",
> lød det fra Susanne!. Har hun mon forstået, at hun
> der er gået over en medmenneskelig grænse!
>
>
>
> Følgende lille artikel skrevet af cand.jur, Knud
> B. Rasmussen for flere år siden viser, at det
> aldrig er godt for børn at vokse op og vende både
> sorg, smerte, vrede og længsel indad.
>
> Artiklen hedder: Høflighed er ikke altid godt
> I sin tid mente man, at det ikke var dannet at
> give udtryk for sine følelser. Det viste sig også
> i børneopdragelsen, at drenge ikke græder. Det
> sidder nok i mange mænd idag, at de har lært at
> skamme sig over at få tårer i øjnene. Men siden
> har psykologer påpeget, at det er sundt og rigtigt
> både at kunne skælde ud, når man er forbitret, og
> vi har alle længe vidst, at det er velgørende at
> give udtryk for glæde overfor et venligt sindelag.
> Man må have luft, hvis man skal blive et helt
> menneske, derfor skal man ikke være så ked af, at
> der ofte opstår skænderier mellem børn og andre
> indenfor familiens fire vægge.
>
> Det gør ikke noget at der bliver knaldet med
> dørene, når man bare ikke nøjes med det. Man skal
> sige sin hjertesng, så vidt muligt med ordentlige
> vendinger, men i hvertfald sådan, at det ikke er
> til at misforstå.
>
> Tavshed er en dødelig sygdom og udvendig høflighed
> kan se pæn ud på overfladen, men være som en kald
> der dækker over døde ben i gravens mørke.
> Mennesket skal være i forbindelse med hinanden og
> være så oprigtige som muligt".---
>
> At anbragte børn således ikke engang kan få lov
> til at føle sine kærlige forældres trøstende arme
> omkring sig, når de som drengen her falder og slår
> sig ved et cykelstyrt, må siges at være en af de
> groveste former for systemets omsorgssvigt!
>
> Børn der forbydes at stole på deres egne følelser,
> kan blive skadet for livstid! Som voksne kan de
> komme ud for at de ikke tør vise deres inderste
> følelser, fordi der blev sat umenneskelige forbud
> da de var børn.
>
>
>

Jeg troede ikke mennesker var så dumme. Da min dreng, da han var 15 år, slog sit hoved ganske forfærdeligt holdt jeg da om ham. Han græd ikke, men skreg. For min skyld måtte han da gerne græde.
Aldrig har jeg da kendt mage til uhyggelige mennesker. Der er meget forskel på at pylre og trøste i en situation. Jeg har da fået to mandfolk ud af mine sønner. Også selv om jeg trøstede, hvis de slog sig.
Tænk, at nogen mennesker siger mænd ikke må græde. Jeg er virkeligt rystet. Hvis drengebørn ikke må græde og søge trøst hos mor og far, så jeg ved ikke hvad jeg skal sige, det er uhyggelige mennesker der vil nægte en dreng at græde.
Hvis det var mig, der havde haft dette menneske med på en tur, havde jeg trøstet min dreng og klaget over hende. Hun egner sig ikke til at have med børn at gøre.

og det skal de da gerne kunne/måtte.[:*(]
http://www.borgerdebat.dk/phorum07/read.php?1,70175,70175#70175
Hvem ville ikke græde lidt, når man få sådan et slag?[:*(]

Er det ikke også det jeg siger ????

et sår ser da så slemt ud, at enhver må græde! Græder voksne da ikke, når de får smerter? Det e vel en naturlig reaktion for både store som små?
Hvad i al verden skal et forældrepar dog stille op imod sådan et personligt angreb?
For ikke at tale om hvad drengen, som er anbragt føler?
Tænk at skulle oplæres af fremmede til, at det skal være "kriminelt" at græde ove smerte og at det skal være "kriminelt" at føle længsel og behov for sine forældres beskyttende og trøstende arme omkring sig - lige efter skaden sker!
At noget sådant kan foregå i et land som Danmark, der ellers påberåber sig at lære pædagoger omsorgsfuld og medmenneskelig optræden - især overfor de børn, der bliver dem betroet at passe godt på, det sker åbenbart ikke i virkelighedens verden.
Forresten er denne Susanne jo ikke engang pædagoguddannet. Hvorfor skal anbragte børn ikke have samme sjance som børn i almindelige daginstitutioner? Betragtes de og deres familier som andenrangs borgere, der ikke er værd at give blot den mindste smule trøst og omsorg?
Sjancen for at lære at verden og menneskene omkring sig er god(e)???
Jeg spørger, men vinden fjerner mine svar. Hvor bliver de af?
Og hvorfor er dette systemovergreb ikke en enkelt svale? [:*(]
Closianden1