Det halve liv!

Das halbe Leben!
Nur dreissig Jahre warst Du mein
und die oft unterbrochen
durch unverschuldet Getrenntsein,
so kurz sind Flitterwochen!

Doch diese Dreissig lassen mich
mein Leben nicht bedauern,
beim lieben Gott, sie lohnten sich,
der Rest ist zu betrauern!
Der kleine Rest, der mir verblieb,
ist’s, den ich hier beklage,
getrennt von Allen, die mir lieb,
gleich bis zum Jüngsten Tage!
Nur dreissig Jahre warst Du mein,
die werd’ich nie vergessen,
wo auch ich nur gedenke Dein,
gleich mir die Augen nässen!
Ein halbes Leben voll gelebt,
mehr kann man nicht verlangen,
das, was daneben ich gelebt,
verloren ist gegangen!
G. Persin, im Frühjahr 1962.
Gefängnis Persin er Fængslet i Persin
Det halve Liv!

Kun tredive år har du været min
og de blev ofte afbrudt
af uforskyldt adskillelse
så korte er hvedebrødsdagene!
Men disse tredive år gør
at jeg ikke fortryder mit liv,
det ved Gud, de var det værd,
resten er sørgeligt!
Den lille rest, der var til overs,
den er det, jeg beklager her,
adskilt fra alle, jeg holder af
nu og i al evighed!
Kun tredive år har du været min,
dem vil jeg aldrig glemme,
når som helst jeg tænker på dig,
fælder jeg straks en tåre!
Et halvt liv, levet fuldt,
mere kan man ikke forlange,
det, jeg har levet foruden,
var spild af tid.

Kristina skriver:
Det blev næsten 50 år, han og min mor manglede ½ år for at fejre guldbryllup, men så døde min Far :-(
Dette smukke digt rører mig dybt.
Digteren har været gift i 30 år (på dette tidspunkt) - svarende til halvdelen af hans levetid (dengang). Og så skriver han sådan et digt til sin hustru.
Han når NÆSTEN frem til de 50 års ægteskab, før han dør.
Der var én her på SOL, der skrev om et ældre par, der gik med hinanden i hånden hen ad gaden - det er omtrent det billede, dette digt kalder på hos mig. Rolige, fortrolige, sikre på hinanden og deres minder og oplevelser.
Og den tid, de ikke var sammen, den er næsten ikke værd at nævne, den er "spild af tid".

...med oversættelsen af den lange digt.
Mange tak for din trofaste bedrifter og de varme bemærkninger :-)))
Da jeg blev 44 år gammel blev samme år min Far 88. Ved ikke om andre har oplevet det samme. Og dog var han ung af sind. Det meste af hans liv i dette fremmede land var han politisk forfulgt(af misforståelse), så da han blev rehabeliteret og erklæret som offer for personforfølelse, fik vi hans børn en ungdomlig, rar, humoristisk og underholende Far. Ingen biterhed, kun en nyktern konstatering, at det ½ liv var beklageligt forspildt. Han havde alligevel overskud at opdrage os til at elske vores næste, at hjælpe hvis nogen var i nød, om det kun var med en varm ord, istedet for at kigge den anden vej. Han levede intens tiden han havde med os, fuld af livsappetit og livsglæde. For det elskede og beundrede vi ham.
Med venlig hilsen og masser af knus
Kristina

- ellers begynder jeg at tro, at jeg kan det her he he.
Den smukkeste sætning: "Ein halbes Leben voll gelebt" (et halvt liv, levet fuldt) - der vil jeg gerne nå hen en gang. Det er så positivt og livsbekræftende.
Verden er, hvad vi gør den til, og hvis vi ser positivt på den, høster vi glæden.
Og din far er bevis på, at end ikke en hård skæbne kan ændre det faktum !

:-)))
Du er en sand ven. Jeg er overbevist om, at livsappetiten og livsglæden har du haft og oplevet i rimelige mængder lige som min Far :-)
Knus
Kristina