des des og atter des

hej alle jer sol.dk debatter.
er det ok at finde sig i at min veninde kritisere mig?. om alt fra mit udseen til tøj stil?
jeg mener selv at man må acceptere hinanden som de/man er.
og en af de støre hun har lavet er at jeg havde en grim figur og bare var kedelig fordi man har fået sig en kæreste.
ved godt jeg er alm. dansk standart i udseen. men jeg syns selv man skal holde nogle ting for sig selv og især fordi hun vejer 20kg mere end mig og er en del lavere end mig.
jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal fortælle hende at jeg ikke bryder mig om de skænsord hun kalder mig.
og da hun kom hjem og så min nye lejlighed begyndte hun også at kritisere mine nye møbler selvom det var ret dyre designer møbler til 35.000,-.
hun havde inde respekt for dem selvom jeg i mange år at ønsket mig de møbler, hun ødelage ikke noget heldigvis men tanken over hun ikke har respekt for hverken mig eller mine ting gør mig ligt ked af det.
er der nogen der har prøvet noget ligende eller ved hvordan jeg kan få hende til at forstå hvad jeg mener.
(p´s beklager stave fejl)

Det er hun ikke med den opførsel.

Hun har det sikkert skidt selv og lader det gå ud over dig. Men uanset hvad så har hun ikke ret til at opføre sig sådan.
Du er nød til at sige det til hende. At enten holder du op eller du må finde dig en anden veninde.
Det kan være svært, men ellers kan du ligge hende på hylden. På den måde at du holder op med at ringe til hende, ikke lave aftaler med hende ikke tage telefonen.
Men giv hende en chance til at stoppe først. Måske er det sådan en refleks at hun ikke er klar over hvordan det kan smerte. [:|]
Du har til enhvar tid ret til at have det som du har lyst til, male din væg lila, have klunkemøbler uden nogen burde rejse et øjenbryn.😉😉[s]

tak for rådet 🙂
men lige en ting til.
hvordan får jeg forklaret det til hende, uden at virker som skældud (mere så vi ikke skændes og slutter i fjenskab)

Du siger det som det er . Du føler dig såret og nedgjort af at hun skal fortælle dig hvad du gør galt.
Du er nød til at sige sandheden. Det vil måske gøre hende ked af det. Men hvis du begynder at gradbøje det. Så det ikke lyder så slemt. Altså undskylder, så det ikke lyder så slemt når du siger det. Så tror hun ikke det er så slemt og kunne tænkes at skyde det fra sig som et hik-up.
Du skal ikke væve eller ligge undskyldninger oven i.
Hun er ikke tankelæser og kan derfor kun høre hvad du siger og ikke hvad du tænker.
Når du siger det.
Sig det og lad være med at sige noget efter din sætning. Lad det synke ind. Så hun får mulighed for at forstå hvad du sagde.
Eksempelvis
Janne, når du fortæller mig at mine møbler er grimme, det jeg gør er dumt. Så føler jeg mig nedgjort og såret.
Det er jeg ked af at høre fra min bedste veninde hvis menning betyder noget for mig. Jeg vil have du stopper.